Din personlige assistent
Med Assistenten slipper du for bøvl og frustrationer, da den holder styr på bank, bilag og bogføring for dig. Den er proaktiv og fortæller dig, om der er noget i dit regnskab, der kræver din opmærksomhed og kommer med bogføringsforslag, så du slipper for løse ender.
Assistenten er dog meget mere end blot forslag og regnskabstjek, som revisorer plejer at lave. Den kan også rådgive om, hvordan du fx vækster din virksomhed og reducerer dine omkostninger. Den holder øje med din bogføring og regnskab året rundt og sover aldrig.
Din nye regnskabs-ven er selvfølgelig også i vores mobil-app, så du altid har Assistenten lige ved hånden, uanset hvor du er, og hvad du laver.
Rådgivning baseret på dine ønsker, behov og tal
Assistenten er din digitale sparringspartner, der leverer dybe indsigter og personlig rådgivning drevet af dine egne regnskabsdata og kunstig intelligens. Du får med andre ord konkret rådgivning, der tidligere kun var forbeholdt virksomheder med en regnskabschef.
Rådgivningen er baseret på dine konkrete ønsker og behov. Den kommer med skræddersyede rådgivningsforslag til dig, som er baseret på en omfattende analyse af din virksomhed, regnskab og kommunikation med Assistenten.
Du kan bl.a. få rådgivning om, hvordan du øger din synlighed, får styr på omkostningerne, håndterer dine kunder og mange andre ting. Se det som en partner, du kan bruge til alle aspekter af dit iværksætterliv – ikke kun regnskabet.
Som Dinero Pro-bruger får du fuld adgang, mens du med Dinero Starter og Dinero Starter+ får to rådgivningsforslag.
Klar enhver bogføringsopgave med ét klik
Assistenten holder hele tiden øje med dit regnskab og siger til, hvis der er noget, der kræver din opmærksomhed. Den kommer hurtigt til at blive din bedste regnskabs-ven.
Den laver blandt andet bogføringsopgaver, så du ikke selv skal finde ud af, hvad du mangler at bogføre, afstemme eller rykke kunder for. Den samler opgaverne automatisk, men den gør ikke noget, før du godkender de enkelte opgaver med blot ét klik – du kan også udsætte og fjerne opgaver, hvis du ønsker det.
Din personlige assistent er sat i verden for at gøre dit liv nemmere og mere effektivt – og på den måde også kraftigt reducere mængden af tid, du bruger på dit regnskab. Jo mere du bruger Assistenten, jo mere kan den hjælpe med at automatisere for dig.
Du kan også lave automatiske bogføringsregler, så Assistenten automatisk klarer bogføringen for dig, uden at du skal ind og godkende. Du laver reglen på selve bogføringsopgaven ved at klikke på “Bogfør altid på denne måde fremover”.
Tjekker konstant dit regnskab og kommer med løsninger
Assistenten hjælper dig også med at spotte fejl – og kommer med løsninger på eventuelle fejl. Det gør den med praktiske regnskabstjek, som kører hver gang, der sker handlinger i dit regnskab.
Den viser dig både tjek uden problemer og tjek, som kræver din opmærksomhed. Du kan se en forklaring ved at folde tjekket ud, og du kan nemt klikke dig videre til saldobalancen.
Vi arbejder hver dag på at tilføje flere regnskabstjek, så Assistenten kan spotte endnu flere potentielle områder, der har brug for din opmærksomhed.
Mød Assistenten
Det er blevet tid til at præsentere jer rigtigt for hinanden. Tryk på knappen nedenfor. Så kommer du direkte til den i regnskabet. Vi håber, at du bliver lige så glad for Assistenten, som de tusindvis af brugere, der allerede bruger den.