Hvad er en betalingsbalance?
Betalingsbalancen giver en indikation af, hvordan et lands økonomi har det. Det er en opgørelse over, hvor mange penge der strømmer ind i landet, og hvor mange penge der strømmer ud af landet. Betalingsbalancen bliver opgjort hvert år.
I Danmark har vi i en lang årrække kunne bryste os af at have overskud på vores betalingsbalance. Det sender et godt signal til omverdenen om, at det er sikkert at handle med os, og at det ikke er forbundet med stor risiko at investere penge her.
Faktisk har Danmark siden 1990 haft overskud på betalingsbalancen, mens vi fra 1960-1989 havde underskud hvert eneste år (bortset fra 1963).
Danmarks betalingsbalance
Danmarks betalingsbalance kan illustreres på flere måder. Der er den helt overordnede med betalingsbalancen vist månedlig i millioner kroner, og så er der de individuelle poster.
Nedenfor kan du se betalingsbalancen månedlig, mio. kr. Den viser overskuddet (eksport minus import) over tid, og tallene er sæsonkorrigerede og i løbende priser.
I stedet for at se på de samlede tal kan du også se de individuelle poster. Nogle poster bidrager yderst positivt til betalingsbalancen, mens andre er i minus, og dermed bidrager negativt til det samlede tal.
| Maj 2022 | juni 2022 | Juli 2022 | August 2022 | September 2022 | Oktober 2022 |
|---|
| Betalingsbalancens løbende poster | 30.478,6 | 32.831,5 | 37.727,7 | 37.017,0 | 35.318,1 | 33.173,9 |
| Varer & tjenester | 24.488,0 | 26.989,1 | 31.785,1 | 31.065,5 | 29.023,1 | 27.433,1 |
| Varer | 2.598,3 | 2.682,9 | 6.636,8 | 6.515,1 | 7.091,5 | 9.077,1 |
| Varer der krydser grænsen | -2.280,7 | -3.082,9 | 2.495,7 | -1.136,3 | 1.509,2 | 4.612,4 |
| Varer der ikke krydser grænsen | 4.879,1 | 5.765,9 | 4.141,1 | 7.651,4 | 5.582,3 | 4.464,7 |
| Tjenester | 21.889,6 | 24.306,2 | 25.148,3 | 24.550,4 | 21.931,6 | 18.356,0 |
| Indkomst | 9.452,4 | 9.154,7 | 9.225,0 | 9.620,8 | 9.871,9 | 8.977,8 |
| Løbende overførsler | -3.461,8 | -3.312,2 | -3.282,4 | -3.669,3 | -3.577,0 | -3.237,0 |
Kilde: Danmarks Statistik | Enhed i millioner DKK | Sæsonkorrigeret | NettoindtægterProcedurer for at beregne et lands betalingsbalance
Der er en internationalt fastsat procedure for, hvordan et land udregner sin betalingsbalance. For at det er sammenligneligt landene imellem, er det ekstremt vigtigt, at det bliver beregnet på samme vis. Det er den Internationale Valutafond (IMF), der fastsætter retningslinjer for, hvordan landene udregner deres betalingsbalance.
Hvilke poster indgår i betalingsbalancen?
Der er to primære dele i det regnskab, der beskæftiger sig med betalingsbalancen. Det er henholdsvis de løbende poster og kapitalposterne. Retningslinjerne er fastlagt af Den Internationale Valutafond (IMF), og de er baseret på principperne i det dobbelte bogholderi.
Posterne på betalingsbalancen samles i en række delbalancer:
- Handelsbalancen
- Vare- og tjenestebalancen
- Betalingsbalancens løbende poster
- Nettofordringserhvervelsen
Ovenstående anses som de vigtigste delbalancer, som alle kan have over- og underskud og indgår i den samlede betalingsbalance.
De løbende poster udgør den del af regnskabet, som beskæftiger sig med import, eksport og alle øvrige valutaindtægter og valutaudgifter. Kapitalposterne går på, hvordan et eventuelt underskud finansieres, eller hvordan et overskud bruges.
Der indgår flere vigtige poster i beregningen, men den primære er vare- og tjenestebalancen. Denne post består af et lands import og eksport af tjenester og varer. Der indgår også andre poster som eksempelvis renteudgifter og renteindtægter.
Hvad består de løbende poster af?
De løbende poster er det, som de fleste af os forbinder med termen betalingsbalance. Det er her, hvor vi beregner Danmarks valutabetalinger til og fra udlandet. Det er altså her, hvor vi kan se, om vi i løbet af året har lavet et overskud i forhold til vores samhandel med udlandet.
De løbende poster består af en række delposter:
- Varehandel (også kaldet for handelsbalancen)
- Tjenestebalance (søtransport, rejser og øvrige tjenester)
- Indkomst (aflønning af ansatte, formueindkomst og anden indkomst)
- Løbende overførsler (blandt andet indtægter og udgifter i forbindelse med vores medlemsskab af EU og den danske ulandshjælp)
Hvad dækker kapitalposterne over?
Hvad enten Danmark producerer et overskud eller et underskud på betalingsbalancen, medfølger det en række handlinger. Kapitalposterne dækker over, hvordan et eventuelt overskud skal anvendes, og hvordan et underskud skal finansieres.
Er der overskud på betalingsbalancen, kan det enten blive brugt til at afdrage på udlandsgælden, at forøge valutareserven eller at låne penge ud til andre lande. Er der derimod et underskud på betalingsbalancen, kan det finansieres ved at optage lån i udlandet, tære på valutareserven eller nedbringe tilgodehavender i andre lande.
Kapitalposterne er altså de måder, som et underskud kan finansieres på, eller et overskud kan anvendes.
Spørgsmål & svar
Hvad er betalingsbalancen? Betalingsbalancen er et tal for, hvor mange penge der strømmer ind og ud af et land, og bliver opgjort hvert år.
Hvorfor er det vigtigt at have overskud på handels- og betalingsbalancen? Det er vigtigt at have overskud på betalingsbalancen, da der ellers strømmer flere penge ud af landet, end ind.
Hvad betyder overskud på betalingsbalancen? Overskud på betalingsbalancen betyder, at der strømmer flere penge ind i et land, end penge der strømmer ud.
Hvad viser betalingsbalancen? Betalingsbalancen viser, hvor mange penge der strømmer ind og ud af et land, og bliver opgjort hvert eneste år.
Hvordan får man overskud på betalingsbalancen? Man får overskud på betalingsbalancen ved at trække flere penge ind i landet end ud af landet. Eksporten skal være højere end importen.
Hvad er Danmarks betalingsbalance i 2023? Danmarks betalingsbalance i april 2023 er på 35.575 mio. kr. Det vil altså sige, at der er et overskud på betalingsbalancens løbende poster på lidt over 35 mia. kroner i april måned.
Hvad påvirker betalingsbalancen negativt? Det er især udgifter relateret til køb af varer og tjenester fra udlandet, som påvirker betalingsbalancen negativt. Hvis der går flere penge ud af landet end ind, vil det også påvirke betalingsbalancen negativt, da det vil resultere i et underskud.
Hvad sker der, hvis betalingsbalancen falder? Hvis betalingsbalancen falder, betyder det, at landet har underskud på kontoen – ligesom du kender det fra din egen budgetkonto. Hvis det sker, skal landet finde ud af, hvordan de vil finansiere underskuddet. Det kan de fx gøre ved at optage et lån i udlandet eller nedbringe sine tilgodehavender (som det har i andre lande)
Er et stort overskud på betalingsbalancen godt? Det er både godt og skidt at have et stort overskud på betalingsbalancen. Det gør et land mere økonomisk robuste. Et stort overskud kan dog også betyde, at landet går glip af øget velstand, fordi det vælger at spare op frem for at investere og forbruge.