Sådan giver du flerbrugeradgang i Dinero

  • Læsetid: under 2 min.

  • Sidst opdateret 07/10/2024


I Dinero kan du som Pro-bruger nemt give andre adgang til dit regnskab uden at videregive dit brugerlogin. Med flerbrugeradgang vil du have overblik over, hvad den ekstra bruger opretter i regnskabet og har nemt mulighed for at fjerne denne brugeradgang igen.

Når du tilføjer en ekstra bruger, får denne bruger adgang til de samme ting, som du har adgang til. Du er dog stadig ejer af regnskabet i Dinero, og det er kun dig, som kan tilføje og fjerne andre brugere.

Sådan tilføjer du en ekstra brugeradgang til dit regnskab

For at tilføje en ekstra bruger til dit regnskab skal denne bruger oprette sig som bruger i Dinero med sit eget login. Hvis der ikke allerede er oprettet en bruger, kan det gøres undervejs i processen.

Klik på IndstillingerTilføj revisor eller bruger

Klik på Tilføj bruger, og udfyld brugerens e-mail og navn → Invitér bruger

Brugeren skal acceptere invitationen inden for 10 dage, men du kan altid sende den igen, hvis den ikke accepteres inden.

Når du har trykket på Invitér bruger, vil status være orange, og der vil stå, at invitationen afventer. Så snart invitationen er accepteret, vil status ændre sig til “Accepteret”, og personen vil have adgang til dit regnskab.

Hvis du ønsker at fjerne adgangen igen, kan du klikke på Mere Fjern adgang

Tips & bonusinfo

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram