Periodisering – Sådan periodiserer du indtægter/udgifter

  • Læsetid: 5 min.

  • Sidst opdateret 23/10/2023

Har din virksomhed bogført en udgift eller indtægt, der vedrører flere regnskabsår eller flere forskellige måneder, kan det være nødvendigt at fordele indtægten eller udgifter i de perioder, som den vedrører. Dette kaldes periodisering, og man periodiserer for at skabe et så korrekt billede af sit resultat, som overhovedet muligt i de givne regnskabsår.

Periodisering af udgift

Periodisering af udgifter

For god ordens skyld tager vi i denne guide udgangspunkt i et eksempel, hvor man vil periodisere en udgift. I dette eksempel har vi skrevet en 3-årig kontrakt på en operationelt leaset bil til firmaet. Selve udgiften skal deles i tre og periodiseres ud på alle tre regnskabsår. Betalingen for leasingaftalen udgør i dette eksempel 21.000 kr. ekskl. moms – delt i tre giver det 7.000 kroner.

Inkl. moms skal der på første faktura dato betales 26.250 kr.

Dette kunne lige så vel være en udgift til et abonnement, eller en forsikring der dækker på tværs af regnskabsår, som vi vil periodisere ud over en række måneder. Det er samme princip.

  1. I den første del vil man altid bogføre hele regningens værdi. Det gør man for at bogføre, at man har betalt hele regningen samt for at få det fulde momsfradrag. Selve bogføringen laves i et købsbilag, som du finder under Bogføring → Opret nyt køb. Købsbilaget udfyldes således:

    I ovenstående har vi nu bogført hele betalingen og fået hele vores momsfradrag. Dog har vi også bogført hele udgiften, som vi ikke skal – da denne skal fordeles over tre år. Derfor “flytter” vi nu dele af udgiften fra resultatopgørelsen (overblikket) til balancen. Mere om det i de kommende afsnit.

  2. Det er nu blevet tid til, at vi skal bogføre, at vi “flytter” udgiften fra resultatopgørelsen til balancen. Det gøres for, at vi kan få fordelt udgiften over de tre regnskabsår. Udgiften tilhørende år 1 er allerede bogført i 1. del. Derfor skal vi nu flytte 14.000 kr., som svarer til den samlede udgift for år 2 og 3. Hvordan vi får udgiften med i år 2 og 3, kan du se i 3. del.

    For at flytte udgiften til balancen skal vi over i kassekladden. Det gør vi, fordi momsen på konto 6000 – billeje skal undertrykkes i kassekladden (se her, hvordan du gør). Der er ikke noget moms her, fordi vi har fået vores momsfradrag med bogføringen i 1. del af guiden. Kassekladden skal derfor se således ud:

    I ovenstående bruger du den dato, du har bogført bilaget på i del 1. Vær opmærksom på, at der på konto 6000 – Billeje skal stå “Ingen” – det betyder nemlig at der ikke er moms på kontoen. Med ovenstående har vi nu flyttet 14.000 kr. fra resultatopgørelsen til balancen, så vi nu kun har en reel udgift på 7.000 kr. i regnskabsår 2022 (det første regnskabsår). De sidste 14.000 kr. fordeler vi ud på regnskabsår 2023 og 2024.

    Med posteringen får vi nu et bedre overblik over vores regnskab for de enkelte regnskabsår.

  3. I denne del skal vi bogføre den del, der hører til de kommende regnskabsår. I næste regnskabsår skal vi nu bogføre de 7.000 kr., der hører til 2. regnskabsår. Det gør vi igen i kassekladden (Regnskab → Kassekladde), da vi igen skal sørge for at undertrykke momsen på konto 6000 – Billeje. Kassekladden udfyldes således:

    Brug gerne årets første dag som dato. Denne bogføring gentages igen i år 3 (2024) for at få de sidste 7.000 kr. af udgiften med. Med ovenstående postering vil der nu være en udgift på 7.000 kr. i din resultatopgørelse, som vil fremgå af dit overblik.

    Posteringen i de kommende regnskabsår skal ikke laves, før du når til det regnskabsår, den hører til.

Periodisering af indtægt

Periodisering af indtægter

I dette eksempel tager vi udgangspunkt i en indtægt, som vi har haft i maj måned, men hvor arbejdet faktisk er udført i marts måned – vi var blot lidt forsinkede med vores fakturering. For at få et retvisende billede af vores indtægter måned for måned, kan vi nu periodisere indtægten tilbage til marts.

Dette kunne også være det scenarie, hvor vi vil periodisere ud over flere måneder eller regnskabsår. Der vil blot blive flere gentagelser af step 3 i de tilfælde.

  1. I dette trin skal vi lave en helt almindelig faktura i Dinero og opkræve moms som normalt.

    I mit eksempel vil jeg lave en faktura på 5.000 kroner, ekskl. moms. og altså 6.250 kroner når momsen er pålagt:

  2. Det er nu blevet tid til, at vi skal bogføre, at vi “flytter” indtægten fra resultatopgørelsen til balancen. Det gøres for, at vi kan få fordelt eller flyttet indtægten. Det kan være arbejdet er udført på et andet tidspunkt, end da vi fakturerede det, eller at arbejdet er sket over mange måneder.

    For at flytte indtægten til balancen skal vi over i kassekladden. Det gør vi, fordi momsen på konto 1000 – Salg af varer/ydelser m/moms skal “undertrykkes” i kassekladden (se her, hvordan du gør).

    Der er ikke noget moms her, fordi vi har opkrævet momsen, da vi udstedte fakturaen, og den skal ikke flyttes andre steder hen. Kassekladden skal derfor se således ud:

  3. Nu periodiserer vi den del af indtægten (i vores eksempel det hele) over til den dato, hvor vi faktisk leverer vores ydelse. Er den leveret over flere måneder (eller år) kan vi dele beløbet ud i mindre dele, men bruge samme procedure alle steder. Husk igen, at momsen skal undertrykkes, da vi allerede har afregnet denne på fakturadatoen!

Hvilke indtægter og udgifter vil man normalt periodisere?

Typisk vil man periodisere noget, hvis det vedrører flere regnskabsår eller løber over en fast periode på flere måneder. Det kan fx være leje/leasing (biler, maskiner, etc.), diverse abonnementer og øvrige forudbetalinger og indbetalinger, der vedrører flere regnskabsår eller måneder.

Det kan også være en faktura, som er sendt før eller efter arbejdet faktisk er udført, eller at arbejdet er udført over en længere periode.

Var denne artikel nyttig?
Ja Nej

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram