Har du sendt en faktura til inkasso og nu modtaget en afregning/faktura fra inkassobureauet med inddrivelsen, så kan du her læse hvordan du bogfører inkasso inddrivelse
I dette eksempel har vi haft en faktura ( nr. 1058) på 28.750 inkl. moms som ikke er betalt af kunden. Derfor har vi sendt den til inkasso.
Der er tilskrevet renter og rykkergebyr og derfor har vi nu i alt 29.743,98 kr til gode som vist i rykkeren nedenfor.
Her er tallene vi skal bruge til bogføringen
Det koster ikke noget at få Collectia til at inddrive et tilgodehavende, når sagen ikke sendes videre til retten. Derfor er der ikke en egentlig udgift for dig på fakturaen fra Collectia.
Collectia lever af de omkostninger (gebyrer og renter) de ligger oven på fakturaen. Derfor er det skyldner, der ender med at betale for inkassoinddrivelsen – smart ikke?
Dvs. at det ikke koster dig noget, men (nu bliver det lidt teknisk) der er et lille moms efterspil. Rent praktisk betyder det, at du skal lægge ud for momsen af Collectias ydelse (du får dem igen via dit momsregnskab senere).
Derfor modtager du hele beløbet på fakturaen minus momsen af Collectias ydelse. Se dette uddrag af en Collectia faktura:
De 566,25 kr. er altså momsen du skal lægge ud for.
Bogføringen af inkasso inddrivelse
Her bruger vi kassekladden til at lave udligningen af faktura nr. 1058.
Du finder kassekladden under fanen Bogføring og Kassekladde.
Det er vigtigt, at de tre linjer har samme bilagsnummer. Dette gør du ved at trykke på det grønne plus yderst til højre to gange. Resten af felterne udfyldes på samme måde som vist nedenfor. HUSK at vælge fakturaen i feltet “bilag” på første linje som vist her og vedhæft evt. din opkrævning fra Collectia på papirklipsen ude til højre.
Til sidst trykker du blot “bogfør kassekladde” og så er fakturaen fra Collectia bogført.
Er hele fakturaen ikke blevet inddrevet og kan restbeløbet ikke indkræves, f.eks. på grund af at kunden er gået konkurs, skal resten bogføres som tab på debitorer, som vist her.
Tips og bonusinfo:
- Har du lyst til at læse mere om, hvordan inkasso processen fungerer i Dinero? Se denne guide.