Excel Regnskabsprogram
Freelance Regnskabsprogram

Prokumo

“Jeg kan huske første gang, jeg skulle lave en udvidet selvangivelse. Det var simpelthen fantastisk.”

Jan Skinnerup

Prokumo. Det lyder japansk, og det er da også herfra navnet stammer. Kumo betyder sky og skal lede tankerne hen på cloudcomputing. Pro betyder slet og ret professionel.

Men for at finde it-virksomheden Prokumo, som opstod i sommeren 2013, skal man ikke til Japan, men derimod Thorsø sådan cirka midt imellem Aarhus, Silkeborg, Viborg og Randers.

– I september 2014 gik jeg all in og blev fuldtids-selvstændig. Jeg arbejdede i et datterselskab til en større virksomhed, og sidstnævnte begyndte at blande sig mere og mere. Vi havde en fed ånd, men der skete et skred i kulturen. Det gad jeg ikke. En kollega havde i forvejen startet noget selv ved siden af, og det var ham, der fik mig ud over rampen, siger Jan Skinnerup, som er indehaver af Prokumo, og som i det daglige hjælper kunderne med at få styr på bøvl med deres it.

– Det var på den ene side meget grænseoverskridende at droppe lønmodtagerjobbet, for der skulle både betales af på hus og bil, men jeg er helt vildt glad for det. Man lærer at leve med den usikkerhed, der er med udsving fra måned til måned. Efter noget tid er det ikke så afskrækkende, og det var det helt rigtige at gøre.

Fra Excel til Dinero

Dinero har været fast makker til Jan Skinnerup næsten helt fra starten.

– Kort tid efter jeg var startet op, fik jeg et Excel-regneark af min kollega. Det brugte han til at lave regnskab. Men det var godt nok ikke lige måden at gøre det på for mig. Jeg fik en konto hos Dinero i slutningen af 2013 og kunne straks se, at det var bedre end regneark. Ret kort tid efter købte jeg Dinero Pro, for jeg kunne ligeså godt betale de peanuts og få alle funktionerne, siger Jan.

’Skal ikke bekymre mig om regnskab’

Ligesom mange andre iværksættere havde han gjort sig tanker om, hvor besværligt det mon måtte være at lave regnskab.

– Selvfølgelig var det en afskrækkende faktor med alle de regler, for det gider jeg dybest set ikke sætte mig ind i. Regnskab må andre klare. Med Dinero skal jeg ikke bekymre mig om regnskab. Jeg kan bare sende en faktura, og så finder den jo stort set ud af det hele. Det er fantastisk. Jeg kan huske første gang, jeg skulle lave en udvidet selvangivelse. Der kunne jeg bare kopiere tallene fra Dinero til Skat. Det var simpelthen fantastisk, siger Jan.

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram