Først og fremmest er det vigtigt, du får lavet fakturaen i Dinero korrekt, og det starter med, at kontakten skal være oprettet korrekt.
Under fanen Kontakter kan du finde din kunde, hvis du er i tvivl og vil dobbelttjekke oplysningerne:
Land skal være i EU og
VAT-nummer (CVR).
Bemærk, at vi ikke skriver landekoden “SE” foran VAT-nummeret. Det klarer Dinero for os. 👍
Nu er vi klar til faktisk at lave en faktura, og det vigtige her er, at vi bogfører på den korrekte konto. Du kan skifte både sprog og valuta under Indstillinger øverst på fakturaen.
Kontoen, vi skal have fat i, er enten EU-leverancer varer eller ydelser, alt efter hvad vi sælger. Dette skal vælges på alle produktlinjer.
I eksemplet her har vi lavet fakturaen på engelsk og i euro og brugt kontoen EU-leverancer varer (indberettes).
Godkend din faktura, og vi er klar til at indberette. 💪
Bemærk, at det KUN er fakturaer oprettet i Dinero, der medregnes i EU-salgslisten. Hvis du har bogført salg i finansbilag, vil de derfor ikke blive regnet med.