Forsyningskæde

En forsyningskæde er det samme som det engelske udtryk supply chain. Med en forsyningskæde bliver det illustreret, hvordan processen fra en vare bliver produceret, til den når frem til forbrugeren, ser ud. Kæden består af flere led afhængigt af den enkelte vare.

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 20/12/2021


Forsyningskæde analyse

Hvad er en forsyningskæde?

En forsyningskæde er for mange bedre kendt som supply chain og forsyningskæde analyse. Supply chain er det engelske udtryk for forsyningskæde. “Hvad er en forsyningskæde egentlig?” spørger du måske. En forsyningskæde bruges til at se på en vare og på dens vej fra selve produktionen til forbrugeren. Produktion eller udvinding af råmateriale vil typisk være det første led i kæden og forbrugeren det sidste led i kæden.

Hvad der sker fra produktionen af en vare til salget til slutbrugeren er meget forskelligt. Det kommer an på hvilken vare, der er tale om, og hvordan den produceres og distribueres. Med et overblik over forsyningskæden kan man få et bedre indblik i, hvor mange forskellige instanser der skal have penge fra salget. Jo flere mellemmænd, jo dyrere vil produktet oftest blive.

Forsyningskæde eksempel

Der er opstillet mange forskellige supply chain-modeller, og som tidligere nævnt er det forskelligt fra produkt til produkt, hvilke elementer kæden består af. Hvis vi tager en liter mælk som eksempel, så illustrerer en forsyningskæde mælkens vej fra koen til dig. En simpel version af en forsyningskæde med mælk som eksempel kan se ud som følgende:

Landmand → Mejeri → Kundebutik → Slutforbruger

Hvis vi derimod tager en mobiltelefon som eksempel, så vil dens kæde se anderledes ud. Den produceres typisk på en fabrik, hvorefter den sælges til en engros-virksomhed. Herefter køber en grossist eller en forhandler et parti mobiltelefoner, som de så sælger videre i deres butikker. Kæden vil se sådan ud i en forenklet udgave:

Fabrik → Engros-virksomhed→ Grossist→ Kundebutikker → Slutforbruger

Kundestyrede forsyningskæder (model)

Kundestyrede forsyningskæder

Hvad hvis en vare genbruges?

I dag er det meget populært at genbruge, og brugtmarkedet bugner. Det gælder både tøj, elektronik og legetøj. Hvis en vare genbruges, kan man sige, at den får endnu et led i sin forsyningskæde. Hvis du eksempelvis har købt en mobiltelefon hos en forhandler, som du nu gerne vil udskifte med en ny model, kan du vælge at sælge den gamle på brugtmarkedet eller til en bekendt. Så får telefonen et nyt led i sin kæde, da den får endnu en forbruger.

Der er også den mulighed, at du sælger din gamle telefon til en butik, der forhandler brugt elektronik. Så hopper din telefon så at sige bare et skridt tilbage i sin forsyningskæde og bliver solgt til en ny slutforbruger af forhandleren.

Et produkts forsyningskæde er normalvis meget mere kompliceret end de eksempler, som vi har stillet op. Genbrug af komponenter fra andre produkter eller andre faktorer giver flere led i kæden, og mange modeller er meget mere udførlige end vores. Vi har blot opstillet eksemplerne for at illustrere for dig, hvad der ligger i ordet forsyningskæde.

Forsyningskæde analyse

Forsyningskæde analyse er både et fag på en del forskellige uddannelser, men naturligvis også noget som man laver i reelle virksomheder. Her arbejdes der med at analysere forsyningskæden, og hele tiden optimere de forskellige led.

Spørgsmål & svar

Hvad er supply chain management?

Supply chain management er arbejdes med at forbedre sin forsyningskæde, og de forskellige led, som er i den.

Hvorfor supply chain management?

Supply chain management giver god mening at arbejde med, da der i hvert led, kan opstå udfordringer, og typisk også mulighed for at kunne spare penge.

Hvad er supply chain innovation?

Supply chain innovation er når du optimerer og forbedrer din forsyningskæde gennem innovative tiltag i virksomheden.

Hvad er en Supply Chain Manager?

En Supply Chain Manager er medarbejder eller samarbejdspartner, hvis hovedfokus er at forbedre forsyningskæden.

Hvad tjener en Supply Chain Manager?

Ifølge Jobindex, tjener en Supply Chain Manager i gennemsnit 54.214 DKK. Der ligger flest i spændet 60-80.000 DKK.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram