Merværdi

Hvad er merværdi?

For at forstå begrebet merværdi skal vi en tur helt tilbage til tiden, hvor marxismen og Karl Marx foldede sig ud. Her var grundtanken, at det eneste, som skaber værdi i et samfund, er arbejde. Det var imidlertid ikke det arbejdende folk, som havde mange penge og blev rige. Det var derimod kapitalisterne, som tjente penge ved at få andre til at arbejde for sig.

Ud fra denne grundtanke stammer merværdien. Betydningen af den ekstra værdi, som en medarbejder tilfører sin arbejdsplads, når lønnen i kroner og ører er trukket fra. Den værdi, som Karl Marx og hans følgere kritiserede virksomhedsejerne eller med deres egne ord kapitalisterne, for at snuppe.

Merværdi er altså den værdi, som du som ansat tilfører din arbejdsplads, når din løn er trukket fra. Det kan sagtens være, at den dagsløn, som du tjener i en virksomhed, allerede er tjent ind, når dagens første seks timer er gået. I de sidste to timer, som du så har tilbage af din arbejdsdag, vil du så producere ren merværdi. Des større merværdien er, des bedre for den virksomhed, som du arbejder for.

Hvorfor tale om merværdien?

Det er et udtryk for den profit, som kan høre med ved at have ansatte. Tilfører det ikke nogen merværdi eller i dette tilfælde profit, giver det ingen mening at have en virksomhed. Så vil forretningen gå i nul, eller generere underskud og der er ingen, der vil tjene penge på virksomheden. For at have en sund forretning kørende er det altså et must, at du har ansatte, som skaber en merværdi. Altså skaber mere værdi end kun at tjene deres løn ind.

Hvad er forskellen på merværdi og mersalg?

Hvis vi tager en anlægsgartner som eksempel, kan vi både illustrere begrebet mersalg og merværdi. Hvis anlægsgartneren udfører sit arbejde godt og gør en given kunde tilfreds, kan han skabe mersalg ved også at blive hyret til at beskære træer og buske eller slå græs. De ekstra ydelser er lig med mersalg.

Hvis vi går videre til begrebet merværdi, så tager vi et kig på, hvad timesatserne ligger på. Er anlægsgartneren ude hos en kunde for at klippe hæk, får hans chef eksempelvis 250 kr. i timen for ydelsen. Den ansatte får måske en timeløn på 125 kr. Merværdien vil her være de 125 kr. – som er forskellen mellem timeprisen og timelønnen.

Her er der ikke taget højde for faste omkostninger eller eksempelvis udgifter til hækkeklipper og benzin, men det er et billede på, hvad begrebet merværdi går ud på.