KlareTal – fra tal til overblik
Dine tal ligger allerede i Dinero. KlareTal samler dem i et overblik, du kan handle på.
Med få klik henter app’en din bogføring og viser resultat, nøgletal, likviditet, salg, omkostninger og tilgodehavender, samlet ét sted. Tallene hentes automatisk dagligt, og du kan selv hente dem, når du vil.
Budgettet lægger du direkte i KlareTal, eventuelt med sidste års tal som udgangspunkt.
Derefter kan du følge op måned for måned: resultat mod budget og mod sidste år. Likviditetsprognosen viser løbende de næste 12 måneders cashflow., og du kan regne på det, du overvejer, fx en ny kunde eller en ansættelse. Har du flere firmaer i Dinero, vælger du selv, om du vil se dem samlet eller hver for sig. KlareTal har kun læseadgang og kan aldrig ændre noget i din bogføring.
Dette får du med KlareTal:
- Se hvad der driver resultatet. Omsætning, vareforbrug, personale og kapacitet hver for sig.
- Læg budgettet uden det blanke ark. Start fra sidste års tal, og juster kun det, der ændrer sig.
- Fang afvigelser tidligt. Budgetopfølgning måned for måned, mens der stadig er tid til at reagere.
- Afstem budget og bogføring. Budgetafstemning parrer budgetposter med det bogførte, så afvigelserne er reelle. Mangler en post i budgettet, opretter du den direkte fra regnskabsposten.
- Kend dine nøgletal. Resultatgrad, betalingstid og kredittid beregnes automatisk.
- Regn på det, du overvejer. Læg en ny kunde, en ansættelse eller en flyttet betaling ind i prognosen, og gem det som en plan, du kan sammenligne med andre.
- Hold styr på tilgodehavender. Hvem skylder hvad, hvor længe har det stået, og hvem betaler for sent.
- Kend dine kunder og produkter. Udvikling, andel af omsætningen og hvor afhængig du er af de største.
- Del med banken eller revisoren. Send et link til de sider, du vælger. Adgangen udløber af sig selv.
- Spørg din AI. Forbind med fx Claude eller ChatGPT, og stil spørgsmål til dine tal.
- Overblik på tværs af selskaber. For ejerledere med flere firmaer, revisorer og bogholdere med den interne handel trukket ud.
Du bogfører som altid i Dinero, KlareTal henter tallene, så snart de er der. Har du netop bogført en stor faktura, kan du med det samme se, hvad den gør ved månedens resultat og ved cashflowet frem mod forfaldsdatoen.
Ligger dit vareforbrug pludselig 12 % over budget i marts, står det sort på hvidt i opfølgningen, ikke først ved årsafslutningen. Din kontoplan og dine betalingsbetingelser fra Dinero bruges direkte, så tallene i KlareTal altid stemmer med din bogføring. Og skal revisoren kigge med, kan han få adgang til overblikket uden at skulle ind i selve bogføringen.
Guide til opsætning
Du opretter en konto på klaretal.dk og forbinder dit Dinero-regnskab med få klik. Derefter henter KlareTal automatisk dine tal, og overblikket er klar. Integrationen kræver Dinero Pro. Knappen “Hvordan bruger jeg denne side?” forklarer hver side, når du er i gang. Hvert firma kan prøves gratis i 30 dage, og du skal ikke oplyse betalingskort. Se den fulde opsætningsguide her: https://klaretal.dk/kom-i-gang/#dinero