Sidst opdateret 20/11/2024
Læsetid: under 2 min.

Sådan sender du sikker fakturering med CPR-numre for behandlere (fx psykologer)

Vi har fået flere forespørgsler fra behandlere om, hvordan man på den sikreste måde fakturerer i Dinero, hvis man arbejder med personer, og dermed i mange tilfælde sætter CPR-numre på fakturaer.

Lad os slå følgende fast: Du kan roligt lave fakturaen i Dinero med CPR-nummer – der hvor du skal være opmærksom er, når du afsender fakturaen.

Hvordan du afsender din faktura sikkert (og ikke sikkert) kommer lige nedenfor:

  • Send din faktura som EAN 

EAN-systemet er super sikkert! Du kan derfor med ro i maven sende dine fakturaer afsted med CPR-nummer, når du sender fakturaen som en EAN-faktura.

Se mere om EAN-fakturering i Dinero her.

  • Download dine fakturaer som PDF – og send dem vedhæftet fra dit eget mail-system

Som behandler skal du have det, der hedder en “signeret mail”, der ikke kan fanges i skyen. Du kan derfor downloade fakturaen som PDF og sende den vedhæftet fra din egen signerede email.

  • Send IKKE fakturaen som email fra Dinero

Du skal ikke sende dine fakturaer som email fra Dinero, hvis du har CPR-nummer på. I så fald skal du maksimalt have de første 6-cifre af personens CPR-nummer.

Sender du din faktura fra Dinero som email sendes den nemlig ud med et offentligt link, som dog kun kan tilgås, hvis du kender den præcise URL. Men derfor skal du som behandler stadig ikke gøre det, hvis du har hele CPR-nummeret på fakturaen. Det siger vi kun for din egen sikkerheds skyld.

Tips & bonusinfo

  • Vi har en databehandleraftale klar til dig. Den ligger under Indstillinger (tandhjulet i højre hjørne) → Firmaoplysninger → Download DPA. Det eneste du skal gøre er, at downloade DPA’en. Så har du indgået en aftale med os.

Del denne artikel

  • Del på Facebook
  • Del på Linkedin
  • Del på X
  • Kopier link

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram