Hvad er et budget?
Hver dag bruger vi penge på den ene eller anden måde. Og det kan være svært at overskue, hvad vi har til rådighed, hvis vi ikke har lagt en plan. Et budget er netop en plan for, hvordan din økonomi kommer til at se ud den næste tid.
Virksomheder lister gerne en opgørelse op for et regnskabsår ad gangen. Budgettet fortæller, hvad virksomheden beregner deres salg og forbrug eller omkostninger til at være det næste år. Det er altså en prognose for de økonomiske udsigter. Faktisk laver du et slags budget hvert år, når du indberetter til SKAT, hvad du forventer at tjene i det kommende år. Her ser du også ud i fremtiden.
Virksomheder har også driftsbudgetter, for hele tiden at kunne holde øje med den økonomiske situation. Så man ikke lige pludselig står og mangler penge et sted.
Nederst på siden kan du finde vores forskellige skabeloner til budgetter. Ellers kan du springe direkte til dem her.
Hvad er et driftsbudget?
Et driftsbudget giver dig overblik over alle udgifter og indtægter, du forventer at få i virksomheden i løbet af en afgrænset regnskabsperiode. Det hjælper dig med andre ord med at have overblikket over din økonomiske situation.
Med et driftsbudget kan du fx se, om virksomheden er lønsum over en given periode. Hvis den ikke er det, er du måske nødt til at skrue på et par ting i budgettet, så du får et forventet overskud.
Hvad er et etableringsbudget?
Du skal lave et etableringsbudget for at se, hvor meget kapital du skal bruge for at starte din nye virksomhed. Det fortæller dig nemlig, hvad det koster at etablere virksomheden – og om du overhovedet har kapital til at investere i de ting, der er nødvendige for at starte op.
Etableringsbudgettet kaldes ofte for et startbudget, da du laver det for at få et overblik over, hvad det koster at starte en virksomhed.
Hvad er et likviditetsbudget?
Det er vigtigt, at en virksomhed har tilstrækkeligt med likviditet. Det får du et overblik over med et likviditetsbudget, som er en oversigt over dine forventede indtægter og udgifter.
Der er kun tale om likviditet i forhold til forventede udgifter. Der er nemlig som udgangspunkt ikke tænkt uforudsete udgifter ind i et likviditetsbudget. Det er dog altid en god idé at have en post til uforudsete udgifter generelt.
Med likviditetsbudgettet i hånden kan du se, hvornår der er periode, der kræver likviditet, og hvornår der er perioder, hvor der er overskydende likviditet. Det mindsker risikoen for at stå i en situation, hvor der ikke er penge til at betale udgifter.
Hvorfor lave et budget?
Hvis du udarbejder et budget, giver det dig et klart overblik over din økonomi. Er der flere udgifter end indtægter? Og hvordan er det generelle størrelsesforhold i mellem de to? Hvor meget har du til din tilbage på kistebunden, når regningerne er betalt?
I et budget er det vigtigt at regne nøje efter, så du får et så præcist billede af økonomien det næste år. For en virksomhed er det eksempelvis aldrig et godt tegn, hvis de varer, som de har budgetteret med at få solgt, stadig ligger på varelageret.
Men hvis du laver et nøje beregnet budget, skaber du klarhed over din økonomiske situation, der bliver lettere at navigere i. Du kan også hurtigt se, hvis der er disharmoni mellem dit budget og dine faktiske tal.
Hvordan laver du et budget?
Typisk laver man en budget et år frem. Husk, at både indtægter og udgifter kan skifte fra måned til måned – det er vigtigt, at det tælles med i budgettet. Dertil er det en god idé at kigge dit budget efter i sømmene ind i mellem, og ikke først når der er gået et år. Det er ikke sikkert, at alt stemmer, og derfor skal du sørge for at justere, da et budget er et estimeret gæt på hvad fremtiden bringer.
Budgetplanlægning for virksomheder
For at en virksomhed kan opstille et budget, kræver det en definition af målet for de omkostninger og omsætning, der ruller ind det næste år. Sker der ændringer i virksomheden eller markedet, kan en god løsning være at basere budgettet på tallene fra de forrige år. Her lægges virksomhedens ændrede aktiviteter ind i regnestykket. På den måde har du et fundament at tage udgangspunkt i.
Budgetplanlægning for private
Saml alle dine indtægter fra løn, dagpenge, SU, børnepenge og andet og læg dem sammen. Dine indtægter er så at sige alle de grønne tal, der ryger ind på din konto. Du skal huske at trække skat fra, inden du står med det samlede beløb for dine indtægter.
Herefter kigger du på alle dine udgifter. Det gælder husleje, forsikring, mad, afdrag, transport, telefoni osv. Men dine udgifter er også rejser, tøj og sko, cigaretter og lignende. Disse kaldes variable udgifter, fordi de modsat de faste udgifter kan svinge fra måned til måned. Du må heller ikke glemme en opsparingspost, der kan finansiere uforudsete omkostninger.
Når du har lavet en beregning på dine indtægter og udgifter, bør dine udgifter ikke overstige din indtægt. Gør de det, skal du kigge efter i dine variable udgifter, som er det letteste sted at sætte ind, hvis der er røde tal i slutningen af måneden.
Budgetskabeloner
I den nedenstående tabel kan du finde Dineros budgetskabeloner til driftsbudget, etableringsbudget og likviditetsbudget: