Sådan bogfører du omvendt betalingspligt (dansk) med fuldt fradrag

  • Læsetid: under 2 min.

  • Sidst opdateret 05/03/2024


Håndtering af indkøb af mobiltelefoner, bærbare computere mv. er omfattet af omvendt betalingspligt samt opgørelse af momsfradragsretten.

Pr. 1. juli 2014 indførtes omvendt betalingspligt på salg af visse former for elektronik mellem danske virksomheder. Det betyder, at sælger ikke skal opkræve moms ved salg af de pågældende varer, men at du som køber selv skal beregne og indbetale salgsmomsen og samtidig har fradragsret efter de almindelige regler herom.

Følgende varer er omfattet:

  • Mobiltelefoner
  • Integrerede kredsløbsanordninger
  • Spillekonsoller
  • Tablets
  • Bærbare computere

Sådan bogføres et køb med omvendt betalingspligt og 100% momsfradrag

Vi har i Dinero gjort disse regler nemme for dig som bruger at håndtere.

  1. Tryk på Bogføring Opret nyt køb og vælg f.eks. Kontantkøb. Udfyld dato, beholdning og beløb.
  2. I beskrivelsen skriver du f.eks. “mobil”, vælg ”mobiludstyr”.
  3. Vælg det scenarie som hedder: ”Mobiludstyr til brug i firmaet. Der står omvendt betalingspligt på fakturaen”.
  4. Klik på Godkend.

Fradragsprocenten opgøres som et skøn over den faktiske erhvervsmæssige anvendelse. Hvis det skønnes, at medarbejderne anvender mobiltelefonen eller den bærbare PC 80% erhvervsmæssigt, er der fradrag for 80% af den beregnede moms af både indkøbet og de løbende driftsudgifter såsom abonnement, taletidsforbrug mv.

Tips & bonusinfo

  • Har du ikke 100% fradrag? Så tjek guiden her i stedet.
  • Er du interesseret i at læse mere om omvendt betalingspligt, kan du gøre det i dette link.
  • Hvis der er tale om køb inden for EU (hvor der som regel altid er omvendt betalingspligt), skal du i stedet lave et købsbilag.
Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram