Hvad er et rådighedsbeløb?
Begrebet rådighedsbeløb bruges som en indikator på, hvor mange penge som du har at leve for hver måned. Når du modtager løn fra din arbejdsgiver skal du udover betale skat også betale arbejdsmarkedsbidrag. Du har også en række faste udgifter, som du betaler til hver eneste måned.
Når alle udgifterne er trukket fra, har du et beløb tilbage, som du har at leve for hver eneste måned. Dette beløb kaldes for dit rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet skal bruges til almindelige leveomkostninger som indkøb af mad og tøj og udgifter til eksempelvis tandlægebesøg eller frisør.
Et rådighedsbeløb er et nøgletal for eksempelvis banker og realkreditinstitutter. Hvis du anmoder om at låne penge i din bank, vil de ikke uden videre sige ja. De vil først gennemgå din økonomi for at danne sig et overblik over, om du har råd til at låne penge.
Her vil de blandt andet tage et kig på dit månedlige rådighedsbeløb for at se efter, hvor meget luft du har i din økonomi. Om der er luft nok til, at det er ansvarligt at tilbyde dig et lån.
Der findes en række tommelfingerregler for, hvor stort et rådighedsbeløb du bør have som henholdsvis familie, enlig eller samlevende. Her spiller antal børn og alder ligeledes ind. Det er disse anbefalingerne, som blandt andet banken vil tage med i betragtning, når de vurderer, om de vil låne dig penge eller ej.
Gennem de senere år, har der været en tendens til at bankerne stiller højere krav til deres kunder, i forhold til at kunne fremvise et større rådighedsbeløb.
Hvordan øger du dit rådighedsbeløb?
Der er forskellige måder, hvorpå du kan øge dit rådighedsbeløb. Først og fremmest kan rådighedsbeløbet øges ved, at du tjener flere penge. Det kan du gøre ved at finde et job, hvor du får en højere løn eller supplere dit nuværende job med et ekstrajob.
Har du ikke mulighed for at ændre på din jobsituation, kan det være en god ide at kigge på, hvilke faste udgifter du har. Ved at gennemgå dine faste udgifter, kan du skabe et overblik over om du har nogle unødvendige udgifter, som du kan spare væk. Du kan eksempelvis opsige abonnementer du ikke bruger, skrue ned for strømforbruget eller undersøge om du betaler for meget for dine forsikringer.
Det er generelt en rigtig god ide at lægge et månedligt budget for dine udgifter, så du kan få et overblik over dit forbrug og dit rådighedsbeløb.
Rådighedsbeløb ved huskøb
Når du skal købe hus, og i den forbindelse søger om et boliglån, har banken primært fokus på dit rådighedsbeløb og din samlede gæld. Banken følger nogle minimumskrav til dit rådighedsbeløb ud fra anbefalinger fra Finanstilsynet, som du skal kunne opfylde for at blive godkendt til et boliglån.
I det følgende afsnit kan du læse mere om, hvilke minimumsrådighedsbeløb Finanstilsynet anbefaler. Disse anbefalinger gælder ligeledes ved huskøb.
Forskellige anbefalinger til forskellige husstande
Rådighedsbeløbet varierer fra husstand til husstand og er i høj grad afhængig af, om der er tale om en familie, en enlig eller et samlevende par.
Der er ikke bare forskel på indtægt i forhold til, hvor mange der har en indkomst i den enkelte husstand. Der er også forskel på, hvor meget, som det anbefales, at en familie eller en enlig har at leve for hver måned.
Hvad er så de anbefalede rådighedsbeløb?
Som nævnt kan bankernes forskellige krav og anbefalinger til rådighedsbeløbene variere og i forbindelse med beslutninger om lån, afhænge af andre ting som for eksempel gældsfaktoren. Gældsfaktoren er vedtaget af Finanstilsynet, og er sammen med netop rådighedsbeløbet, to faktorer der tæller højt i bankernes vurderinger.
Det er også Finanstilsynet der har givet nedenstående vejledning for værdien af rådighedsbeløbene:
- Enlige: 5-6.000 kr. om måneden til rådighed
- Samlevere: 8.-10.000 kr. om måneden til rådighed
- Per barn: 2-2.500 kr.
Rådighedsbeløb for en familie
I forhold til Finanstilsynets anbefalinger betyder det dermed, at en familie på to voksne og to børn bør have et rådighedsbeløb på 12.000 til 15.000 kr.
Hvad dækker faste udgifter over?
De faste udgifter dækker over alle de udgifter, som ligger mere eller mindre fast hver måned eller kvartalsvis i dit budget. Det gælder blandt andet udgifter som husleje, afdrag på gæld, vand, varme, institutionsplads, fagforening, forsikringer med videre.
Modsætningen til de faste udgifter er de variable udgifter. Det er udgifter, der varierer måned for måned, og som eksempelvis går til indkøb af mad, tøj og andre fornøjelser.