Regning

En regning er et andet ord for en faktura. En regning er et dokument, som du bruger til at opkræve penge fra en kunde. På en regning er der angivet detaljer om det skyldige beløb, og der vil også altid fremgå betalingsinformation.

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 28/06/2022


Regning fra bon

Hvad er en regning?

Vi kender det alle sammen. De famøse rudekuverter, som til trods for en verden af digitale fakturaer og betalingsformer, stadig dukker op i vores postkasse fra tid til anden. Skylder du penge til banken, en virksomhed eller det offentlige, vil du før eller siden blive opkrævet penge via en regning.

En regning er i bund og grund det samme som en faktura. Formålet med at sende en regning eller en faktura til en kunde er at kræve penge ind. En regning er altså et dokument, som bliver brugt til at bede en kunde om at betale de penge, som han eller hun skylder.

Der findes en række krav til, hvad en regning skal indeholde for at være gyldig.

Hvad skal en regning indeholde?

Når du sender en regning ud til en kunde, skal du være opmærksom på, at du overholder de kravene. Du kan altså ikke nøjes med at angive modtager og afsender, det skyldige beløb og betalingsoplysninger. Det ville være nemt, hvis det var sådan, men det er det ikke.

En regning skal indeholde:

  • Information om sælger (CVR-nummer på virksomhed, navn og adresse)
  • Information om køber (navn og adresse + eventuelt EU momsregistreringsnummer)
  • Fakturadato + fortløbende fakturanummer
  • Fakturabeløb (delt op i mængde og pris)
  • Angivelse af varens eller ydelsens art
  • Momsbeløb

Hvilket design, som du vil udforme dine regninger i, er helt op til dig. Det vigtigste er, at du får alle de oplysninger med, som er obligatoriske på en regning. Er du i tvivl om, hvordan du skal stille dine regninger op, er der masser af inspiration og gratis skabeloner at finde på nettet og hos Dinero.

Hvordan sender du en regning?

Tiderne, hvor alle regninger blev sendt ud med postbuddet og endte i modtagers postkasse, er for længst ovre. I dag bliver langt de fleste regninger sendt elektronisk. Du kan både sende en faktura via e-mail eller ved at udforme en elektronisk faktura (EAN-faktura).

Handler du med offentlige institutioner i Danmark, kan du ikke længere sende dem en almindelig regning via postbuddet eller på e-mail. Du skal udarbejde en elektronisk faktura(EAN-Faktura), når du opkræver penge fra det offentlige.

En kopi til både modtager og afsender

Der skal altid laves to kopier af regningen. En til køber og sælger. Som virksomhed har du pligt til at opbevare dine fakturaer fem år tilbage i tiden – derefter kan du med ro i maven smide dem ud eller gemme dem for din egen interesses skyld.

Spørgsmål & svar

Hvordan betaler man en regning?

Det gør du ved at bruge din netbank på din computer, smartphone eller tablet, hvor det typisk er nemt og hurtigt.

Hvornår er en regning forældet?

En regning er som hovedregel forældet efter 3 år, men i visse tilfælde også op til hele 10 år – hvis kravet ikke kommer til Fogedretten.

Hvordan skriver man en regning?

Det er klart nemmest at bruge et program til at udskrive regninger. Det er gratis at sende ubegrænsede regninger/fakturaer i Dinero.

Hvordan betaler man en regning over netbank?

Det er forskelligt fra bank til bank, hvordan funktionen men betaling af regning, fungerer. Typisk vil der dog være et link til det i menuen.

Hvad skal der stå på en regning?

Information om sælger, information om køber, fakturadato, fakturabeløb, varens art, momsbeløb og mere.

Se hvor nemt det er at lave en faktura i Dinero

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram