Nordea

Nordea er nordens største bank og andenstørste i Danmark. Banken er både for privat- og erhvervskunder, og opererer indenfor realkredit, pension, forsikringer, investeringer og meget mere. Som en af få banker i Danmark, kan du med Nordea få ApplePay og GooglePay.

  • Læsetid: under 2 min.

  • Sidst opdateret 04/07/2023

Forbind din konto i Nordea med dit regnskab i Dinero – så kan du endnu nemmere se, om det bogførte stemmer med ind- og udbetalinger på din bankkonto.
Se, hvordan du forbinder Dinero med Nordea.

Hvad er Nordea?

Nordea Bank Danmark er den danske filial, af den finske bank, Nordea Bank Abp, Finland. I Danmark har de hovedsæde ved DR Byen på Amager.

Banken har rødder tilbage til år 1820 ved Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn.

Det nuværende Nordea blev til i år 2001, ved en sammenslutning af Nordbanken, Unibank, Kreditkassen og Meritabank og er i dag til stede i 19 lande. De er den tredjestørste virksomhed i Norden og blandt de ti førende banker i Europa målt på markedsværdi. I Danmark er de den andenstørste bank.

Nordea er både for privat- og erhvervskunder, og størrelsen på koncernen gør at de ikke kun opererer indenfor bankaktivitet. De tilbyder og en lang række produkter indenfor realkredit, pension, forsikringer, investeringer og meget mere. Blandt andet har de vundet en række priser gennem de sidste år indenfor investeringer.

Digitale selvbetjeningsløsninger og teknologiske tiltag

I takt med at efterspørgslen efter digitale løsninger stiger, har Nordea arbejdet på at blive den fremtidige digitale bank ved løbende at forbedre vores produkter og serviceydelser, herunder nye netbankløsninger, mobilbetalinger, analyseværktøjer og meget mere.

Dette tæller blandt andet Nordeas Netbank og Mobilbank. Investeringsplatformene Nordea Investor, samt deres digitale investeringsrådgiver Nora. Nora er en investeringsrådgiver der på under 10 minutter giver en anbefaling, som giver mulighed for at investere i Nora-fonde, der passer til egne behov.

Udover ovenstående har Nordea i 2018 implementeret deres chatrobot, Nova, der skal kunne hjælpe kunderne med de mere simple spørgsmål.

De var de første i Danmark til at indføre dette. Ydermere har de som nogle af de første i Danmark, implementer digital underskrift med nem-id.

Apple Pay & Google Pay

Som en ud af to banker i Danmark, tilbyder Nordea deres kunder både Apple Pay og Google Pay. De to betalingsapplikationer til henholdsvis iPhone- og Android-telefoner, er kontaktløs betaling. Man bruger sit touch-id/fingeraftryk eller face-id/ansigtsgenkendelse til at bekræfte betalingen.

Apple Pay og Google Pay kan bruges i alle automater hvor kontaktløs betaling er en mulighed. Dette gælder i hele verdenen.

Hvad tilbyder Nordea ellers?

Som nævnt tilbyder Nordea uanede muligheder af produkter, ydelser, selvbetjeningsprodukter, rådgivning m.m. Dette er selvfølgelig muligt grundet deres størrelse i Danmark og Norden.

Dette gælder både på privat- som erhvervssiden. Derfor har de specialister inden for ethvert tænkeligt finansielt område, som står klar til at finde præcis de løsninger, som passer bedst til kundernes behov. 

Som en af de få banker i Danmark har Nordeas kundeservice/support åbent 24/7, alle dage, året rundt.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram