Det bedste regnskabsprogram til dig, som er selvstændig, giver dig følelsen af ikke at være alene om regnskabsarbejdet. Som selvstændig er du ofte alene om at varetage mange opgaver og derfor er det vores mission at hjælpe dig med regnskab, så du i stedet kan lægge din energi i det, som du brænder for.
I Dinero mener vi at regnskab skal være for alle, og derfor arbejder vi hver dag med at gøre regnskabsarbejdet nemmere for dig som er selvstændig. Regnskabet skal nemlig ikke være en hæmsko for dig og din virksomheds drift og fremgang.
I bund og grund hjælper vores regnskabsprogram dig med alt vedrørende regnskab og bogføring. Mange processer bliver nemmere og automatiseret, så du fx aldrig igen skal have lommen fyldt med krøllede kvitteringer og mister vigtige bilag på farten.
Mens du arbejder på din virksomheds kerneprodukt, klarer vi regnskabet for dig.