Finansår

Finansåret er den periode, som det gældende års finanslov løber indenfor. Perioden er fra 1.januar til 31. december.

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 24/03/2022


Hvad er et finansår?

Finansåret er det offentliges regnskabsår og dækker over den periode, hvor den pågældende finanslov er gældende. Tidligere – indtil 1978 – løb det offentliges finansår fra 1. april til den 31. marts, men i 1976 blev loven ændret. Det betød, at finansåret fra 1979 har fulgt kalenderåret. Det betyder også, at statens og kommunernes budget- og regnskabsperiode nu falder sammen.

Kalenderåret følger den gregorianske kalender og løber 1. januar til 31. december.

Denne kalender blev indført i Danmark i år 1700. I øvrigt følger langt de fleste virksomheder også kalenderåret, således at deres regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december. Dog kan virksomheder vælge at omlægge regnskabsåret af forskellige årsager.

Et finansår er ikke nær det samme som et basisår.

Hvad er en finanslov?

Når talen falder på de tidsmæssige rammer for finansloven – altså finansåret – er det også på sin plads at redegøre for selve finansloven. Politikere og kommentatorer har for vane at kalde finansloven for statens husholdningsbudget. Det lyder simpelt, men i virkeligheden er det langt mere kompliceret.

Ser du på din egen husholdning, vil du opdage, at du kun kan bruge pengene én gang. Men statens økonomi er så stor, at indtægter kan påvirke udgifter – og den anden vej rundt. For eksempel er det muligt for staten at investere pengene på en sådan måde, at de cirkulerer rundt i systemet. Lad os sige, at politikerne investerer i et nyt sygehusbyggeri. Det giver arbejde til arbejdsløse håndværkere, som ikke længere skal have dagpenge, men i stedet betale skat af deres løn.

Udover at finansloven skal fordele penge til en lang række af formål – alt fra skoler til ældrepleje og militær – er finansloven også et redskab, som kan bruges til at styre samfundsøkonomien med. Finansloven kan diktere skattenedsættelser eller sætte skatten op. Alt afhængigt af, hvilken effekt der ønskes. Og i øvrigt er disse afgørelser i overvejende grad parti-afhængige.

Som alle andre regnskaber har finansloven både en indtægts- og en udgiftsside. Indtægterne udgøres i langt overvejende grad af personskatter og moms på forbrugsvarer og serviceydelser. Dertil følger en række af andre afgifter. Udgifterne dækker blandt andet overførselsindkomster og tilskud til regioner og kommuner.

Hvordan bliver finansloven vedtaget?

I forhold til vedtagelsen af finansloven skal vi igen se nærmere på begrebet finansår. I Grundloven hedder det nemlig følgende: “Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for Folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse.”

Indtil dette tidspunkt har Finansministeriet givet hvert ministerium en økonomisk ramme, som det skal bevæge sig inden for. I begyndelsen af maj måned får Finansministeriet disse oplysninger, og ud fra dem påbegyndes sammensætningen af den kommende finanslov.

Det er ikke altid let at få vedtaget en finanslov. Det hænger blandt andet sammen med, at alle partier – også dem uden for regering – har interesse i at påvirke udfaldet af finansloven mest muligt.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram