I denne guide viser vi dig, hvordan du bogfører en småanskaffelse. Lad os meget kort indlede med en forklaring på, hvad en småanskaffelse er.
Hvad er en småanskaffelse?
En småanskaffelse kan sidestilles med et aktiv – det er noget, du køber til at drive din virksomhed. Det kan fx være en computer. Småanskaffelsen skal koste under 33.100 kr. ekskl. moms i 2024 (32.000 kr. i 2023) for at kunne straksafskrives. At straksafskrive betyder, at du tager hele udgiften på én gang. Et aktiv vil du normalt afskrive på over en årrække – aktivet bogføres dog kun, hvis det koster over 33.100 ekskl. moms. Du kan læse mere om det hele på dette link.
Opfylder det, du har købt, kravene for en småanskaffelse? Så kan du nedenfor se, hvordan du bogfører det. Opfylder det ikke kravene, så skal du bogføre det som et aktiv.
Straksafskrivningsgrænse
2024 = 33.100 kr. ekskl. moms
2023 = 32.000 kr. ekskl. moms
Sådan bogføres småanskaffelser
Det er nemt at bogføre småanskaffelser. Du skal bare gøre som i nedenstående:
Bogføring → Opret nyt køb, vælg fx. kontantkøb → Udfyld beholdning, dato og beløb → Skriv “Småanskaffelse” i beskrivelsen og vælg om det er med eller uden moms. → Klik på Godkend.
Så har du bogført din småanskaffelse. 😊
Del denne artikel
-
Del på Facebook
-
Del på Linkedin
-
Del på X
-