Hvis du har tilknyttet din bankkonto til Dinero, kan du overføre bankposteringerne fra bankafstemningen over til kassekladden, så du hurtigt kan få dem bogført. Hvis ikke du har tilknyttet din bankkonto til Dinero, kan du se hvordan du sætter det op her.
For at importere bankposteringerne over til kassekladden skal du klikke på Bogføring → Kassekladde → Klik på Importér banktransaktioner.

Du kan fx vælge at overføre en bestemt periode. Der vælger du blot det datointerval, du ønsker at overføre for. Hvis du gerne vil overføre alle bankposteringer, som ikke er bogført og afstemt, så kan du blot sætte flueben i Importér alle.
Hvis du har flere erhvervskonti tilknyttet bankafstemningen har du også mulighed for at vælge, om det kun er den ene erhvervskonto, som skal importeres, eller om du vil have alle banktransaktioner fra begge erhvervskonti importeret ind i kassekladden.
Derudover kan vi automatisk vedhæfte filer fra bilagsarkivet, når du importerer dine banktransaktioner til kassekladden.

OBS Denne funktion overfører alle de bankposteringer, som ikke er matchet med et bilag. Dvs. hvis du har bogført et bilag, som ligger ude til højre i bankafstemningen, der ikke er blevet matchet med bankposteringen, så bliver denne bankpostering også overført.
Når du bogfører kassekladden, får du mulighed for at afstemme bilagene automatisk. Så trykker du blot Bogfør og afstem i denne pop-up besked:

Hvis du ved et uheld har fået overført nogle enkelte bankposteringer, som allerede er bogført, får du en advarsel inden du bogfører. Du kan herefter blot slette de enkelte linjer i kassekladden ved at trykke på det lille røde kryds ❌ ude til højre på den specifikke linje.
Hvis det drejer sig om mange bankposteringer, som ikke skulle være overført, kan du nederst i kassekladden trykke Ryd kassekladde og overføre bankposteringerne på ny.