Næste skridt er at lave fakturaen. Det essentielle her er at vælge den rigtige momstype på produktet, da moms ved handel med udlandet kan variere.
For at oprette fakturaen klikker du på Opret → Ny faktura.
Først vælger du den rigtige kontakt på fakturaen (i dette eksempel vores tyske virksomhed).
Læg mærke til at Dinero automatisk har hentet landekoden ind.
Vælg herefter et produkt, og tryk på Salg af varer/ydelser m/moms under Konto.
Her foldes en liste ud med de forskellige salgskonti. Vælg her den rigtige momstype for dit produkt. I dette eksempel har vi solgt en ydelse for 800 DKK til en virksomhed i Tyskland og derfor vælges EU-leverancer – ydelser (rubrik B-ydelser):
Du kan nu se, at der ikke længere er moms på din faktura (da den undertrykkes), og fakturaen er klar til at blive sendt.
Du er nu klar til at fakturere dine udenlandske kunder! 😊
Hvilken konto skal jeg vælge?
Nedenstående oversigt viser hvilke konti du kan bruge i Dinero, når du skal fakturere dine udenlandske kunder. HUSK at dette kun en tommelfingerregel og at der findes undtagelser til reglen.
- Private i EU: Konto 1000 Salg af varer/ydelser m. moms
- Virksomheder i EU: Konto 1100 EU–leverancer varer eller konto 1200 EU-leverancer ydelser
- Virksomheder udenfor EU: Konto 1250 Momsfrit salg til udlandet
Er du i tvivl om hvilken konto du skal bruge, kan du kontakte vores support, men i visse særtilfælde anbefaler vi at du ringer til SKAT.