Ripple

Ripple er kryptovaluta og en platform, der har til hensigt at virke som en katalysator mellem finansielle institutioner og borgere og dermed lette betalinger.

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 13/08/2020


Hvad er Ripple?

Ripple er en i rækken af de mange forskellige kryptovalutaer, der de seneste år har set dagens lys. I dag er Ripple en af de største på markedet. Hvilket blandt andet hænger sammen med, at valutaen får støtte fra både banker og finansielle institutioner.

Dens popularitet skal ses i lyset af, at den i modsætning til de andre kryptovalutaer faktisk ikke har den grad af decentralisering, som gør sig gældende for eksempelvis Bitcoin. Bag Ripple står udvikleren Ryan Fugger, der helt oprindeligt var ude efter at finde et system. Der kunne håndtere betalinger i store online fællesskaber.

Ripple og finansindustrien

I forhold til andre kryptovalutaer, der bestemt ikke nyder godt af hverken lokale banker eller centralbankers opbakning. Står det anderledes til med Ripple. Selve konceptet kryptovaluta blev netop opfundet for at undgå det centrale og regulerende aspekt. Her adskiller Ripple sig og nyder i dag godt af støtte fra store finansielle selskaber og benyttes blandt andet af American Express.

Ripple kan ikke mines

Hvor både Bitcoin og andre Kryptovalutaer kan mines derhjemme på din egen PC, forholder det sig anderledes med Ripple. For også her har Ripple gjort tingene anderledes end de traditionelle kryptovalutaer.

De startede nemlig med at udgive alle de Ripples, der nogensinde vil blive tilgængelige. Dette betyder jo helt præcist, at der ikke er noget tilbage at mine eller producere for den almindelige borger. Men endnu vigtigere er det, at der her er tale om en kryptovaluta, der ikke længere er decentral, men i høj grad centraliseret. Det bryder faktisk med de principper, som kryptovalutaen normalt har været underlagt.

Hvad er RippleNet?

I forhold til at forstå hvordan Ripple kan være med til at lette arbejdet med at sende penge i den finansielle sektor, skal vi lige se på et eksempel. Ripplenet er en sammenslutning af banker og andre, der bruger Ripple for at give kunderne den bedste oplevelse, når penge skal frem og tilbage. RippleNet er simpelthen en løsning, der sørger for, at de rette mennesker finder hinanden på rette tid.

Forestil dig, at du bor i Aarhus og ønsker dig en billet til en fodboldkamp mellem AGF og BIF samt gerne vil af med en bog af Sara Blædel, som du ved en fejl har købt. I Aalborg bor en anden mand, der meget gerne vil give en sjælden mønt væk for præcis den bog. Og til sidst har vi så en mand i København, der gerne vil have en sjælden mønt og har en billet til fodboldkampen.

Under normale omstændigheder vil disse mennesker aldrig finde hinanden, og de vil derfor blive nødt til at beholde de værdier, som alligevel ingen værdi har for dem. RippleNet kan sætte disse mennesker sammen, hvorefter alt fra billet til mønt på ny får en større værdi.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram