Hvad er en mellemregningskonto?
Er du virksomhedsejer, vil du med stor sandsynlighed få brug for en mellemregningskonto til at håndtere diverse former for udlæg. Selvom din private økonomi er adskilt fra virksomhedens økonomi, vil der alligevel dukke situationer op, hvor de to vil komme til at blive blandet sammen. Og det er præcis her, at en mellemregningskonto kommer ind i billedet.
Som virksomhedsejer dumper der mange regninger ind, og det gør der også på privaten. Der vil være nogle tilfælde, hvor det rent praktisk giver god mening at betale firmarelateret privat i form af et udlæg og her kan en mellemregningskonto bruges.
Håndtering af udlæg
Er du for eksempel ude at handle ind til aftensmad en eftermiddag, hvor du så falder over nogle mapper i supermarkedet til en god pris, som du gerne vil købe til dit kontor, kan det hurtigt blive besværligt, hvis du både skal have firmakortet og dit private kort frem. Betaler du så hele baduljen med dit private kort, laver du i princippet et såkaldt udlæg. Det udlæg skal du efterfølgende bogføre på din mellemregningskonto.
Plus eller minus på mellemregningskontoen
Du kan med en mellemregningskonto se en status på forholdet mellem din private økonomi og din virksomheds økonomi. Har du i løbet af et regnskabsår skudt flere penge ind i din virksomhed fra din privatøkonomi? Eller har du hævet flere penge, end du har indskudt?
Din mellemregningskonto kan både gå i plus(KUN i personlig ejet virksomhed) eller i minus. Er der et minus på din mellemregningskonto, betyder det, at din virksomhed skylder dig penge, og er der plus på kontoen, har virksomheden penge til gode hos dig. Den må dog aldrig gå i plus, hos et selskab. Dette vil i de fleste tilfælde, være et ulovligt aktionærlån.
Der må gerne være enten plus eller minus på din mellemregningskonto. Det er ikke sådan, at du skal overføre penge hver eneste gang, at du laver et udlæg. Det er blandt andet det, der er med til at gøre en mellemregningskonto til et smart redskab for dig som virksomhedsejer.
Er det obligatorisk at have en mellemregningskonto?
Det er som udgangspunkt ikke obligatorisk, at du har en mellemregningskonto, når du er virksomhedsejer. Men der er mange, der vælger den løsning, da det er en overskuelig måde at håndtere koblingen mellem din privatøkonomi og økonomien i din virksomhed.
Læs her om hvordan du bogføre udlæg