Hvad er en pris?
Når du skal købe en vare eller en ydelse, betaler du for den. Det er varens eller ydelsens pris. Nu til dags vil du som oftest betale i kroner og ører eller en anden møntenhed, men der kan også være tale om en byttehandel. Før penge, som vi kender dem i dag, var byttehandler langt mere udbredt og sås blandt andet i oldtiden, men der er historisk bevis for, at byttehandler også fandt sted meget senere i tiden. Og således også i dag.
Hvordan bestemmes en pris?
Prisen på en vare eller en ydelse er underlagt en lang række af forskellige mekanismer, som bestemmer prisen. Derfor kan vi også se store sving i prisen på eksempelvis dagligvarer. Men først og fremmest bestemmes prisen på en vare efter udbud og efterspørgsel. Det vil – firkantet – sige, at en vare er dyrere, jo flere mennesker der efterspørger den. På den måde vil udbuddet nemlig være mindre, end den efterspørgsel som eksisterer. Det kan føre til store prisstigninger. Begrebet fuldkommen konkurrence beskriver den tilstand, hvor prisen på varen svarer fuldstændigt til den efterspørgsel, som er i markedet
Priser kan reguleres
I et samfund som det danske, der er styret af markedsmekanismerne, er det i høj grad udbud og efterspørgsel, som regulerer den pågældende vare eller ydelses pris. Men priser kan også være regulerede af eksempelvis en offentlig myndighed. Det kan dreje sig om vidt forskellige forretninger. EU har blandt andet vist sig at regulere prisen på markeder, hvor der kun er få og meget dominerende aktører, men også i mindre skala kan der være tale om en regulering. I Danmark er der regulering af huslejen i lejeboliger, som skal sørge for, at priserne står i forhold til det udbudte.
Dertil skal du huske på, at der i modsætning til markedsøkonomien også findes planøkonomi. Her vil konkurrencen på markedet og udbud og efterspørgsel ikke være de dominerende faktorer i forhold til prisen. I stedet er prisen fastsat fra statens side, og det er ikke muligt at sænke eller hæve prisen efter forgodtbefindende.
I øvrigt reguleres priserne af en lang række af ydre forhold. Der kan være tale om priskrig, hvor virksomheder i konkurrence forsøger at kapre nye kunder ved at sætte deres priser på et givent produkt kraftigt ned.
Inflation og deflation
Når der sker ændringer i udbud og efterspørgsel, er det en naturlig reaktion, at markedet reagerer med andre priser. Sædvanligvis vil en vare stige i pris i løbet af et givent tidsrum. Det kaldes inflation, og er den prispolitik, som et moderne samfund under normale omstændigheder ønsker.
I modsætning til inflation ses deflation, hvor prisen på mælken da ville falde over en længere periode. Deflation er ikke en ønskværdig position at havne i, og deflation har historisk vist sig at have en markant dårlig indflydelse på samfundets økonomi, privatøkonomien og arbejde.
Læs også om priskalkulation.
Kamp om markedsandele kan føre til priskrig
Hvis to eller flere virksomheder kæmper om markedsandele eller gerne vil eliminere eksisterende konkurrenter, kan de starte en priskrig. Her nedsættes priser drastisk, og virksomheden vil typisk tabe penge på at sælge fx sit produkt eller ydelse.
Det er som regel prisen på luksusvarer, der bliver genstand for en krig på pris. Det er i langt størstedelen af tilfældene også varer, som har en høj grad af priselasticitet.
Priskrige stiller store krav til virksomhedernes finansielle formåen, da de som regel sælger varer og ydelser med tab (eller et meget lille overskud). Der er stadig de samme udgifter – endda i nogle tilfælde flere på grund af fx øget markedsføring. Derfor er der sjældent tale om længerevarende priskrige.