Sådan registrerer du betaling på faktura i udenlandsk valuta med gebyr
-
Læsetid: under 2 min.
-
Sidst opdateret 12/06/2024
I denne guide kan du læse, hvordan du registrerer betaling på en salgsfaktura i udenlandsk valuta, når der er gebyr på betalingen. At der er gebyr på betalingen kan fx skyldes, at din bank har taget et gebyr – det er ikke unormalt, at de gør det, når det er en overførsel i anden valuta.
Lad os tage et eksempel:
Vi har sendt en faktura til en kunde i Tyskland på 300 euro. Da pengene går ind på vores bankkonto, har de 300 euro en værdi af 2.190 kroner, men vi modtager kun 2.170 kroner. Det er fordi der er et gebyr til banken på 20 kroner, som er trukket fra vores udbetaling.
Gå til fanen Bogføring → Kassekladde.
Du skal starte med at vælge fakturaen i kolonnen “Bilag”. I vores tilfælde har vi valgt faktura 10. I beløb DKK skriver du nu det fulde beløb kunden har overført i minus og i beløb EUR skriver du fakturaens fulde beløb i minus. Dinero håndterer herefter kursdifferencer fra faktura tidspunktet til indbetalingstidspunktet.
Når du har udfyldt de 2 linjer, trykker du nu på det grønne kryds yderst og laver 2 linjer mere.
På anden linje vælger du kontoen 7220 porto og gebyr og skriver gebyret i plus. På tredje linje vælger du det, som du har modtaget på din bank, efter gebyret er trukket. (Bemærk at vi kun har ét bilagsnummer fordi vi har brugt det grønne plus yderst til højre).
Husk at bogføre kassekladden til sidst.
Tips & bonusinfo
- Du kan i denne guide se, hvordan du fakturerer i anden valuta.
- Er du i tvivl om hvordan du laver en faktura til en udenlandsk kunde? Læs mere her.
- Når du skal sende en faktura til udlandet kan det være nyttigt at lave den på engelsk samt have IBAN og SWIFT oplysninger på, så du kan modtage betalinger fra udlandet. Se her hvordan.
- Har du behov for at finde ud af hvor meget én valuta svarer til i en anden? Så benyt dig af vores valutaomregner.
Var denne artikel nyttig?