Sådan skriver du fakturalinjer inkl. moms

  • Læsetid: 3 min.

  • Sidst opdateret 05/03/2024


I denne guide gennemgår vi faktura inkl. moms, samt hvordan funktionen fungerer. Den er smart, fordi du nu er fri for selv at udregne momsen, når du skriver en faktura.

Sådan skriver du fakturalinjer inkl. moms 

Du kan indstille det på to måder. Du kan enten lade Dinero skrive dine fakturalinjer inkl. moms permanent, eller du kan vælge at gøre det pr. faktura. Nedenfor gennemgår vi de to forskellige muligheder.

Sådan indstiller du Dinero til at skrive dine fakturalinjer inkl. moms permanent
Klik på Indstillinger (tandhjulet) øverst i højre hjørne → Fakturaindstillinger → Sæt flueben i “Indtast beløb inkl. moms” → Gem.

Indtast beløb inkl. moms
Sådan indstiller du Dinero til at skrive dine fakturalinjer inkl. moms per faktura
Klik på SalgNy faktura Indstillinger → Sæt flueben i “Indtast beløb inkl. moms”. Dine fakturalinjer bliver på denne faktura nu skrevet inkl. moms – bemærk, vælger du denne metode, skal du gøre dette hver gang, du skal skrive en faktura med linjer inkl. moms.

Med ovenstående indstillinger i hus, kan vi nu skrive fakturalinjer inkl. moms. Nedenfor kan du se, hvordan du skriver en fakturalinje inkl. moms uden at tilføje et produkt, og ligeledes se, hvordan du skriver en fakturalinje inkl. moms, med et produkt, du har oprettet.

Sådan skriver du en fakturalinje inkl. moms uden at tilføje et produkt
Det er faktisk ganske simpelt – i beskrivelse skriver du en passende tekst, i beløb skriver du beløbet inkl. moms og har du behov for at ændre på antallet, gør du selvfølgelig også det. I vores eksempel har vi skrevet “Produkt” og da vores faktura skal være på 1.000 kroner inkl. moms, har vi skrevet 1.000 i feltet “Stk. pris”. Når du godkender fakturaen ser den således ud: Fakturalinje inkl. moms Sådan skriver du en fakturalinje inkl. moms, hvis du tilføjer et produkt
Dine produkter opretter du altid med prisen ekskl. moms, og derfor vil prisen, når du indsætter linjen skrives inkl. moms. Lad os tage et eksempel – har du oprettet et produkt til 1.000 kroner ekskl. moms, vil Dinero indsætte 1.250 inkl. moms, på din fakturalinje – da det er prisen inkl. moms. Det vil derfor se således ud: Skriv en fakturalinje inkl. moms - Dinero

Med ovenstående guide skulle du nu gerne være klædt på til at kunne skrive dine fakturalinjer inkl. moms. Skriv endelig til os på chatten, hvis der er noget der giver udfordringer. 😊

Tips & bonusinfo

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram