MyShop lægger altid dagens omsætning sammen og overfører det natten over, så man kan se pengene på bankkontoen dagen efter.
I vores eksempel har dagens salg været på 1.700 kr., men med denne ordning tilbageholder MobilePay-gebyrerne, dvs. man får et mindre beløb indbetalt på bankkontoen, end det samlede salg lyder på.
Bogfør indbetalingen fra MyShop
Bogføringen af indbetalingerne skal laves hver gang, MobilePay indbetaler penge på din konto vedrørende dit MyShop-salg. Heldigvis er det super nemt, og du kan bruge skabelonen Flytning af penge mellem beholdninger, som du finder under Bogføring → Skabeloner.
Her flytter du beløbet, du har modtaget fra MyShop-beholdningen til Bank.

Bogføring af gebyrerne
De daglige gebyrer, der fratrækkes indbetalingen, skal også bogføres. Du kan samle dagens gebyrer og bogføre dem i ét købsbilag. Klik på den blå Opret-knap oppe i højre hjørne → Nyt køb.
- Vælg samme dato, som du har modtaget indbetalingen fra MobilePay.
- Vælg, at gebyrerne er betalt med beholdningen MyShop – da pengene netop trækkes herfra og ikke trækkes direkte fra din bankkonto.
- Skriv ‘Gebyr’ i beskrivelsen, og vælg forslaget UDEN moms.

Bogføring af abonnementet (gøres én gang om måneden)
MobilePay modregner også det månedlige abonnement på 49 kr. De modregner det altid fra månedens første indbetaling, hvis der er nok dækning til at modregne beløbet. Det månedlige abonnement kan på samme måde bogføres i et købsbilag.
- Vælg den dato, abonnementet fratrækkes – det plejer at være fra månedens første indbetaling.
- Vælg, at det er betalt med beholdningen MyShop – da pengene netop fratrækkes herfra, og ikke trækkes direkte fra din bankkonto.
- Skriv ‘Betalingsløsning’ i beskrivelsen, og vælg det forslag UDEN moms.

Det er vigtigt, at du vælger 55100 MyShop som beholdning, da de 49 kr. ikke bliver trukket fra din bankkonto, men bliver tilbageholdt fra det beløb, du har stående på din MyShop-beholdning.
Hvis du derimod betaler det direkte fra din bankkonto, skal du blot ændre beholdningen til 55000 Bank.