Hvis du allerede har oprettet en brugermail i Dinero, hvor du ønsker, at dit nuværende firma skal flyttes over på, har vi nogle faste sikkerhedsprocedurer, så vi sikrer os, at det er de rigtige mennesker, som får adgang til regnskabet i Dinero.
For at vi kan flytte adgangen til dit regnskab, skal vi derfor bede dig om, at sende en mail til os på support@dinero.dk, hvor du gør følgende:
- Fortæl os, hvilket Dinero Firma ID eller CVR-nr., som vi skal flytte adgangen til, og hvilken mail det skal flyttes fra og til.
- Upload et billede af både dit sygesikringsbevis og et billed-id via linket her.
Vi matcher det fremsendte med de informationer, som står under virksomhedens tegningsregel i Det Centrale Virksomhedsregister. Hvis virksomheden tegnes af flere i forening eller af en anden end dig, skal den eller de personer uploade deres ID via linket.
OBS! Hvis der er tale om en forening skal vi bruge et billede af de tegningsberettigedes kørekort/pas/sygesikringsbevis.