Bankafstemning – Kom godt i gang

  • Læsetid: 9 min.

  • Sidst opdateret 05/03/2024


Bankafstemningen i Dinero er et fantastisk kontrolværktøj, som kan bruges til at kontrollere, at det, du har bogført i Dinero, stemmer overens med det, der er ind- og udbetalt på din bankkonto. Med andre ord tjekker du, om dit regnskab faktisk stemmer.

Ved at bruge bankafstemningen får man dannet sig et godt overblik over, hvilke posteringer der mangler at blive bogført, om der er nogle, der er bogført dobbelt, eller om man har fået bogført forkert.

Obs: Der er forskel på bankafstemningen, alt efter hvilken version af Dinero, du har. Hvis du har Starter eller Starter+, skal du selv matche alle bilag med bankposteringer. Er du Pro bruger, vil Dinero foreslå et match for dig, såfremt dato og beløb på bilaget stemmer overens med oplysningerne på transaktionen. Den automatiske bankafstemning er nemlig en Pro-feature.

Får du brug for at afstemme banken manuelt udenom bankafstemningen, kan du se, hvordan du gør her.

Tilføj din bank til Dinero

Step 1

For at tilslutte din bank i Dinero skal du først klikke på Bank → Bankafstemning og herefter knappen Forbind regnskab til bank.

Step 2

Du kommer nu ind på Aiia, som er vores integrationspartner til bankafstemningen. Herfra skal du indtaste din email, hvorefter du modtager en bekræftelsesmail.

Kort tid efter modtager du en aktiveringskode i din mail-indbakke, som du skal indtaste.

 

Step 3

Når aktiveringskoden er indtastet, skal du vælge din bank på listen.

Dinero Vælg Bank

Du skal altid logge ind med de samme loginoplysninger, som du bruger til at logge på din netbank.

Næste del af flowet sker igennem din bank – er du i tvivl om dette login eller ser du kun dine private konti, skal du hoppe længere ned af siden til vores FAQ under punkt 1. og 2.

Step 4

Når du er logget ind via Aiia, skal du vælge, hvilke(n) konto/konti der skal synkroniseres med Dinero. I vores tilfælde giver vi adgang til  “Grundkonto” og trykker Forbind til Aiia.

Dinero Vælg Konti

Step 5

Når du har forbundet din bank, ryger du tilbage til vinduet i Dinero, hvor du skal vælge, hvilken beholdning du ønsker at knytte din konto til.
Dinero opret beholdning

Når du har valgt bankkontoen og den beholdning, som du ønsker at tilknytte den til, så begynder Dinero at indhente bankposteringerne. Alt afhængigt af hvor mange bankposteringer der er, kan det godt tage lidt tid. Når det er sket, kan bankafstemningsfunktionen tages i brug 😊

OBS Hvis du støder på problemer undervejs, har fået en ny bankkonto og er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig eller har andre spørgsmål, så tjek vores FAQ nederst i guiden.

Sådan fungerer Dineros bankafstemning

Når du har fået tilknyttet din bankkonto til Dinero, kan du begynde at bruge bankafstemningen. Men hvordan bruger man så bankafstemningen? I videoen nedenfor kan du se en kort introduktion til bankafstemningen, der forklarer lidt om hvordan det er sat op, hvordan man afstemmer, hvad man skal være opmærksom på og meget mere.

Har du en difference eller er i tvivl om hvordan du får styr på din bankafstemning? Læs mere her.

FAQ til bankafstemningen

For at tilknytte din bankkonto til Dinero, er det vigtigt, at du bruger de samme loginoplysninger som du også bruger, når du logger ind på din netbank og tilgår din erhvervskonto.

Der findes følgende forskellige loginoplysninger hos bankerne:

  • MitID
  • Erhvervs MitID
  • Aftalenummer med tilhørende nøglebrik

Det er vigtigt, at du har fuld adgang til den konto du ønsker at tilknytte, og ikke kun en ‘kig-adgang’ som fx revisorer har.

De hyppigste årsager hertil er, at du i login flowet har valgt bankens privat aftale, men du har faktisk en erhvervsaftale eller du bruger dit private NemID, men faktisk har et andet erhvervs login.

Har du f.eks. valgt Nordea i stedet for Nordea Erhverv, vil du altså udelukkende se de konti, som er tilknyttet den private Nordea del.

Når du skal tilknytte din bank, er det altså vigtigt, at du ved log ind vælger at logge ind i erhvervsbanken, såfremt din aftale ligger i bankens erhvervsafdeling.

Er du kommet til at tilknytte din private konto eller en anden konto til Dinero ved en fejl? Så er du nødt til starte forfra og sætter integrationen op igen.

Det gør du ved at klikke på Mine bankforbindelser når du er inde på BankBankafstemning.

Klik herefter på krydset for at fjerne forbindelsen til denne bankkonto. Du bliver bedt om at bekræfte, at du ønsker sletningen.

Nu kan du starte forfra ved at trykke Forbind regnskab til bank, og så skal du ind og vælge den rigtige bankkonto, som du ønsker at forbinde til Dinero.

Hvis du er kommet til at tilknytte en bankkonto til den forkerte beholdning i Dinero, så skal bankforbindelsen slettes og sættes op på ny til den korrekte beholdning.

Er du eksempelvis kommet til at tilknytte din erhvervskonto til beholdningen ‘Opsparing’, så skal bankforbindelsen slettes, så du kan tilføje den igen på ny.

Du sletter bankforbindelsen ved klikke på Mine bankforbindelser under Bank → Bankafstemning.

Klik herefter på krydset for at fjerne forbindelsen til denne bankkonto. Du bliver bedt om at bekræfte, at du ønsker sletningen.

Du har nu mulighed for at vælge kontoen igen, og så skal du denne gang sørge for at vælge den korrekte beholdning i Dinero.

Har du en bank, som du ved et uheld har givet os samtykke til – eller ikke længere ønsker?

Tryk på dette link Aiia-platformen: https://app.aiia.eu/. Det er nemlig herinde adgang gives og fratages igen.

Du logger nu ind på din brugerprofil i Aiia med din mail, og hertil får du sendt en kode.

 

Tryk herefter på Banker for en oversigt over dine forbundne banker og konti.

Herinde klikker du videre til den konto, du gerne vil fjerne fra Dinero.

Inde på kontoen trykker du på muligheder, og her får du mulighed for at fjerne kontoen.

Herefter har vi ikke længere adgang til den – og den bliver ikke længere vist i din bankafstemning.

Du kan sagtens matche og afstemme flere konti i Dinero, hvis du har flere bankkonti, som du bruger til virksomheden. Du skal blot klikke på Mine bankforbindelser under BankBankafstemning.

HUSK i øvrigt at få oprettet ekstra beholdninger til dine ekstra konti, hvis du ikke allerede har gjort det. Lad os tage et eksempel hvor du i første omgang har én erhvervskonto – denne bankkonto har du tilknyttet beholdningen 55000 – Bank i Dinero. Hvis du får en ekstra erhvervskonto, som f.eks. er en opsparingskonto, så skal der oprettes en tilsvarende beholdning i Dinero, som denne kan knyttes til. Opret den på f.eks. 55010 og kald den ‘Opsparing’. Se, hvordan du opretter en ekstra beholdning her.

Her får du en oversigt over, hvilke bankforbindelser du på nuværende tidspunkt har sat op. Under Tilføj bankforbindelse kan du trykke på Forbind regnskab til bank for at få skabt forbindelse til den nye bankkonto.

Du logger ind igennem Aiia igen – helt som det normale log-ind flow. Når du er kommet ind ved hjælp af din verificeringskode (giv den gerne lige et minut til at komme frem, ellers kan man ende i et træls loop), trykker du Forbind flere konti og finder din bank på listen.

Når du har forbundet den nye bank eller konto, vælger du, hvilken beholdning den skal tilknyttes i Dinero – i dette eksempel sætter vi den nye ekstra konto op til beholdningen, som vi har kaldt ‘Opsparing’. Det kommer du automatisk frem til, når flowet er klaret.

Din ekstra bankkonto med posteringer bliver nu hentet ind. 🙌

Vil du se et overblik over hvilke bankkonti du har tilknyttet, klikker du på Mine bankforbindelser under BankBankafstemning.

Her kan du se de bankkonti, du har koblet op til bankafstemningen. Klik på den, du ønsker at komme ind på. Du kan nu afstemme dine bankkonti.

Hvis du f.eks. har overført 5.000 DKK fra din erhvervskonto til din opsparingskonto, skal dette også bogføres. Her kan du som Pro-bruger benytte skabelonen ‘Flytning af penge mellem beholdninger’, hvor du flytter 5.000 DKK fra ‘Bank’ til ‘Opsparing’.

Er du Starter eller Starter+ bruger, skal du i stedet have fat i et finansbilag og bogføre på følgende måde:

 Dato: Overførselsdato
Tekst: Retvisende tekst for overførslen
Konto: 55000 Bank
Modkonto: 55010 Opsparing
Beløb: -5000 kr. (beløbet skal stå i minus)

 

Hvis du har skiftet bank eller fået en ny erhvervskonto, er det vigtigt at du ikke sletter den gamle bankforbindelse. Du tilkobler i stedet den nye bankkonto, til den nye beholdning i Dinero.

Når du skifter bank (ikke bankfusion) eller får en ny bankkonto, skal du altid oprette en ny beholdning i Dinero, f.eks. på 55005 og kald den ‘Ny erhvervskonto’ eller andet du finder passende.

Så kan du tilknytte din nye konto til denne beholdning, og når du bogfører fremover og f.eks. modtager betalinger for dine salg, så skal betalingen registreres på den nye beholdning, såfremt du har modtaget pengene på din nye erhvervskonto.

Hvis du ikke får nye bankposteringer ind i Dinero skal du trykke Synkroniser eller Log på igen, afhængig af hvilken mulighed, som du har i bankafstemningen.

Du skal logge ind med det samme MitID, som du bruger til at logge på din erhvervsaftale Netbanken.

Klik for at forstørre billede

 Når har logget ind på din bank igen, vil din forbindelse til erhvervsbanken være genetableret.

Hvis din bank er fusioneret: Er din bank er blevet solgt til en anden bank, mister Dinero forbindelsen til kontoen, og bankforbindelsen skal sættes op på ny.

Løsning: Den gamle bankforbindelse skal slettes og herefter skal der oprettes en ny forbindelse til kontoen (se hvordan under punkt 3). Dvs. man skal logge ind på ny med den nye bank. Den nye bankforbindelse skal sættes op til den samme beholdning som før.

Hvis din bankaftale er flyttet fra privat til erhverv: Der er to scenarier hvis du har skiftet bankaftale:

Scenarie 1: Hvis alle posteringer er overført til den ‘nye’ konto. Dvs. når man logger ind på den nye konto, så kan man se alle tidligere posteringer.
Løsning: Her er løsningen den samme som hvis banken er fusioneret. Den gamle bankforbindelse skal slettes og forbindelsen til den ‘nye’ konto skal oprettes. Den ‘nye’ konto skal forbindes med den samme beholdning som før.

Scenarie 2: Hvis det kun er saldoen der er flyttet over på den nye konto.
Løsning: Det er samme løsning, som når man får en ny bankkonto. Der skal oprettes en ny beholdning og den nye konto skal tilknyttes den nye beholdning. Se hvordan under punkt 7.

Det er forskelligt fra bank til bank hvor langt tilbage de tillader os at hente bankposteringer.

Som regel kan vi hente bankposteringer 12-24 måneder tilbage i tiden, alt afhængig af, hvad din bank tillader os.

De bankposteringer, som ligger før dette, skal afstemmes manuelt. Se hvordan du laver en manuel bankafstemning i punkt 9.

 

Når du laver en manuel bankafstemning, skal du tage dit kontoudtog fra din bank i dine rapporter i regnskabet og holde det op mod dit rigtige bankudtog.

Hvis du er nødt til at lave en bankafstemning på gammeldags manér, kan du se, hvordan du gør i videoen her.

Vi kan ikke sige det nok: Det er hamrende vigtigt, at din bank stemmer.
Stemmer din bankkonto i Dinero ikke med det, der står på din bank, skal du finde finde frem til differencen, og få rettet fejlen. Det kan f.eks. være nogle af disse årsager som kan give anledning til en difference i banken:

  • Hvis du mangler at bogføre noget.
  • Hvis du er kommet til at bogføre det to gange.
  • Hvis du har bogført det på den forkerte beholdning (det kan være hvis du har betalt noget kontant, men kommet til at registrere at det er betalt med banken)
  • Det kan også være du har lagt ud privat – i det tilfælde skal det bogføres som et udlæg.

Det er vigtigt at finde differencen, så dit regnskab er lige i øjet. Du kan læse mere om bankafstemningen og hvordan man får fundet frem til differencen og rettet fejlen her.

Tips & bonusinfo

  • Hvis du er helt ny og lige har tilføjet din bank, men er i tvivl om hvordan du bogfører dine bilag, kan du tjekke vores kom godt i gang guide her.
  • Har du en difference eller er i tvivl om, hvordan du får styr på din bankafstemning? Læs mere her.
Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram