Hvad laver din virksomhed?
Digital design, udvikling og drift med fokus på brugeroplevelse. Når vi arbejder med digital design, prioriterer vi overskuelighed, tilgængelighed, skalerbarhed og sætter altid brugerens oplevelse i centrum.
Vi har kunder i hele Danmark og løser opgaver for kampagnehuse, bureauer, marketingsafdelinger og den lille erhvervsdrivende. Vi er ikke et stort bureau eller ”smart i en fart”, men vi formår at få helt almindelige dødelige til at forstå, hvad digital design er, og hvilken forskel det gør for din virksomhed.
Hvad er jeres vision?
Vi er drevet af kreativitet og sætter pris på det gode håndværk bag grafisk design og webudvikling. Vi leverer solidt håndværk og god service med rødderne plantet i den midtjyske skov. Kald os bare gammeldags, men vi sætter en ære i at holde det, vi lover vores kunder og levere løsninger, hvor du er glad for både pris, proces og produkt.
Vores styrke er, at du altid vil have direkte kontakt til os, der har hænderne i bolledejen eller jord under neglene, om du vil. Vi tager os tiden til at gå op i detaljen og løser både store og små digitale projekter.
Hvorfor har du valgt Dinero?
Da vi startede vores virksomhed var vi ikke i tvivl om, at vi skulle bruge Dinero som regnskabsprogram. Vi fulgte med fra start. For os er digital tilgængelighed og en gennemskuelig brugeroplevelse vigtigt – også når vi skal ordne vores regnskab.
Som digital iværksætter er det vigtigt for os, at vores samarbejdspartnere er fremsynet og altid har brugerens behov og funktionalitet som første prioritet. Når man arbejder med digitale platforme skal man være i konstant udvikling og være drevet af at forbedre og nå næste level – det gør Dinero!
Det giver os ikke kun tryghed, når det kommer til vores regnskab, men sparer os også for tid, så vi kan fokusere på det, vi er bedst til. Ved at bruge Dinero er vi fri for at bruge tid på at bande over et oldnordisk regnskabsprogram, der kun giver mening for en lukket klub af revisorer.
Når man er få ansatte i en virksomhed, er det vigtigt, at man kan selv. Det giver Dinero os mulighed for uden, at vi føler os helt alene med “lorten”.
Hvad er din favoritfunktion ved Dinero?
Favoritfunktionen er helt sikkert jeres chatfunktion. Vi har op til flere gange stillet “dumme” sprøgsmål og altid fået et hurtigt svar og god service.
Det højner helt klart trygheden og tilgængeligheden, at man altid har en direkte “livline”. Tit er det bare et opklarende spørgsmål eller en bekræftelse i, at man er på rette vej, der skal til. Det er SÅ godt for blodtrykket, at man ikke skal vente 1-3 hverdage på at få svar på et simpelt spørgsmål for at kunne komme videre. Det andet har vi sgu ikke tid til i en travl hverdag.
Hvordan gør Dinero din hverdag lettere?
Her må det igen være den digitale tilgængelighed, der ligger på førstepladsen. Udover jeres veludviklede chatfunktion og jeres gennemskuelige brugerflade, så er jeres app helt klart med til at gøre vores hverdag lettere. At vi hurtigt og nemt kan få kvitteringer og bilag ind i systemet er et kæmpe plus.
Her er tryghed igen et nøgleord, fordi vi ved, at alle kvitteringer og bilag er samlet ét stedt, uden at vi skal drukne i ringbind og printe alle digitale faktura og bilag ud. Det passer godt til, hvordan man driver fremtidens virksomheder.