Julepynten og nytårshattene er pakket væk. Og selvom de mørke timer fylder for stor en del af døgnet, og regnen slår mere end nødvendigt mod ruderne, så kan jeg garantere dig for, at vi har ramt 2023 i højeste gear – og vi er klar til at give den gas for at levere endnu flere regnskabs-lækkerier til dig i det nye år.
Mens mine kolleger er i fuld sving, kigger jeg i dette blogindlæg tilbage på et… interessant… men spændende 2022. En ny krig i Europa så dagens lys, hvilket i sig selv er hovedrystende – men i kølvandet fulgte også en masse bekymringer og udfordringer for mange; ikke mindst for de mange selvstændige, der mærkerede krigens bølgeskvulp på hver sin måde.
Jeg ved, at mange af jer har knoklet for at holde skansen – og du skal vide, at jeg har al mulig respekt for dig og alle andre selvstændige – særligt i en tid, som godt kan være lidt besværlig.
Meget mere Assistent
En af de største lanceringer i Dineros nu ti-årige historie er Assistenten, som vi lancerede i slutningen af 2021.
Assistenten er en proaktiv regnskabsassistent til dig. Den holder styr på dit regnskab og gør det let at få styr på eventuelle løse ender, så dit regnskab altid er både opdateret og korrekt. Med Assistenten får du vist nogle “kort”, hvor du med ét klik kan løse dine opgaver i regnskabet.
Sidste år tog Assistenten syvmileskridt i retningen mod målet. Ja, faktisk blev der trykket på “godkend assistentkort” hele 235.796 gange i 2022.
Med Assistenten kan du allerede nu:
- Sende påmindelser og rykkere
- Sende en faktura til inkasso
- Bogføre renteudgifter og -indtægter
- Registrere betaling på salgsfakturaer
- Registrere betaling af kreditnotaer
- Forbinde din bank til Dinero
- Bogføre renteudgifter
- Bogføre b-skat
- Bogføre private hævninger
Sagt på anden måde: Alle de superkedelige opgaver, som jeg godt ved, du af og til skal løse, når du laver regnskab – ja, de er overstået superhurtigt, hvis bare du bruger Assistenten.
Vores vision er at gøre regnskab nemt og tidsbesparende – derfor kan du også bruge langt størstedelen af Assistentens funktioner på vores app til iPhone og Android.
“Men hvad er så næste step, Martin?” tænker du måske.
Jo, ser du.
Assistenten bliver hovedrolleindehaveren i fremtidens Dinero – og i 2023 sætter vi særligt fokus på at booste dit bogføringsflow. Det vil sige, at vi arbejder hen mod at kunne fange enhver potentiel bogføringsopgave ud fra din bankaktivitet, bruge kunstig intelligens til at forstå og foreslå, hvordan det skal bogføres – og udstikke proaktive forslag til dig, så du selv slipper for at skulle huske på det.
Med andre ord: Vi vil gerne nå at gøre hele regnestykket for dig, før du overhovedet har nået at tænke tanken.
Den kommer til at få fuld gas.
Chat (og meget mere) på mobilen
Jeg har i et par år talt højt og længe om, at fremtidens regnskab laves på telefonen. Og hvorfor ikke ikke bare bruge transport- og ventetid på at få lavet regnskabet og slippe for at bruge din dyrebare fritid på at lave det?
Netop derfor har vores app til iPhone og Android fået en masse kærlighed sidste år – og det kommer den også til at få i år. Sidste år blev det for eksempel muligt at chatte fra mobilen. Den funktion har mange af jer brugere taget vældig godt imod, og vores supportere rundede faktisk hele 162.270 chats sidste år!
Men det næsten allervigtigste er, at Assistenten er flyttet ind i appen. Brug den endelig – den kommer til at forbedre din livskvalitet, tør jeg godt sige.
Derudover har du blandt andet fået følgende forbedringer til mobilen:
- Mulighed for at forbinde din bank med appen – så Assistenten bedre kan hjælpe dig med at spare tid.
- Forbedret flow til oprettelse af fakturaer – så du lettere kan lave fakturaer på mobilen.
- Forbedret udsendelse af elektroniske fakturaer – blandt andet gemmes oplysninger undervejs, ligesom du nu kan sende via CVR-nummer og ikke kun via EAN-nummer.
- Mulighed for indtastning og udregning af rabat eller skrive en kommentar til en fakturalinje, som mange af jer ønsker.
- En +-knap, som er din genvej til de mest gængse funktioner, som vi ud fra erfaring ved kan lette dit tidsforbrug.
- Søgning på telefonnummer og CVR-nummer i kontaktlisten
- Træk og slip-funktion på fakturalinjerne, så du nemt kan ændre rækkefølgen for fakturalinjerne.
Og alt det andet
Der skete selvfølgelig også en masse andet. Hvis jeg lister det hele op, falder du i lang og dyb søvn – så jeg nøjes altså med at liste nogle få højdepunkter:
- Det blev nemmere at sende kunder til inkasso (selvom vi håber, du ikke skal bruge den funktion)
- Vi forbedrede værktøjet Skatteopgørelsen, så du hurtigere og nemmere kan udfylde dit oplysningsskema
- Vi lavede en skattetest, som skønner, om du har indberettet for lidt, for meget eller korrekt til Skattestyrelsen
- Vi udvidede samarbejdet med LogBuy, som nu også har B2B-rabatter
- Vi udviklede en endnu skarpere hjerne til bankafstemningen
- Vi fik en integration med Vibrants betalingsapp
- Vi fik et nyt og mere simpelt fakturaflow på mobilen
- … og en Zoom-funktion i blandt andet Assistenten
- Det blev muligt at sende en faktura og ordrebekræftelse på SMS
- Det blev muligt at sende e-faktura gennem et CVR-nummer
- Vi vandt Tour de France!
- Vi lancerede Indsigter – en univers med nuanceret viden om økonomien i din virksomhed
Nå ja, så har vi også fået Nem Bankoverførsel. Funktionen, der gør det let for dine kunder at betale direkte fra fakturaen – og samtidig gør det nemt for dig at betale dine regninger direkte fra Dinero.
Vi opdaterer løbende vores nyheder på siden her.
Godt nytår!
Til sidst vil jeg gerne ønske dig god vind i sejlene i 2023 med lidt imponerende data om vores brugere:
🥂 Dinero havde per 31.12.22 hele 79.241 aktive brugere
🥂 Selv samme brugere har i 2022 omsat for hele 50,2 mia. kroner(!)
🥂 I 2022 var vores brugeres samlede resultat før skat, renter og afskrivninger 24,6 mia. kroner
Igen; vilde tal, ikke? Flot klaret!
Og godt nytår!