Digital Post – Hvad er det?

Digital Post er en digitaliseret kommunikationsløsning, der gør det muligt for dig at modtage post fra de offentlige myndigheder i din private brevsprække på nettet.

  • Læsetid: under 2 min.

  • Sidst opdateret 15/08/2023


Hvad er Digital Post?

Med Digital Post får du din egen personlige online postkasse, hvor det offentlige kan sende dig informationer. Det hører under e-Boks A/S og arbejder derfor tæt sammen med din e-Boks. Du kan derfor tilgå din online post på borger.dk og i din e-Boks. Du kan se den samme post i din indbakke alle tre steder.

Men hvordan adskiller det sig fra e-Boks? Digital Post er en slags videreudvikling af e-Boks og er ikke kun envejskommunikation. Du kan nemlig også bruge løsningen til eksempelvis at sende personfølsomme oplysninger til kommunen og andre offentlige myndigheder

Kan andre læse din post?

Måske føler du, at det er risikabelt at have din post liggende i et digitalt rum. Men faktisk er Digital Post helt sikker at benytte. Du er den eneste, der kan se og læse din post, og løsningens sikkerhed er på linje med netbank. Din post sendes til dig på en forbindelse, der er sikkerhedstestet ned i mindste detalje

Derfor kan du trygt benytte din digitale postkasse uden at bekymre dig om, om din privathed krænkes.

Hvorfor anvende Digital Post?

Det er en mere sikker måde at sende og modtage breve på end i fysisk form. Løsningen hænger sammen med dit CPR-nummer og NemID, og derfor er sikkerheden i top.

Du får et bedre overblik over din post. I stedet for at have en masse løse papirer til at ligge, som hurtigt bliver væk fra hinanden, har du en digital postkasse, som opbevarer al post. På den måde ved du, at du ikke er kommet til at smide vigtige dokumenter ud, og du kan hurtigt og enkelt søge dem frem i din digitale postkasse.

Samtidig sparer du både penge og tid, fordi du ikke skal betale for de stigende portopriser og heller ikke er afhængig af posthusets åbningstider.

Fritagelse for Digital Post

Som udgangspunkt skal alle danske borgere, der har bopæl i Danmark, modtage digital post. Samtidig skal de have et CPR-nummer og være over 15 år.

Men der findes dog forskellige grunde til at blive fritaget for at modtage breve fra det offentlige via digital post. For at blive fritaget skal du opfylde én eller flere af disse krav:

  • Du har ikke computeradgang. Tablet, smartphone og andet af denne type elektronik anses som en computer.
  • Det er vanskeligt for dig at blive oprettet som NemID bruger.
  • Du har fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser. Det kan blandt andet være blindhed, lammelser og demens.
  • Du er eksempelvis ordblind og har svært ved at begå dig i det digitale landskab. Andre sproglige barrierer kan også være årsagen.
Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram