Bankrådgiver

En bankrådgiver er en bankansat, der er ansat til at rådgive bankens kunder omkring deres nuværende og fremtidige økonomi.

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 14/10/2020


Hvad er en bankrådgiver?

Kort fortalt er en bankrådgiver altså en person, der er ansat af banken til at rådgive bankens kunder omkring deres økonomi. Nogle mener, at det i stedet burde hedde en “banksælger” fremfor en bankrådgiver. Fordi at bankrådgiverens arbejde i bund og grund består i at tjene så mange penge til banken som muligt.

Det betyder dog ikke, at bankrådgivere kan gøre, som de ønsker det. Tværtimod er bankrådgivere underlagt lovgivning og andre etiske regelsæt, der sætter bankrådgivere i en position. Hvor at de kan drages til ansvar for deres handlinger, hvis det er nødvendigt.

Det kunne eksempelvis være ved fejlagtig rådgivning. Hvor at bankrådgiveren bevidst træffer en beslutning om at rådgive en kunde forkert.

Hvad kan du bruge bankrådgiveren til?

Bankrådgivere er skarpe på de punkter, der vedrører, hvad banken kan tilbyde kunder. Som regel vil det handle om et lån, og her vil en bankrådgiver helt sikkert være i stand til at besvare alle spørgsmål. Som vedrører forskellige typer af lån. Bankrådgiveren er dog ikke interesseret i, at du som kunde vælger en anden bank til dit lån, hvorfor rådgiveren formodentligt ikke vil sammenligne bankens rentesatser med andre bankers.

I så fald du har hele dit bankengagement samlet i en bank, vil din bankrådgiver ofte kunne give dig et bedre tilbud. Mange danskere har nemlig flere lån; eksempelvis billån og huslån. Danskere, der ikke har disse lån samlet, vil som oftest kunne gøre det med fordel.

Det gør sig naturligvis ikke gældende i alle tilfælde, hvorfor du selv bør undersøge, hvad du kan få af tilbud, før du vælger at samle alle dine lån i samme bank.

Hvad er en god bankrådgiver?

De fleste danskere forventer, at en god bankrådgiver er i stand til at yde kyndig rådgivning. Hvis vi ser bort fra denne ene fællesnævner, som de fleste danskere har i forhold til en god bankrådgiver, så er det en subjektiv vurdering, hvad en god bankrådgiver er for den enkelte. For nogle er det vigtigt, at bankrådgiveren måske har ekstra styr på et felt af finansverdenen fremfor et andet, fordi du måske beskæftiger dig meget med dette felt.

Nogle mener, at det er de simple ting, der definerer en god bankrådgiver. Det kunne være, at der er god kemi kunden og bankrådgiveren imellem. Det kunne også være, at bankrådgiveren er let og hurtig at komme i kontakt med.

Der findes altså enkelte fællesnævnere i forhold til en definition af en god bankrådgiver, men i bund og grund er det en subjektiv vurdering, da det er meget forskelligt, hvad den enkelte ønsker og forventer sig af sin bankrådgiver.

Spørgsmål & svar

Hvad tjener en bankrådgiver?

Ifølge Jobindex, ligger gennemsnitslønnen for en bankrådgiver på 40.652 DKK. Det er mest normalt at have en løn mellem 40-50.000 DKK.

Hvad må min bankrådgiver?

Det kan være meget forskelligt, hvor meget “magt” din bankrådgiver har over din økonomi, alt efter hvad du har givet lov til og underskrevet på.

Hvad laver en bankrådgiver?

En bankrådgiver rådgiver bankens kunder til at styre deres økonomi bedst muligt, hvad enten det omhandler lån, huskøb, investering eller noget fjerde.

Hvordan bliver man bankrådgiver?

Der et to veje at gå – du kan enten vælge at uddanne dig som finansøkonom, eller du kan vælge at blive elev i en bank.

Hvad tjener en nyuddannet bankrådgiver?

Gennemsnitslønnen for en bankrådgiver med “kun” ét års erfaring, har en gennemsnitsløn på 30.999 DKK.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram