Find ud af, om du har bogført din kørsel forkert
Tjek det/de bilag du tidligere har lavet med udbetaling af kilometergodtgørelse, som er forkerte. Du kan evt. finde dem ved at trykke Regnskab → Rapporter → Find “Biludgifter efter statens takster” → Klik på de 3 streger til højre for tallet (som vist i nedenstående skærmbillede)

Efterfølgende får du et kontoudtog med alle bilag bogført på konto 7190 – Biludgifter efter statens takster. Klik dig efterfølgende ind på bilagene, og se om du har bogført det som vist i nedenstående skærmbillede. Har du det, så har du lavet fejl – og det skal vi rette op på.
Sådan retter du fejlen
Nedenfor vises en postering, der er bogført forkert i en personlig virksomhed. Den skal vi nu rette til. Du retter ved at trykke på Mere → Ret bilag. Har du bogført som vist nedenfor, skal du rette “Modkonto” til 60100 – Egenkapital primo. Når det er gjort, skal du trykke på Godkend – og det er faktisk det eneste, der skal gøres, for at rette fejlen.

Har du allerede udbetalt din kilometergodtgørelse?
Hvis du allerede har udbetalt din kilometergodtgørelse til dig selv, skal du selvfølgelig bogføre det i dit regnskab. Det gør du i bogføringsskabelonen “Hævet privat”. Du finder skabelonen ved at trykke på Bogføring → Skabeloner → Hævet privat.
Husk at vælge den dato, du har udbetalt pengene.