Budgetkonto

En budgetkonto er en konto hos en bank, hvor et fast beløb indsættes hver måned. Dette faste beløb svarer til de faste månedlige udgifter. Ved at bruge en sådan konto, kan du gøre administrationen af din privatøkonomi væsentligt lettere, at styre.

  • Læsetid: 4 min.

  • Sidst opdateret 02/02/2022


Hvad er en budgetkonto?

En budgetkonto er altså en konto til dækning af faste månedlige udgifter. Dermed hjælper budgetkontoen dig med at bevare overblikket over dine udgifter og dermed dit rådighedsbeløb., Derfor slipper du altså for at tro, at du har flere penge til rådighed, end det er tilfældet. Budgetkontoen er beregnet til, at der udelukkende indsættes beregnelige og faste udgifter herpå. Det betyder, at en lang række ting, som eksempelvis julegaver, ikke indgår på budgetkontoen.

Om udgifterne er månedlige, til betaling hvert kvartal eller årlige er irrelevant. De indgår nemlig alle på budgetkontoen, da det er faste udgifter.

Hvordan udregner du dine faste udgifter?

Indledningsvist udregner ud, hvor meget du betaler i faste udgifter over et helt år. Når du har fået et tal, divideres dette tal med antallet af måneder på et år, altså 12, og hermed har du så et præcist tal, der viser dine gennemsnitlige udgifter. Dermed er de faste udgifter altså udregnet, og herfra er det ganske simpelt at få oprettet en budgetkonto, hvis det er det, som du ønsker.

Hvordan opretter jeg en budgetkonto?

Når du har udregnet dine faste udgifter, er næste skridt at oprette en budgetkonto hos en bank. Budgetkontoen fungerer som en standard bankkonto, hvilket betyder, du fortsat har den standard indlånsrente. Størstedelen af alle banker tilbyder, at du kan oprette en budgetkonto i dit eget navn eller sammen med en kæreste, hvis det foretrækkes.

Når du har besluttet dig for, hvilken bank det skal være, aftales det med banken, at der hver måned skal indsættes et beløb fra din lønkonto, som svarer til det faste beløb til udgifter, som du allerede har udregnet. Banker står typisk til rådighed, hvis du har brug for hjælp til disse udregninger.

Hvad er fordelene?

Fordelene ved en budgetkonto er mange. Når du har en budgetkonto, bliver der sat penge af, hver måned, så du kan overholde din betalingsaftaler. Det er nemlig muligt, ligesom med en normal lønkonto, at oprette faste betalingsaftaler.

Som nævnt tidligere kan budgetkontoen helt basalt overskueliggøre, hvor mange penge du har til rådighed, når alle regningerne er betalt. Det er godt at have styr på økonomien og budgettet, dette er  fordelen, du får, ved at have en budgetkonto.

Sådan laver du et realistisk budget, du kan overholde

Med et godt og realistisk budget bliver det meget nemmere at holde overblikket over ens økonomi – også på et stramt budget.

I dette afsnit får du 11 gode råd til, hvordan du lægger et realistisk budget. De samlede indtægter og udgifter skal være lige store (er der fx lidt luft i budgettet, kan du lave en opsparing).

Sådan laver du et realistisk budget (og overholder det):

  1. Medregn alle dine indtægter – ikke kun din nettoløn
  2. Del dine udgifter op i faste (fx husleje og Netflix) og variable udgifter (fx tøj og ferier)
  3. Overvej en opsparing til gaver og uforudsete udgifter
  4. Skal du have en pensionsopsparing (som du indbetaler fast til)
  5. Har du styr på fagforeninger og forsikringer – er du ordentligt dækket?
  6. Læg dit budget for et år frem
  7. Opret en budgetkonto, hvor du overfører det månedlige beløb til faste og variable udgifter, du er kommet frem til (hvis du vil have en opsparing, kan du med fordel oprette en opsparingskonto og flytte pengene til opsparing over på denne)
  8. Tilmeld alle udgifter til betalingsservice, så alt trækkes automatisk
  9. Brug gerne en app til løbende at holde styr på dine udgifter og daglige forbrug
  10. Tjek i starten af hver måned alle regninger og Betalingsservice-opgørelser for eventuelle fejl
  11. Giv budgettet et eftersyn med jævne mellemrum – passer beløbene stadig?

Det er vigtigt, du er realistisk, når du laver dit budget. Hvis du inderst inde godt ved, at du ikke kan overholde budgettet, er arbejdet spildt. Udgifter, der hæves hvert kvartal, halvårligt eller årligt, skal også indgå i budgettet, hvor du dividerer beløbet ud for hver måned – giver du fx 300 kr. i kvartalet for et abonnement, skal du overføre 100 kr. hver måned..

Derfor er det en god idé at få hjælp, hvis du ikke har lagt et budget før. Det kan fx være i banken, hvor de kan hjælpe dig med at lægge et realistisk budget samt oprette en budgetkonto samt konto til opsparing og pension.

Alle dine udgifter bør fremadrettet blive trukket fra budgetkontoen, som du overfører et månedligt beløb til. Hvis du har sat et specifikt beløb af til mad, kan det være en god idé at dele beløbet op i antallet af uger og lægge kontanter i en kuvert for hver uge. Så har du eget meget bedre overblik over, hvad du har tilbage.

Varierer din månedslån, bør du vælge vælge et beløb, som du altid er garanteret at få udbetalt – ikke et gennemsnit, da det kan give et underskud i budgettet en måned, som måske samtidig resulterer i, at du skal betale renter.

Ofte stillede spørgsmål

En budgetkonto laves typisk igennem ens netbank. I de fleste netbanker, kan du selv oprette den, uden den skal igennem en bankrådgiver.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram