Hvad er tilgængelighedsloven?
Tilgængelighedsloven er den danske (gennemførelses)lov lavet på baggrund af et EU-direktiv. Formålet er at sikre, at personer med handicap kan benytte online tjenester. 27% af alle europæere har en fysisk, visuel, kognitiv eller auditiv udfordring, som hæmmer deres online oplevelse.
Det er disse personer, European Accessibility Act er sat i verden for at hjælpe, så der er lige adgang til digitale tjenester og indhold for alle borgere i EU – og deres online oplevelse ikke hæmmes af dårligt design og funktionalitet.
European Accessibility Act kræver blandt andet:
- Tilstrækkelig kontrast mellem baggrund og tekst
- Mobilvenligt og responsivt indhold og hjemmeside
- Virker i alle browsere og har nem læsbarhed for skærmlæsere
- Navigation uden mus (fx med stemme eller via tastatur)
- ALT-tekst på alle videoer og billeder
- Mulighed for at pause roterende indhold
Webshops (som sælger til forbrugere) er omfattet af tilgængelighedsloven. Så hvis du ejer en webshop, er det vigtigt, du ser på, hvor tilgængelig din hjemmeside er lige nu – og om du lever op til kravene i den nye lov. Husk, at det faktisk kan være en økonomisk fordel at fokusere på dette.
Må ikke forveksles med webtilgængelighedsloven
De lyder meget ens, men der er stor forskel på de to. Tilgængelighedsloven gælder for private virksomheder, mens webtilgængelighedsloven gælder for det offentlige. De er altså ikke synonymer, selvom de begge handler om webtilgængelighed.
Læs mere.
Hvem er omfattet af lov om tilgængelighed?
Der er flere digitale tjenester og produkter, som er en del af den nye lov om webtilgængelighed. Nedenstående liste er ikke udtømmende.
- Websteder
- Mobilapplikationer
- Selvbetjeningsterminaler
- E-bøger
- Billetsystemer
- Banktjenester
Mikrovirksomheder med færre end 10 ansatte og en omsætning under 2 mio. euro eller samlet årlig balance under 2 mio. euro er undtaget ift. tjenester. Hvis tilgængelighedsloven medfører en “uforholdsmæssig stor byrde” (eller overholdelse vil ændre tjenesten eller produktet), kan der også søges om dispensation
Ovenstående liste er ikke udtømmende. Hvis du vil se en komplet oversigt, kan du klikke på nedenstående dropdown eller gå ind på Den Europæiske Unions hjemmeside, som du også finder link til i nedenstående dropdown.
Sikkerhedsstyrelsen har også vejledninger til loven på deres hjemmeside. Digitale produkter og tjenester skal overholde krav, der er baseret på Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.1 og den harmoniserede standard EN 301 549.
| Produkter, som bringes i omsætning efter d. 28. juni 2025 |
| Forbrugerorienterede computerhardwaresystemer og -operativsystemer til generelle |
| Følgende selvbetjeningsterminaler:
Betalingsterminaler
Følgende selvbetjeningsterminaler:
— pengeautomater
— billetautomater
— selvbetjeningsautomater til check-in
— interaktive selvbetjeningsterminaler, der leverer oplysninger, bortset fra terminaler, der er installeret som en integreret del af køretøjer, luftfartøjer, skibe eller rullende materiel |
| Forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til elektroniske kommunikationstjenester og til at få adgang til audiovisuelle medietjenester, |
| E-læsere |
|
| Tjenester, der leveres til forbrugerne efter d. 28. juni 2025: |
| Elektroniske kommunikationstjenester, bortset fra transmissionstjenester, der anvendes til kommunikation mellem maskiner |
| Tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester |
| Følgende elementer af personbefordring med fly, bus, tog og skib, bortset fra transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester, for hvilke det kun er elementerne i nr. v), der finder anvendelse:
— websteder
— tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer
— elektroniske billetter og elektroniske billettjenester
— levering af information om transporttjenester, herunder rejseinformation i realtid
— interaktive selvbetjeningsterminaler på Unionens område |
| Forbrugerorienterede banktjenester |
| E-bøger og dedikeret software |
| E-handelstjenester |
| Besvarelse af alarmkommunikation til det fælleseuropæiske alarmnummer 112 |
|
| Finder ikke anvendelse på følgende indhold af websteder og mobilapplikationer: |
| Forhåndsindspillede tidsafhængige medier, der er offentliggjort inden den 28. juni 2025 |
| Dokumentformater, der er offentliggjort inden den 28. juni 2025 |
| Onlinekort og kortlægningstjenester, såfremt væsentlige oplysninger gives på en tilgængelig digital måde for så vidt angår kort, der er bestemt til navigationsbrug |
| Tredjepartsindhold, der hverken er finansieret eller udviklet af eller er under kontrol af den pågældende erhvervsdrivende |
| Indhold på websteder og i applikationer til mobile enheder, der kvalificeres som arkiver, hvilket betyder, at de kun har indhold, der ikke er opdateret eller redigeret efter den 28. juni 2025. |
Du kan læse det komplette direktiv inklusiv diverse undtagelser til ovenstående – og hvad der er omfattet/ikke omfattet – på europa.eu. Her er den i flere formater og på forskellige sprog.
Derfor er tilgængelighed vigtigt at have fokus på
Vi kan alle blive enige om, at det er vigtigt, at der er lige adgang for alle. Der er dog en stor gruppe mennesker, som tjenester og produkter kun er tilgængelige for i mindre grad – og nogen slet ikke.
Tre markante fordele ved tilgængelighed:
- Lige adgang sikrer lige adgang til information og tjenester for alle borgere, inklusive personer med handicap.
- Gode tilgængelighedsstandarder kan forbedre brugervenligheden for alle brugere og dermed øge kundetilfredsheden.
- Overholdelse af loven er nødvendig for at undgå bøder og tab af kunder.
Der er med andre ord tale om en klar fordel for personer med en eller anden form for handicap, som kommer til at kunne bruge/tilgå tjenester og produkter på lige fod med alle andre.
Der er også en klar økonomisk fordel ved at forbedre tilgængeligheden og brugervenligheden. Du øger kundetilfredsheden hos dine eksisterende brugere, og du åbner samtidig for en masse nye brugere, som ikke tidligere kunne bruge dit produkt/tjeneste.
Webtilgængelighed i praksis
Der er mange måder, du kan gøre en hjemmeside, en app etc. mere tilgængeligt på. Jeg har samlet et par eksempler på tilgængelighed i praksis, du kan lade dig inspirere af:
- Tekstalternativer: Tilføj tekstalternativer til alle billeder og andre ikke-tekstlige elementer (fx med ALT-tekst)
- Kontrast og farver: Sørg for tilstrækkelig kontrast mellem tekst og baggrund og undgå at bruge farve som den eneste måde at formidle information
- Navigation: Gør det nemt at navigere på webstedet ved hjælp af tastatur og skærmlæser
- Tilgængeligt indhold: Sørg for, at alt indhold er let at forstå og bruge for alle brugere
Jo mere du tænker i brugervenlighed og tilgængelighed, jo mere glade brugere får du. Hvis du er i tvivl om, hvordan du arbejder med kontrast og farver, kan du bruge Stark.
Hvad skal virksomheder gøre?
Hvis brugervenlighed og tilgængelighed ikke allerede er en integreret del af din proces, bør du stærkt overveje at tilføje det. Det gør det nemlig ikke kun nemmere for dine brugere at bruge din tjeneste – du kan også få adgang til kunder, som ikke tidligere ville vælge dig.
Det kan du gøre nu:
- Identificer hvilke af jeres digitale produkter og tjenester, der er omfattet af loven
- Tilpas jeres digitale løsninger til de nye tilgængelighedskrav
- Sørg for at teste jeres løsninger for at sikre, at de er tilgængelige for alle brugere
Det er også en god idé at få ekstern hjælp til at gennemgå jeres side eller produkt. Det kan en virksomhed som Special Minds IT hjælpe med.
Mange muligheder for forbedringer og optimeringer kan du ofte selv spotte og fixe, men du vil ofte blive overrasket over, hvordan fx en person med nedsat syn eller bevægelseshandicap bruger dit produkt.
Hvis du ikke lever op til kravene i tilgængelighedsloven
Det kan have store konsekvenser, hvis du ikke overholder kravene i tilgængelighedsloven. Ved manglende overholdelse risikerer du bøder i flere lande, da hvert land kan udstede bøder for manglende digital tilgængelighed.
- Bøder
- Restriktioner på driften
Restriktioner på driften kan blandt andet betyde, at du ikke må markedsføre eller sælge dit produkt. Det fremgår klart og tydeligt af bilag 1, §§ 5 og 6 i lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester. European Accessibility Act indeholder ikke et fast bødeniveau.
Udvælgelsen af produkter og tjenester til kontrol sker typisk som stikprøver eller på baggrund af anmeldelser fra forbrugere. Typisk vil der blive udvalgt en række områder, hvor der laves kontrol i forbindelse med fx kampagner.
Det er Sikkerhedsstyrelsen – sammen med en række andre myndigheder, som er myndighed på tilgængelighedsområdet. Andre relevante myndigheder er fx Trafikstyrelsen, som fører tilsyn med tjenester, der udføres i forbindelse med skib, bus, tog og fly.
Oftest stillede spørgsmål
Webshops (som sælger til forbrugere) er blandt andet omfattet af tilgængelighedsloven (som i lovteksten kaldes for e-handelstjenester). Der er mange forskellige produkter og tjenester, som er omfattet af loven om tilgængelighed, men mikrovirksomheder er undtaget og/eller kan søge om dispensation.
Tilgængelighedskrav er forskellige krav, der er nævnt i tilgængelighedsloven. Det er med andre ord krav til tilgængelighed på fx en webshop, som blandt andet skal gøre det nemmere for folk med handicap at få adgang til tjenester og vigtige ressourcer.
Webtilgængelighedsloven omhandler tilgængeligheden på offentlige organers hjemmesider og applikationer. Den minder på mange områder om tilgængelighedsloven, men webtilgængelighedsloven fokuserer udelukkende på offentlige myndigheder og offentligretlige organer.
Tilgængelighedskrav er blandt andet visuel, auditiv, motorisk og kognitiv tilgængelighed.
EU Accessibility Act er det europæiske tilgængelighedsdirektiv, som er blevet implementeret i dansk lov med vedtagelsen af tilgængelighedsloven – kravene om tilgængelighed i dansk kontekst finder du i Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester.