Morarente

Morarente er den betaling, som kreditor kan opkræve af debitor, hvis et skyldigt beløb betales for sent

  • Læsetid: under 2 min.

  • Sidst opdateret 11/01/2023


Hvad er en morarente?

Hvis du som kreditor ikke modtager dine penge rettidigt, kan du med loven i ryggen opkræve en morarente fra debitor. Du har som kreditor ret til at opkræve et beløb svarende til morarenten.

Morarenten kan med andre ord siges at være en kompensation til dig som kreditor for den forsinkede betaling fra debitor.

Det er ikke nødvendigt, at du som kreditor påviser, at du har lidt nogen form for økonomisk tab eller skade. Du har altid ret til at opkræve et beløb svarende til morarenten, hvis debitor har betalt sine penge for sent til dig.

Hvor høj er renten?

Morarenten er i perioden 1. januar – 1. juli 2023 fastsat til 9,90%. Morarenten ændrer sig løbende.

Hvordan fastsættes morarenten?

Der er tilsammen to dele, som udgør morarenten:

Nationalbankens udlånsrente + et lovbestemt tillæg = morarenten.

I det første halvår af 2023 ser morarenten ud som følgende:

Nationalbankens udlånsrente (per 16. december 2022): 1,90%
Lovbestemt tillæg 8,00%
                                                           
I alt 9,90%

Hvorfor ændrer den sig?

Der er to årsager til, at morarenten kan ændre sig. Den ene er, hvis Nationalbanken hæver eller sænker sin rente på udlån. Den anden er, hvis der bliver vedtaget en ny rente ved lov.

Hvornår er det lovligt at opkræve morarente?

Hvis du som kreditor ikke har modtaget dine penge til tiden, er det fastsat ved lov, at du har ret til at opkræve morarente fra debitor.

At betale til tiden vil sige, at pengene er blevet betalt til forfaldsdatoen.

Morarenten følger den sædvanlige praksis i det danske land, som lyder på, at der er 360 rentedage på et år og 30 rentedage på en måned.

Læs om hvordan du bogfører renter i Dinero

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram