Lagerhotel

Et lagerhotel er en virksomhed, der tilbyder ydelser til andre virksomheder. Ydelsen består i at opbevare virksomheders varer. Du kan her booke plads til at opbevare din virksomheds varer, indtil de bliver solgt, eller du får etableret dit eget lager.

  • Læsetid: under 2 min.

  • Sidst opdateret 27/01/2022


Hvad er et lagerhotel?

Lige såvel som at du kan booke dig ind på et hotel og få et sted at sove for en nat eller flere, har du også mulighed for at booke opbevaringsplads til din virksomheds varer. Det kaldes for et lagerhotel. Her kan dine varer altså komme på hotel, hvis ikke du har andre steder at opbevare dem, mens du venter på at få dem solgt.

Et lagerhotel tilbyder typisk mere end blot at opbevare varer for virksomheder. Ydelser som at sende varerne ud til dine slutkunder, når de gør et køb, eller håndtere returnering hører også typisk med til lagerhotellet.

Hvem kan gøre brug af et lagerhotel?

Det kan alle virksomheder, der har brug for et mere eller mindre midlertidigt sted til at opbevare deres varer. Det vil typisk være nystartede virksomheder, som endnu ikke har fået etableret sit eget lager, eller virksomheder for hvem det bedre kan betale sig at benytte sig af et lagerhotel frem for at bruge penge på at etablere sit eget lager.

Der findes også lagerhoteller, som henvender sig til private. Her kan du leje dit eget pulterkammer, hvor du kan opbevare møbler eller andet indbo. Det er forskelligt fra lagerhotel til lagerhotel, hvilke kunder som de henvender sig til. Nogle henvender sig til både virksomheder og private, mens andre kun tilbyder sine ydelser til en af de to parter.

Hvad koster et lagerhotel?

Det er forskelligt fra lagerhotel til lagerhotel, hvad det koster at leje opbevaringsplads. Og det afhænger i høj grad af hvor meget plads, som du har brug for, og hvilke ydelser, som du efterspørger. Du kan både vælge et bemandet eller ubemandet lagerhotel, et, der sender varer, eller et, der ikke gør. På samme vis er nogle lagerhoteller både isolerede og opvarmede, mens andre ikke er.

Der findes mange forskellige lagerhoteller på markedet, og det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvad du har behov for, inden du tjekker op på lagerhotel priser.

Hvad er pick & pack?

Flere lagerhoteller tilbyder en ydelse, der har fået navnet pick & pack. Den går i korte træk ud på, at lagerhotellet varetager hele ordreforløbet. Her bliver varen håndteret på lagerhotellet, lige fra kunden aflægger sin bestilling, til varen er leveret hos kunden – og eventuelt er blevet returneret til lagerhotellet igen.

Det er en nem løsning, som især mange webshops vælger. Så behøver de ikke selv tænke på at sende deres varer ud til deres kunder og håndtere eventuelt returnering. Deres varer er ikke bare blevet indlogeret på lagerhotel – de bliver også håndteret fra A til Z.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram