Tjek udenlandsk CVR for virksomheder

I indlægget her kan du finde udvalgte landes virksomhedsregistre. Find landets udenlandske CVR-register og tjek udenlandsk CVR-nummer samt anden relevant information.


Har du behov for at tjekke et udenlandsk CVR-nummer, og har du stødt hovedet mod muren i jagten på selv at finde det? Så er du kommet til det rigtige sted.

Her på siden kan du finde udenlandske CVR-registre for de lande, danske virksomheder primært søger i. Du skal blot finde det land, du har brug for at kunne lave et tjek af udenlandsk CVR-nummer hos – og så skal du følge linket til rette udenlandske CVR-register.

Mange af siderne til de udenlandske CVR-registre tilbyder en engelsk udgave. Alternativt kan du se, om din internetbrowser giver dig muligheden for at oversætte siderne til fx dansk eller engelsk. Det er, så vidt vi ved, tilfældet for mange af de udenlandske CVR-registre.

Tjek udenlandsk CVR-nummer hos de enkelte lande herunder

Herunder kan du springe direkte til det udenlandske CVR-register, du har behov for at tjekke udenlandsk CVR-nummer i:

England – engelsk CVR-register

Find det engelske CVR-register her: Companies House.

CVR-nummer på engelsk hedder i Storbritannien “Company number” og kan altså findes gennem det engelske CVR-register kaldet “Companies House”.

Det er meget lig vores danske register, og du kan finde virksomhedsinformationer såsom ejerskab, adresse, branche m.m.

I det engelske CVR-register kan du desuden se, hvilken virksomhedstype det pågældende CVR-nummer har. I England/Storbritannien har de følgende otte virksomhedstyper:

1. Public limited company (PLC)
2. Private company limited by shares (LTD)
3. Company limited by guarantee
4. Unlimited company (UNLTD)
5. Limited Liability Partnership (LLP)
6. Community Interest Company
7. Industrial and Provident Society (IPS) og
8. Royal Charter (RC).

Sverige – svensk CVR-register

Find svensk CVR gennem det svenske CVR-register her: Bolagsverket.

Det svenske CVR-nummer hedder “Organisationsnummer”, og du kan tjekke et svensk CVR-nummer gennem det svenske CVR-register, “Bolagsverket”.
Det er muligt at bruge Bolagsverket på engelsk, hvis det gør det nemmere for dig at finde et svensk CVR-nummer eller Organisationsnummer.

Hos det svenske CVR-register kan også se den pågældende virksomhedstype for det udenlandske CVR-nummer, du har søgt efter. Virksomhedstyperne i Sverige minder en del om de danske og er som følger:

  • Aktiebolag
  • Enskild näringsverksamhet (privat virksomhed)
  • Handelsbolag
  • Kommanditbolag.

Norge – norsk CVR-register

Find norsk CVR gennem det norske CVR-register kaldet Brønnøysundregistrene.

Et norsk CVR-nummer hedder “Organisasjonsnummer”, og for at finde eller tjekke det skal du altså hive fat i det norske CVR-register, “Brønnøysundregistrene”.

Der findes ingen engelsk udgave af Brønnøysundregistrene, som alene giver dig mulighed for at vælge mellem det norske bokmål eller nynorsk.
Som nævnt kan du dog oversætte siden gennem din browser – fx ved hjælp af Google Translate.

I det norske CVR-register kan du også se, hvilken virksomhedstype det pågældende norske CVR-nummer har.
Virksomhedstyperne i Norge minder, ligesom de svenske, meget om de danske og er som følger:

  • Enkeltpersonforetak
  • Aksjeselskab (AS)
  • Ansvarlig selskap (ANS/DA)
  • Samvirkeforetak (SA).

Tyskland – tysk CVR-register

Find frem til et tysk CVR-nummer ved at besøge det tyske CVR-register Gemeinsames Registerportal der Länder.

Et CVR-nummer på tysk hedder “Handelsregisternummer”, og det kan som nævnt findes i det tyske CVR-register, “Gemeinsames Registerportal der Länder”.

Det er muligt at benytte det tyske CVR-register på engelsk, men også både tysk, fransk, italiensk og spansk er muligt at vælge, hvis det er der, dine sprogkundskaber i stedet ligger.

I Tyskland findes der otte virksomhedstyper, som du måske vil støde på, når du besøger det tyske CVR-register:

  1. Small businesses
  2. Registered commercial businesses
  3. Sole proprietors
  4. General partnership (Offene Handelsgesellschaft, OHG)
  5. Limited partnership (Kommanditgesellschaft, KG)
  6. Limited liability company (Gesellschaft mit beschränkter Haftung, GmbH)
  7. Entrepreneurial company at limited liability (Unternehmergesellschaft (UG) haftungsbeschränkt) og
  8. Joint-Stock company (Aktiengesellschaft, AG).

Grønland – grønlandsk CVR-register

Find CVR-nummer Grønland ved at besøge det grønlandske CVR-register CVR – Det Centrale Virksomhedsregister – eller ved at bruge Visma Rating.

Med Visma Rating får du oven i hatten et indblik i økonomiske nøgletal, så du kan få en bedre information om virksomheden.

Det grønlandske CVR hed tidligere GER, men ligger i dag under det danske CVR-register. Grønland arbejder med de samme virksomheds- eller selskabsformer, som vi gør det i Danmark.

USA – amerikansk CVR-register

Find CVR-numre i USA ved at bruge det amerikanske CVR-register U.S. Small Business Administration eller U.S. Securities and Exchange Commission.

Det nærmeste, du kommer på et amerikansk CVR-nummer er “The Central Index Key (CIK)”, og det kan du finde i det amerikanske CVR-register, “U.S. Securities and Exchange Commission (U.S. SEC)”.

CIK bruges til at identificere organisationer, virksomheder og individuelle personer, som har angivet informationer eller udfyldt relevante dokumenter hos U.S. SEC.

I USA har de fire overordnede virksomhedstyper, som du kan støde på i det amerikanske CVR-register.

Typerne er:

  • C corporations
  • S corporations
  • Limited Liability Companies (LLCs)
  • Nonprofit Organizations.

Færøerne – find et færøsk CVR-nummer

Find CVR-nummer på Færøerne ved at bruge landets CVR-Register Skráseting Føroya.

Et færøsk CVR-nummer hedder et “Skrásetingar-nr” og kan bedst oversættes til registreringsnummer. Som nævnt kan du finde eller søge efter et færøsk CVR-nummer gennem CVR-registret, “Skráseting Føroya”.

Det er muligt at bruge CVR-registret i en engelsk udgave, hvor der både kan søges efter virksomhedsnavn og registreringsnummer/CVR-nummer.

På Færøerne arbejder de med følgende virksomhedstyper, som du kan støde på i deres CVR-register:

  • Sole proprietorship
  • private enterprise
  • Entrepreneurial company
  • Private company
  • Limited company
  • Partnership.

Finland – finsk CVR-register

Find CVR-nummer i Finland ved at bruge det finske CVR-register: Patentti- ja rekisterihallitus.

Et CVR-nummer i Finland kaldes på engelsk for “The Business ID (Business Identity Code)” og kan altså findes i det finske CVR-register.
Registret findes desuden både i en svensk og en engelsk udgave, så der nemt kan ledes efter et CVR-nummer i Finland.

I Finland opererer man med følgende seks finske virksomhedsformer:

  • Private entrepreneur (Toiminimi)
  • Limited Liability Company (Osakeyhtiö, OY)
  • General Partnership (Avoin Yhtiö, AY)
  • Limited Partnership (Kommandiittiyhtiö, KY)
  • Public Limited Company or Corporation (Julkinen Osakeyhtiö, Oyj)
  • Cooperative Association (Osuuskunta).

Frankrig – find fransk CVR-nummer

Skal du finde et fransk CVR-nummer, kan du bruge det nationale register: Registre National du Commerce et des Sociétés.

CVR i Frankrig, når det kommer til identifikation af en virksomhed, kaldes for et “SIREN”-nummer. Find et fransk CVR-nummer ved at bruge det franske CVR-register ovenfor.

Registret kan bruges i en engelsk udgave, hvis du, ligesom skribenten her, ikke er stærk ud i det franske sprog.

Der er otte virksomhedstyper i Frankrig, som du måske vil støde på i det franske CVR-register, dem kan du se herunder:

  • The limited liability company in France (SARL)
  • The single-person limited liability company (EURL)
  • The private limited liability company (SELARL)
  • The public limited company (SA)
  • The simplified joint stock company (SAS)
  • The simplified single-person joint-stock company (SASU)
  • General partnership (SNC)
  • Professional civil society (SCP).

Spanien – find CVR-nummer Spanien

‘Find spansk CVR-nummer gennem det spanske CVR-register Colegio de Registradores de la propiedad y Mercantiles de España.

CVR-nummer på spansk hedder “The CIF number in Spain (NIF)”, og du kan blot bruge det spanske CVR-register til at finde det.

Der findes desværre ingen engelsk version af registret, så derfor skal du  enten have dine spanskkundskaber i orden eller oversætte siden gennem din internetbrowser.

I Spanien opererer man med mange typer af virksomheder, men det mest benyttede, som du vil støde på i det spanske CVR-register, er de følgende seks virksomhedsformer:

  • Sole Trader/Sole Proprietor (Empresario Individual or Autónomo)
  • Partnership (Sociedad Civil)
  • Limited Liability Company (Sociedad Limitada/SL or Sociedad de Responsabilidad Limitada/SRL)
  • Public Limited Company (Sociedad Anonima /SA)
  • New Enterprise Limited Company (Sociedad Limitada Nueva Empresa/SLNE
  • Co-ownership (Comunidad de Bienes/CB).

Holland – hollandsk CVR-nummer

Hvis du skal finde et hollandsk CVR-nummer, kan du bruge landets CVR-register Kamers van Koophandel.

Hollandske CVR-numre kaldes for “KVK”-numre og kan altså graves frem via ovenstående CVR-register for Holland.
Som med det spanske register findes der desværre ikke nogen engelsk udgave, så du må bruge din browser til oversættelsen.

I det hollandske CVR-register kan du støde på nedenstående ni virksomhedstyper:

  • Sole proprietor or sole trader (eenmanszaak)
  • General or commercial partnership (vof or vennootschap onder firma)
  • Professional or public partnership (maatschap)
  • Limited partnership (cv or commanditaire vennootschap)
  • Private limited company (bv or besloten vennootschap)
  • Public limited company (nv or naamloze vennootschap)
  • Cooperative (coöperatie)
  • Association (vereniging)
  • Foundation (stichting).

Italien – italiensk CVR-nummer

Find et italiensk CVR-nummer ved at bruge landets CVR-register Infocamera.

Et italiensk CVR-nummer kaldes bare for et registreringsnummer, og det kan altså findes gennem registret ovenfor. Du skal dog registrere dig for at kunne finde oplysninger gennem systemet.

Italienerne har været smarte og lave systemet, så de, udover deres italienske udgave, også har en engelsk udgave, du kan få hjælp af.

De fem virksomhedstyper i Italien kan du se nedenfor:

  • Limited Liability Company (SRL – Societa a responsabilita limitata)
  • Joint Stock Company (SPA – Societa per azioni)
  • General Partnership (SNC – Societa in nome collettivo)
  • Limited Partnership (SAS – Societa in accomandita semplice)
  • Partnership Limited by Shares (SAPA – Societa in accomandita per azioni).

Belgien – find CVR-nummer Belgien

Hvis du skal finde et CVR-nummer i Belgien, kan du bruge Belgiens CVR-register Euro DB.

CVR-nummer i Belgien heder blot registreringsnummer, og du kan finde virksomheder ved at søge på dette nummer eller virksomhedsnavn. Hvis du skal se informationen bag et CVR-nummer i Belgien, skal du dog først oprette en profil på registret.
Det belgiske CVR-register findes i både en engelsk fransk udgave – udover selvfølgelig den hollandske.

De mest almindelige virksomhedsformer, du støder på i det belgiske CVR-register, er:

  • The partnership (Société simple / Maatschap)
  • The limited liability company (Société à responsabilité limitée / Besloten vennootschap)
  • The cooperative company (Société cooperative / Coöperatieve vennootschap)
  • The public limited liability company (Société anonyme / Naamloze vennootschap).

Canada – CVR i Canada

CVR i Canada kan findes gennem landets CVR-register CANADA’S BUSINESS REGISTRIES.

Det ovenstående register for CVR i Canada er helt nyt og stadig kun i Beta. Du kan dog allerede nu søge efter CVR, som i Canada kaldes for “business number” – på dansk et virksomhedsnummer.

Siden findes i både en fransk og engelsk udgave, så du kan finde CVR i Canada uden at skulle oversætte siden selv.

De mest almindelige virksomhedsformer I Canada er:

  • The cooperative
  • The partnership
  • The corporation
  • The sole proprietorship
  • The limited liability company.

Australien – Australian Business Register

Leder du efter det australske svar på CVR-nummer, så finder du det i Australien Business Register.

Her kan du finde kontaktoplysninger, læse konkrete guides samt dykke ned i specifikke informationer til alle behov.

Bulgarien – Registration agency

I Bulgariens Registry agency kan du nemt og hurtigt søge i de forskellige oversigter samt finde relevante interne og eksterne links. Du kan bruge søgefunktionen eller “Links” i bunden af siden.

Siden er tilgængelig på bulgarsk og engelsk – men det er ikke alle sider, som er tilgængelige på engelsk. Derfor kan det være en god idé at alliere dig med en person, der taler bulgarsk, når du skal søge information.

Cypern – Søg i CVR-registret

Du kan nemt og hurtigt finde alt omkring relevante foretningsenheder i Cyperns udgave af CVR-registreret. I Company Section kan du læse, hvordan du:

  • Søger i registret
  • Starter en virksomhed
  • Styrer en virksomhed
  • Lukker en virksomhed

Der er en masse smarte og praktiske links på siden, så du hurtigt finder frem til det rigtige indhold.

Estland – e-Business Register

I Estlands e-Business Register kan du søge på et navn, en “registerkode” samt et VAT-nummer. Du kan også lave en mere detaljeret søgning. Registret indeholder en komplet oversigt over alle lovlige entiteter i Estland.

Du kan nemt finde dem, som er tilknyttet dig, ligesom du også nemt og hurtigt kan lave ændringer i dem, hvis du har behov (og rettigheder) til det.

Gibraltar – Companies House Gibraltar

I Gibraltars Companies House kan du starte og opløse virksomheder, se og læse offentlige dokumenter, ligesom offentligheden kan tilgå oplysninger omkring virksomheder registeret i landet.

Der er guides til de forskellige ting, ligesom der også er diverse formularer, der gør det nemt at være virksomhed i Gibraltar. Hvis du har en virksomhed i landet, kan du bruge deres e-Registry til at tilgå al relevant information.

Grækenland – et samlet græsk virksomhedsregister

Det er i Athens Chamber og Commerce & Industry, du kan søge i virksomhedsregistreret over registrerede virksomheder i Grækenland samt i registreret over godkendte eksportører.

Du finder flere relevante links på siden, ligesom der både er adresse, telefonnummer og mail til registret.

Irland – Register over virksomheder og virksomhedsnavne

På hjemmesiden for Companies Registration Office Ireland finder du et centralt register over virksomheder og virksomhedsnavne. Siden bliver mest brugt til:

  • Søge efter/købe en virksomhed
  • Registrere et virksomhedsnavn
  • Oprette en virksomhed
  • Indberette årsregnskab
  • Finde en formular
  • Få et certifikat

Hvis du vil oprette en virksomhed i Irland, kan du bruge deres online registreringsproces til dette. Sørg for at have relevante dokumentar klar inden.

Island – Iceland Revenue and Customs

Iceland Revenue and Customs minder på mange måder om vores Skattestyrelsen. Her kan borgerne se deres egne personlige skatteoplysninger, ligesom det er muligt for virksomheder at benytte sig af de forskellige offentlige servicer omkring skat og told.

Siden er opdelt i skat og told for henholdsvis privatpersoner og virksomheder. Der er links direkte til formularer, så de er lige ved hånden, men du kan også søge efter relevante oplysninger.

Bailiwick of Jersey – Register for virksomheder og regulerede virksomheder

Du kan lave en bred søgning på hjemmesiden for Jersey Financial Services Commission. Du kan også begrænse søgningen til regulerede virksomheder eller søge i det nationale virksomhedsregister.

Der er et væld af information for både virksomheder og privatpersoner på siden, ligesom der også er links til diverse formularer og myRegistry (hvis du har en virksomhed på Jersey).

Letland – Find CVR-numre i Lursoft

Du kan finde forskellige finansielle oplysninger, virksomhedsoplysninger, konkurser og meget andet på Lursoft, som svarer til vores Erhvervsstyrelsen. Du kan søge bredt i registret, ligesom du kan gøre din søgning helt præcis.

Der er fx også virksomhedsregistre, registre over offentlige virksomheder og personer, europæiske virksomheder.

Liechtenstein – Søg i fyrstedømmets virksomhedsregister

Liechtensteins officielle side findes ikke på engelsk. Derfor bør du allierede dig med en person, der snakker sproget, inden du klikker på linket.

Du kan finde en masse statistikker, virksomhedsoplysninger, kontaktinformationer og mange andre relevante informationer på siden. Du kan også søge efter information, du måske ikke kan se ved første øjekast.

Litauen – Find CVR-nummer i Registru Centras

I Registru Centras finder du relevante informationer om virksomheder, befolkningen, ejendomme og mange andre ting i Litauen. Siden er inddelt i fire overordnede emner:

  • Property and Encumbrances
  • Legal Entities
  • Adresses
  • Population

Du kan dog finde meget andet på hjemmesiden, hvor der også er links til nyheder og meget andet.

Luxembourg – Find CVR-nummer i virksomhedsregistret

I Luxembourg Business Registers er oplysninger fra flere forskellige offentlige institutioner samlet, så du nemt kan finde de informationer, du leder efter.

Der er tre portaler/registre, du kan søge i.

Makedonien – Log ind i det centrale virksomhedsregister

Hvis du har en virksomhed i Makedonien, kan du logge ind i landets centrale virksomhedsregister, hvor du kan ændre informationer og andet – ligesom du kan på fx virk.dk.

Du skal bruge et brugernavn og kodeord til at logge ind, så du skal have en virksomhed eller adgang til en eksisterende virksomhed, før du kan bruge registret.

Malta – Søg i det finansielle virksomhedsregister

The Malta Financial Services Authority (MFSA) regulerer finansielle servicer i Malta, ligesom det også er med til at regulere en lang række andre virksomheder i landet.

Du kan læse mere om de forskellige områder, de regulerer samt søge i deres Financial Services Register, der er en offentlig tilgængelig database med blandt andet virksomhedes licenser.

New Zealand – Find virksomheder i registret

New Zealand Companies Office har et virksomhedsregister, hvor du kan søge på et virksomhedsnavn, nummer eller New Zealand Business Number (NZBN). Du kan også bruge virksomhedsregistret til at søge på direktører og shareholdere i virksomheder.

Siden indeholder fire registre i alt, hvor du kan søge i forskellige offentlige informationer, men virksomhedsregistret er det primære.

Polen – Virksomhedsregister og meget andet

Polens forskellige registre er samlet på én overordnet side under Justitsministeriet, hvor det er muligt at tilgå en masse forskellige oplysninger og data.

Du kan også se specifikke servicer for virksomheder, ligesom det også er muligt at dykke ned i deres videndatabase.

Portugal – Et samlet nationalt register

Institute of registries and notary (IRN) er en national side, hvor du finder flere forskellige registre samt et virksomhedsregister.

Der er guides til flere af sidens servicer – fx hvordan du opretter en virksomhed i Portugal. Der er flere online formularer og services, så det er nemt at komme i gang.

Rumænien – Find data for alle rumænske virksomheder

Ønsker du at gøre forretninger i Rumænien? Dette erhvervsregister vil gøre det hele meget nemmere for dig. Den indeholder oplysninger om alle rumænske virksomheder – så uanset om du leder efter en leverandør eller bare vil lave en markedsundersøgelse, så er det her stedet.

Serbien – Den bedste måde at finde en virksomhed i Serbien

Leder du efter et virksomhedsregister for Serbien? Her finder du data om virksomheder i alle brancher, fra store til små. Uanset om du leder efter kontaktoplysninger, adresser eller bare generel virksomhedsinformation.

Slovakiet – Få data for alle slovakiske virksomheder

Hvis du har brug for oplysninger om slovakiske virksomheder, er Slovakiets erhvervsregister et godt sted at starte. Dette register indeholder data om alle slovakiske virksomheder, så du nemt kan finde det, du har brug for. Desuden er registret let at bruge, så du hurtigt kan finde de oplysninger, du har brug for.

Schweitz – Få data for virksomheder i Schweiz

Hvis du ønsker at drive forretning i Schweiz, skal du vide, hvor du kan finde de rigtige data. Dette virksomhedsregister kan hjælpe dig. Her finder du oplysninger om alle schweiziske virksomheder – herunder kontaktoplysninger, virksomhedsstørrelse og meget mere.

Tjekkiet – Find data for alle tjekkiske virksomheder

Ønsker du at gøre forretninger i Tjekkiet? Heldigvis findes der et omfattende tjekkisk erhvervskatalog, som kan gøre denne proces meget nem. Med detaljerede data for tusindvis af tjekkiske virksomheder er dette bibliotek et vigtigt værktøj for alle, der ønsker at investere eller drive forretning i regionen.

Ungarn – Værktøj til søgning efter ungarske virksomheder

Leder du efter virksomhedsdata om ungarske virksomheder? Ungarns virksomhedsregister er det perfekte sted at starte. Med oplysninger om over 190.000 virksomheder kan du finde de oplysninger, du har brug for. Uanset om du leder efter virksomhedens finansielle oplysninger eller kontaktoplysninger, har Ungarns virksomhedsregister det hele.

Østrig – Find data for alle østrigske virksomheder

Ønsker du at starte en virksomhed i Østrig? Her er nogle vigtige oplysninger, der kan hjælpe dig med at komme i gang. Dette erhvervskatalog indeholder data for alle østrigske virksomheder, så du kan finde de rigtige partnere og ressourcer.

Danmark – dansk CVR-register

Find danske CVR-numre ved at besøge det danske CVR-register CVR – Det Centrale Virksomhedsregister eller ved at bruge Visma Rating.

Med Visma Rating får du som tidligere nævnt et større indblik i økonomiske nøgletal og vigtige informationer om virksomheden.

Du kan blandt andet lede efter virksomhedstypen og andre centrale informationer, som du også kan finde i Det Centrale Virksomhedsregister.

United Arab Emirates – CVR-register i UAE

Når du handler med en anden virksomhed, er det altid en god idé at sikre sig, at der er tale om en reel virksomhed. Hvis du vil tjekke, om en virksomhed er registreret i UAE, kan du tjekke, om de har et såkaldt Tax Registration Number (TRN).

Det kræver dog, at du har adgang til Federal Tax Authority (FTA) – du skal have en konto. Her skal du indtage informationer om virksomheden (navnet, dets TRN og kommercielle licensnummer). Det er vigtigt, at det er de senest opdaterede informationer, da de ellers ikke vil blive vist.

Der er tale om en række af trin. Derfor kan du med fordel bruge denne guide til at tjekke virksomheders CVR-nummer i United Arab Emirates.

Oftest stillede spørgsmål

CVR-nummer på engelsk hedder Company number. Dette kan du tjekke og finde i det britiske CVR-register, Companies House.

CVR-nummer på svensk hedder Organisationsnummer. CVR-registret hedder Bolagsverket.

CVR-nummer på tysk hedder Handelsregisternummer, og du kan finde det ved at tjekke på Gemeinsames Registerportal der Länder.

Portræt af Nicklas Aabech
Nicklas Aabech Dinero
Nicklas er Digital Marketing Manager hos Dinero. Han sørger for, at vores løsninger og relevante tilbud når ud til såvel nuværende som potentielle Dinero-brugere, og hjælper i ny og næ til med at producere brugbart indhold til såvel Dinero-brugere og andre, der sidder med gode spørgsmål derude.

Skriv en kommentar

4 kommentarer

  1. Jeg havde brug for at tjekke et CVR nr. på en virksomhed i UAE – men det er desværre ikke med på din liste.

    1. Hej Nanna

      Det har du fuldstændig ret i. Det er en lidt mere besværlig proces og kræver et login. Vi har dog tilføjet dem til listen med et link til en guide 🙂

      De bedste hilsner

      Lasse fra Dinero

  2. Hej Lars

    Det er vist ikke bare lige, da det ikke er så tilgængeligt i alle de andre lande, yderligere skal det også hentes ind i en fælles database hos os, hvor dataen så hentes ind i programmet.

    Jeg har dog taget din feedback med videre 🙂

    De bedste hilsner Lasse – Dinero Support

  3. Havde nu været super hvis der var tilgang til de udenlandske direkte i kreditor/kunde delen i Dinero på lige linje med at oprette en Dansk virksomhed i Dinero. Jeg er sikker på de fleste udenlandske pendenter til CVR.DK også har API adgang.

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram