Møntfod (Møntenhed)

Hvad er en møntfod?

Når du går ned for at købe en liter mælk, skal du betale en pris for den. Måske koster den 10 kroner. Det betaler du enten kontant eller med dit dankort. Prisen på mælken er opgjort i det pågældende lands møntfod – i dette tilfælde danske kroner. Havde du købt mælken i England, ville den skulle betales i britiske pund, som er møntfoden i Storbritanniens . En møntfod eller en møntenhed er altså det enkelte lands valuta.

Hvordan ved vi, hvor meget møntfoden er værd?

Hvis vi igen vender blikket mod den liter mælk, som du før skulle ned at købe i dit lokale supermarked, har du med det samme en idé om, hvorvidt mælken er billig eller dyr, når du ser, hvad den koster. Det hænger sammen med, at du gennem et helt liv har gjort dig erfaringer om, hvad ting bør koste. Ikke blot i forhold til mælkens historiske pris, men også i forhold til andre varer.

På et tidspunkt i 80’erne sammenlignede vi ofte kronens værdi med den amerikanske dollar, der som bekendt er USA’s møntfod. Her var dollaren mere værd, og der gik cirka en dollar på 10 kroner. Og netop den sammenligning er ret vigtig, når vi skal tale om, hvad en given møntfod er værd. Det er nemlig svært at sige noget konkret om noget som helst, hvis du ikke kan sammenligne det med noget andet. At sige at noget er stort kan du kun, fordi du på samme tid kan sammenligne det med noget af en anden størrelse.

Hvis du skal udregne hvor meget én valuta er i en anden, kan du gøre dette nemt med vores valutaomregner.

Fastkurspolitikken

I Danmark har man valgt at kører en fastkurspolitik siden 1982. Først havde vi en fast kurs overfor den tyske D-mark  og siden hen euroen. Den danske krone må bevæge sig 2,25 % i forhold til  euroen. Den svenske krone derimod har ikke nogen fastkurspolitik og derfor er varierer prisen for den svenske krone i forhold til den danske. Vi kan dermed sige noget mere specifikt om den enkelte møntfods værdi.

Inflation af møntfod

I forhold til en given møntfod spiller inflation også en stor rolle. Inflation betyder, at en given møntfod bliver mindre værd. Vi så det i grelle tilfælde i Tyskland i forrige århundrede, hvor ugelønnen måtte køres hjem i en trillebør. På den måde ændrer det ikke positivt på vores købekraft at møntfoden under en meget kraftig inflation. For selvom du skal slæbe ugelønnen hjem, koster mælken blot så meget mere. Inflation betyder altså, at priserne stiger, og værdien af valutaen forringes.

Deflation af møntfod

Hvis et samfunds økonomi undergår en deflation, sker det omvendte. Her sker et fald i priser, mens købekraften stiger. Deflation kan som inflation have vidtrækkende konsekvenser for samfundsøkonomien, hvis der ikke gøres noget for at regulere den.

Spørgsmål & svar