“Jeg elsker den frihed, der er til at udføre arbejdet”

Da Mikkel begyndte i Visma Dinero, fik han frie tøjler til selv at forme sin karriere. Nu bruger han meget af sin arbejdsdag på at lave kreativt videoindhold og gør på den måde en livslang interesse til sit arbejde. Samtidig knokler han for at udleve en iværksætterdrøm ved siden af sit fuldtidsjob.


Et godt tilbud

Da Mikkel startede i Visma Dinero, var det som praktikant i marketingafdelingen. Meningen var, at han skulle rundt i afdelingen og prøve forskellige jobfunktioner af. Men allerede efter tre uger kom den daværende CMO med et tilbud, han umuligt kunne sige nej til.

–  Han spurgte mig, om jeg ikke bare ville lave noget af det, jeg virkelig havde lyst til i stedet for. Så spurgte han mig, hvor mange penge jeg skulle bruge til at købe det videoudstyr, jeg havde brug for, husker han. Derfor lavede Mikkel en liste, hvorefter der blev indkøbt en masse udstyr. 

– Det var fuldstændig mind-blowing, jeg havde jo kun været i Visma Dinero i få uger! 

Fra den dag af bestod en stor del af Mikkels arbejde i at lave annoncevideoer og videoindhold til blandt andet Youtube. Spørger du ham, hvad han bedst kan lide ved sit arbejde, er han da heller ikke i tvivl om, at det netop er den store tillid og friheden, der følger med, som giver arbejdsglæde. 

– Jeg elsker den frihed, der er til at udføre arbejdet, præcis som man har lyst til. Jeg er sikker på, at hvis jeg i morgen sagde, at YouTube er ikke noget for os alligevel, vi skal lave noget helt andet, så ville jeg bare få et go for it. Der er en enorm tillid. Så længe man lægger energi i det, er der bare frit spil.

Vejen til drømmen

I dag er det et år siden, at Mikkel startede som praktikant. Han arbejder stadig med at lave videoindhold, men nu foregår det under titlen Creative Project Manager. Hans jobbeskrivelse er da også blevet en del bredere, siden han startede. 

– Nu er det ikke kun video, jeg laver. På vores lille to-mands-videohold producerer vi også livestreams og snart også podcasts. Jeg er meget, hvad man vil kalde en “generalist”, hvilket betyder, at jeg både beskæftiger mig med budgettering, planlægning og publicering, udover selve produktionsdelen.

At Mikkel skulle havne i lige netop den jobfunktion er bestemt ikke en tilfældighed, og spørger du ind til hans fremtidsdrømme, er han heller ikke i tvivl om, at han er på rette vej.  

– Jeg interesserer mig utroligt meget for YouTube som platform. Jeg har haft noget at gøre med YouTube, siden jeg gik i folkeskole, og jeg synes stadig, at det får mere og mere potentiale. 

Jeg synes stadig, at det får mere og mere potentiale. 

Så min plan for fremtiden er at fortsætte med at fokusere på YouTube og online video. Jeg arbejder allerede på flere forskellige kanaler ved siden af jobbet i Visma Dinero, og det stopper aldrig med at være spændende og udfordrende.

Mikkel Lisse Vastila

Cocktail-klubben

Det er dog ikke kun det faglige, der holder Mikkels humør højt. Det sociale fællesskab i Visma Dinero er nemlig også meget vigtigt for ham, og så er der særligt ét tilbagevendende arrangement, der skal fremhæves.

– Vi har en cocktail-klub, hvor der kommer en bartender, som er en verdensstjerne indenfor faget. Han lærer os at lave forskellige cocktails, og så er der et nyt tema hver gang. Det er virkelig fedt, for så er man sammen på tværs af afdelingerne, forklarer han og uddyber.

– Fordelen er, at når man så møder ind om mandagen, så ved man lige, hvem man skal gå til, hvis der er noget, man skal have hjælp til. Og så bringer det bare alle meget tættere sammen. 

Vil du med på Dinero-holdet? Tjek vores ledige stillinger under dinero.dk/jobs 🎯

Pernille Madelaire – Visma Dinero
Pernille Madelaire Dinero
Pernille er content writer hos Dinero. Sammen med sine dygtige kollegaer producerer hun artikler og indlæg til hjemmesiden. Hendes fornemmeste opgave er at formidle kompliceret regnskabsrelateret indhold, så du kan blive klogere på alle de vigtige begreber og regler, der er værd at kende til som selvstændig.

Skriv en kommentar

0 kommentarer

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram