Hvad er Ringkjøbing Landbobank
Ringkjøbing Landbobank er en dansk bank, der beskæftiger 274 medarbejdere rundt omkring i bankens 10 filialer fordelt over det meste af Midt- og Vestjylland. Banken har, som navnet antyder, rødder i den vestjyske by Ringkøbing. Hvor den blev etableret i 1886, og hvor hovedsædet i dag ligger placeret. Landbobanken ejes af 17.472 aktionærer.
Indtil midten af 1990’erne var det kun kunder i og omkring Ringkøbing, der kunne nyde godt af bankens produkter. Her havde banken nemlig kun afdelinger i og omkring den vestjyske by. I 1995 udvidede banken sine filialer til Herning, i 1997 kom en afdeling i Holstebro, og i 2001 ekspanderede banken til Viborg. I dag har Ringkjøbing Landbobank også filialer i Holte, Vejle og Aarhus.
Historien om banken
Historien om Ringkjøbing Landbobank strækker sig altså helt tilbage til 1886, hvor banken blev grundlagt. I dag sidder medarbejdere i bankens hovedsæde, som ligger på Torvet i Ringkøbing, og som har været bankens hovedkontor siden 1921.
Gennem årene har Ringkjøbing Landbobank fusioneret med en række andre banker. Tilbage i 2002 bliver Tarm Bank en del af banken, og i 2004 fusionerer Sdr. Lem Andelskasse med banken. For få år siden i 2015 overtages Ulfborg Sparekasses bankaktiviteter.
Den nyeste fusion skete så sent som d. 7. juni 2018, hvor Nordjyske Bank fusionerede med Ringkjøbing Landbobank. På en generalforsamling stemte et overvældende flertal af aktionærerne for at fusionere de to banker.
Hvad får du hos Ringkjøbing Landbobank?
Hos Ringkjøbing Landbobank brander de sig særligt på at være en solid bank, som du kan stole på og være tryg ved. Her er kunderelationer, tryghed og gensidig forståelse i fokus.
Banken tilbyder almindelige bankprodukter som lån, forsikring, investering og opsparing, men har landsdækkende speciale i Private Banking, formuepleje, vindmøllefinansiering og lån til bolig.
Ringkjøbing Landbobank tilbyder sine kunder en personlig rådgiver, der hjælper dig med at lægge en økonomisk strategi, som er nøje tilpasset dine behov.
Uanset om du er privat- eller erhvervskunde kan du via bankens selvbetjeningssystem let og enkelt tilgå dine konti i Netbanken. Her kan du betale regninger, lige når det passer dig – eller overfører mellem dine egne konti. Og som noget nyt behøver du ikke længere have dit NemID nøglekort på dig i fysisk form. Nu er det nemlig blevet muligt at overføre mellem Ringkjøbing Landbobanks konti med et digitalt NemID nøglekort direkte fra smartphone eller tablet. Med den nye nøgle app får du NemID direkte ned på dit device, så du hurtigt kan logge på Ringkjøbing Landbobanks selvbetjening og Netbank.