Engrosvirksomhed – Hvad er det?

En engrosvirksomhed sælger større partier af varer til andre firmaer. Et eksempel er Bestseller, der sælger sit tøj til forskellige tøjbutikker, eller Dagrofa, der sælger sine dagligvarer til forskellige supermarkeder. Modsætningen til engrosfirmaet er detailvirksomheden, som sælger sine varer til private forbrugere.

  • Læsetid: 3 min.

  • Sidst opdateret 15/03/2022

Dinero Regnskabsprogram virker til alle virksomhedstyper - og specielt til engrosvirksomheder har vi en masse spændende integrationer indenfor logistik og lagerstyring.

Hvad er en engrosvirksomhed?

Virksomheder bliver delt ind i forskellige typer alt efter, hvad de hver især beskæftiger sig med. Vi vil nu se nærmere på, hvad en engrosvirksomhed er for en størrelse.

En engrosvirksomhed handler med andre virksomheder. Den sælger sine varer til forretninger eller virksomheder, der sælger varerne videre. Et engrosfirma kan enten selv stå for at producere sine varer, eller det kan købe varerne hos en eller flere producenter.

Alfa og omega er, at engrosvirksomheder afsætter sine varer til andre virksomheder. De sælger ikke til private forbrugere. Det lader de detailvirksomhederne om.

Hos Dinero hjælper vi både engrosvirksomheder og detailvirksomheder med deres daglige bogføring og regnskab. Du kan både få en samlet løsning hos os, eller du kan bruge Dinero til at sende fakturaer ud til dine kunder.

Forskellen på en engrosvirksomhed og en detailvirksomhed

Når vi skal forklare, hvad engros er for en størrelse, er det nemmere at forstå, hvad det hele drejer sig om, hvis vi også kaster et blik på dens modsætning: Detailvirksomheden.

Hvor engrosfirmaer handler med andre virksomheder, handler detailvirksomheder med forbrugere. Inden for engros bliver der typisk handlet med større varepartier, mens der inden for detailhandlen oftest bliver handlet med små varepartier.

Engros og detail – sådan fungerer det i praksis

Et helt klassisk eksempel er engrosvirksomheden Dagrofa og detailvirksomheden Meny. 

Dagrofa sælger alverdens former for dagligvarer til en lang række af supermarkeder, men sælger ikke til den private forbruger. I stedet spytter virksomheden en masse forskellige varer ud til de butikker, du som privat forbruger går ud og handler ind til aftensmaden i. 

Meny er en detailvirksomhed, vi alle kender til. Når Meny får leveret varer fra et engrosfirma, som eksempelvis Dagrofa, bliver varerne sat på hylderne i den lokale Meny-butik. Her kan du som privat forbruger putte de varer i indkøbskurven, du står og mangler derhjemme.

Mens Dagrofa sælger større varepartier til de supermarkeder, virksomheden handler med, sælger Meny kun enkelte varer til hver enkelt kunde. 

Eksempler på store engrosvirksomheder i Danmark

I Danmark findes der flere store engrosvirksomheder, der har succes med deres engroshandel. Nogle mere kendte end andre. 

Dagrofa – tilbage til deres engrossalg

Vi har allerede været omkring den danske dagligvarekoncern Dagrofa, der forsyner flere af de danske supermarkeder med dagligvarer. 

Dagrofa producerer ikke selv de dagligvarer, de leverer til butikkerne, men de samarbejder i stedet med en lang række af producenter, der forsyner deres engroslagre med dagligvarer.

Bestseller – detail og engros under samme tag

Et andet bud på en dansk engrosvirksomhed er Bestseller. Bestseller er en tøjgigant med egen produktion af modetøj. 

Bestseller sælger deres tøj til en lang række af tøjbutikker, der sælger tøjet videre til forbrugerne. Størstedelen af Bestsellers omsætning kommer fra engroshandel, men de gør sig også inden for detailhandel.  

Oftest stillede spørgsmål

En engrosvirksomhed handler med andre virksomheder, mens en detailvirksomhed sælger sine varer til private forbrugere.

Der findes mange store engrosvirksomheder i Danmark. Nogle af de største og mest kendte er Dagrofa og Bestseller.

Et engrosfirma sælger sine varer til andre virksomheder. Engros indebærer ikke salg til private forbrugere.

Var denne artikel nyttig?

Relaterede ord

Herunder finder du relaterede ord fra vores regnskabsordbog der relaterer sig til Engrosvirksomhed – Hvad er det?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram