FAQ (Frequently Asked Questions) – Hvad er det?

FAQ er et udtryk, der bruges som forkortelse for Frequently Asked Questions. Det er en samling af de spørgsmål, som kunderne oftest stiller en virksomhed, og derfor gør virksomheden ofte spørgsmål og svar tilgængelige på deres hjemmeside.

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 04/04/2022


FAQ meaning

Hvad er en FAQ?

Som kunde har du typisk spørgsmål til en virksomhed, hvis du ønsker at købe en vare eller ydelse fra deres webshop. Det er ofte de samme spørgsmål, der går igen. Og derfor vælger de fleste virksomheder at samle dem under en FAQ-sektion på hjemmesiden, så kunderne har let adgang til de spørgsmål, som oftest bliver stillet.

På dansk går det under forkortelsen OSS, der står for Ofte Stillede Spørgsmål, men også de fleste danske virksomheder benytter den engelske betegnelse.

Ved at samle de spørgsmål, som kunder oftest stiller, sparer det både den besøgende og virksomheden for tid. For kunderne skal ikke til at sende en mail, ligesom virksomhedens kundeservice ikke skal besvare de samme supportmails om og om igen.

Hvad kan en FAQ bestå af?

FAQ varierer fra virksomhed til virksomhed. Det afhænger nemlig af virksomhedstypen og de varer eller ydelser, som virksomheden tilbyder. Derfor er der ikke nogen konkret retningslinje for FAQ, da hver enkelt virksomhed laver sin egen ud fra en analyse af de spørgsmål, de oftest får fra deres kunder.

Alligevel er der en række fællestræk for de fleste virksomheder. Det gælder typisk spørgsmål om leveringstid, forsendelsespriser, glemt kodeord til profil osv.

FAQ kan relatere sig til forskellige emner. Det kan være alt fra Warhammer FAQ, Fibia FAQ, Ungdomskort FAQ osv. Men det kan også knytte sig til spørgsmål og svar omkring job hos den givne virksomhed eller andre emner, som brugere ofte ønsker svar på.

Hvordan er en FAQ typisk bygget op?

FAQ er listet op som en spørgsmål-svar-opbygning. Et eksempel på FAQ kan se ud på følgende måde:

Hvad koster porto?

For forsendelser i Danmark er porto gratis ved køb over 499,-. Ved køb under 499,- pålægges et fragtgebyr på 49,-.

Hvor lang er leveringstiden?

Vi bestræber os på at behandle alle ordrer hurtigst muligt, så du kan få glæde af din vare med det samme. Du kan forvente en leveringstid på 1-2 hverdage. Har du lagt din ordre inden kl 15, afsender vi samme dag.

Hvordan ombytter jeg en vare?

På den medfølgende returseddel sætter du kryds i ombytningsrubrikken og skriver den ønskede størrelse. Når vi modtager din returvare, sender vi straks den rigtige størrelse til dig.

Hvordan returnerer jeg en vare?

Du angiver, hvilken vare fra din ordre du ønsker at returnere på retursedlen. Du bedes angive returårsagen med en returkode, som fremgår af retursedlen. Herefter lægger du den ubrugte vare og returseddel i pakken, lukker pakken med genluk og klistrer den medfølgende label udenpå. Herefter afleverer du den på dit nærmeste posthus.

Hvornår modtager jeg min refundering?

Så snart vi har modtaget din vare, behandler vi din refundering, og pengene går ind på det betalingskort, du har brugt til købet. Der kan gå op til 2-3 bankdage, inden pengene er på din bankkonto.

Hvor længe kan jeg returnere?

Vi tilbyder 30 dages fuld returret for varer, der returneres i samme stand og med intakte tags. Din returneringsperiode går fra den dag, du har modtaget varen.

Spørgsmål & svar

Frequently Asked Questions (ofte stillede spørgsmål).

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram