Tag dit regnskab med dig overalt med mobil-appen
Med Dinero er du ikke bundet af hverken komplicerede bogføringsregler eller stationære computer. Vores bogføringsskabeloner hjælper dig fx med at bogføre korrekt, og du kan tage dit regnskab med dig overalt. Med appen kan du klare de typiske opgaver, uanset hvor du befinder dig.
Hent vores mobil-app:
Du kan også bruge regnskabsappen på din iPad og tablet. Den er dog udviklet til smartphones, så vi anbefaler som udgangspunkt, at du bruger den på din mobiltelefon – eller åbner Dinero på app.dinero.dk via browseren .
Send fakturaer ude hos kunden
Med Dinero følger ubegrænsede fakturaer, som du selvfølgelig kan sende fra mobilen. Det gør det nemt at få styr på aftalte og afsluttede opgaver, så du kan få penge for dit hårde arbejde. Det er også perfekt, hvis du lige har fem minutter mellem to kundemøder. Husk, du også kan sende dine fakturaer som sms.
Du kan sende tilbud til kunden, mens du står ude ved hende, hvis du har Dinero Pro. På den måde står alle detaljer helt frisk i erindringen, og du kan nemmere lukke aftalen. Skulle der være behov for små ændringer, kan I hurtigt få styr på disse, inden du kører igen.
Samler du kvitteringer og bilag i store ringbind, som er svære at holde organiserede? Så har vi en funktion, du vil elske. Med Dinero Pro kan du tage billeder af fakturaer og kvitteringer og uploade dine bilag til skyen. Så er der styr på dem, og du kan altid tilgå dem i regnskabet.
Regnskabsappen gør din bogføring mere fleksibel
Få styr på alle tilbud og fakturaer, mens du sidder godt i yndlingsstolen, samtidig med at du har det fulde overblik over virksomhedens økonomi. Det lyder ikke dårligt, vel? Det er præcis den fleksibilitet, du får med vores mobil-app – men den kan meget mere end det.
Et udvalg af appens muligheder for alle Dinero-brugere:
- Se nøgletal, som indtægter og udgifter, på forsiden i appen
- Overblik over alle fakturaer – sortér på betalte og ikke-betalte
- Se alle tilbud ude hos kunder
- Få notifikation, når en faktura er forfalden
- Opret en ny kunde hurtigt (data hentes fra CVR-registret)
- Ring eller skriv direkte til kunder fra appen
- Registrer betaling på fakturaer
- Bogfør købsbilag på mobilen
Bilagsscanner er en integreret del af regnskabsprogrammet på både mobil og computer. Den hjælper dig med at gøre bogføringen hurtigere og mere fleksibel, så du kan gå fra skanning til bogført bilag på under ét minut.