Monopol

Har du monopol på et produkt, har du eneret. Det betyder med andre ord, at du er den eneste udbyder af det pågældende produkt. Monopol er karakteriseret ved, at der ikke er nogen direkte konkurrence, da der ikke er andre udbydere på markedet, der kan tilbyde et tilsvarende produkt.

  • Læsetid: 11 minutter

  • Sidst opdateret 30/05/2022


Hvad betyder monopol?

Monopol er et andet ord for eneret. 

Termen bliver brugt, når der kun er én udbyder på et marked. På et monopolmarked er der ingen konkurrence. Der er kun én udbyder, der har patent på hele markedet. 

Et godt eksempel på markedsformen monopol er PostNord. Går vi nogle få år tilbage i tiden, var det PostNord, der ene og alene havde eneret på at bringe breve med en vægt på under 50 gram ud til adresser i Danmark.

Postverdenen har dog ændret sig siden, og i dag findes der flere forskellige udbydere, der konkurrerer om at dele breve og pakker ud til den danske befolkning.

Hvilke typer af monopoler findes der? 

I det følgende kan du læse mere om de forskellige typer af monopoler og blive klogere på begreber som delvist monopol, differentieret delvist monopol, duopol og oligopol. 

Monopol, duopol og oligopol har hver sine karakteristika og repræsenterer hver sin type af konkurrence- eller markedsform. 

Delvist monopol – hvad er det?

Med monopol forholder det sig således, at der kun er én enkelt udbyder på et marked. Et delvist monopol læner sig op ad det monopolistiske marked, men der er dog en afgørende forskel.

Når der er tale om delvist monopol, er der ikke kun en udbyder på markedet. Der er dog én udbyder, der er så stor, at denne har mindst 80% af markedet. 

Derudover findes der også en eller flere mindre konkurrenter, der har den resterende del af markedet.

Differentieret delvist monopol – hvad betyder det?

Differentieret delvist monopol er en undergren af det delvise monopol.

Her vil de små konkurrenter justere deres produkt efter den store udbyder, der dominerer markedet. I mange tilfælde går det på den måde, at den dominerende udbyder med tiden går ind og køber eller udkonkurrerer de små konkurrenter på markedet.

Arla er et godt billede på konkurrenceformen, når vi retter blikket mod det danske marked for mejeriprodukter.

Monopol og duopol – hvad er forskellen?

Ved monopol er der én udbyder. Duopol er derimod kendetegnet ved, at der er to dominerende udbydere på markedet. Der kan samtidig være andre mindre udbydere på markedet også.

På det danske marked kan man tale om duopol i forbindelse med ølmarkedet. Her er der de to helt store spillere Carlsberg og Royal Unibrew, mens der er en række mindre ølbryggerier, der alle forsøger at erobre en del af markedet. 

Hvad er oligopol?

Den type af monopol, der bliver kaldt for oligopol, er en markedsform, hvor der er få udbydere.

De udbydere går under navnet oligopolister. Termen oligopolister har oprindelse i det græske, og på dansk betyder det ‘få sælgere’.

På et marked med oligopol er de enkelte udbydere meget opmærksomme på hinanden, og deres handlinger er hver især stærkt influeret af de øvrige udbydere på markedet.

Monopol og oligopol – de vigtigste forskelle

Mens der er én enkelt udbyder på et monopolistisk marked, er der flere udbydere på et oligopolistisk marked.

Har du monopol, kan du mere eller mindre styre showet selv. Er du på et marked med oligopol, er du nødt til at tage dine konkurrenters priser, branding og differentiering med i betragtning, når du lægger en plan for din virksomhed og dine produkter.

På den måde har de forskellige virksomheder indflydelse på hinanden, når der er tale om et marked med oligopol. Sådan forholder det sig ikke på et marked med monopol. 

Fordele og ulemper ved monopol

Som med alt andet her i livet er der både fordele og ulemper ved et marked med monopol.

Vi vil nu dykke ned i, hvad der er af positive aspekter ved monopol og også rette blikket mod de ulemper, der er forbundet med markedsformen.

Vi starter med at tage ja-hatten på og se nærmere på fordelene.

Hvad er der af fordele ved monopol?

Opnår du monopol på et marked, kan du nyde godt af følgende:

  • Din produktionsmængde stiger, og det vil efterfølgende resultere i, at du på effektiv vis kan mindske dine omkostninger og ressourcer
  • Din modstandsdygtighed i forbindelse med økonomiske kriser er stor
  • Dine midler til at optimere din produktion vil stige. Derfor kan du øge effektiviteten og kvaliteten på de varer, du producerer

Hvorfor er et monopol dårligt for forbrugerne?

Når der er en udbyder, der alene dominerer et marked, kan virksomheden i princippet selv diktere sine egne vilkår. Og det er aldrig sundt – i hvert fald ikke set fra forbrugerens side. 

  • Der er ingen priskrig på grund af manglende konkurrence. Det kan resultere i høje priser.
  • Det er en modpol til det frie marked – da en enkelt udbyder kontrollerer prissætningen.
  • Den manglende konkurrence kan resultere i for lidt eller ingen fremgang på det teknologiske og videnskabelige plan. 

Alt du skal vide om monopol

Nu hvor vi har hjulpet dig med at forstå monopols betydning og også været omkring, hvilke typer af monopol der findes, vil vi bevæge os videre i vagten. 

Det næste, vi vil dykke ned i, er aspekter som dødvægtstab, naturlig monopol, karteldannelse og andet, som er yderst relevant, når vi beskæftiger os med markedsformer og monopol. 

Dødvægtstab ved monopol – hvad går det ud på?

En monopolistisk virksomhed, der sætter sine priser markant højere end sine produktionsomkostninger, kan fremkalde en ændring i adfærden hos forbrugerne. Og det kan resultere i et dødvægtstab.

Grænsehandel er et godt eksempel at hive frem her. Mange danskere kører gladeligt til grænsen for at handle, så de kan slippe for at betale den danske skat, der hører med på vores side af grænsen. Det er et eksempel på dødvægtstab.  

Naturligt monopol – hvad vil det sige? 

Der findes masser af markeder, hvor der forekommer et naturligt monopol.

Den form for monopol opstår helt automatisk, når omkostningerne på det samfundsmæssige plan er mindre ved at gå med en udbyder frem for at lade flere virksomheder komme til.

Men hvad findes der af eksempler på naturligt monopol?

Det drejer sig eksempelvis om de selskaber, der forsyner danskerne med el, gas, vand og fjernvarme. Andre bud er jernbanenettet og før i tiden fastnettelefonien. 

Monopol vs fuldkommen konkurrence – hvad er forskellen?

Fuldkommen konkurrence er en markedsform, der står i skarp kontrast til monopol. Faktisk er de to hinandens modsætninger.

Når der er fuldkommen konkurrence, er der ikke kun én udbyder. Tværtimod. Der er mange udbydere, og der er også mange forskellige købere. Priserne, der bliver sat, afspejler udbuddet og efterspørgslen, og udbyderne på markedet sætter sjældent deres priser meget højere end produktionsprisen.

Sætter en udbyder sin pris for højt, kommer der ganske enkelt en anden udbyder ind i billedet og snupper køberne.

Karteldannelse og monopol – hvordan bliver det reguleret? 

Det er ulovligt at lave kartelaftaler, der begrænser konkurrencen på et marked blandt konkurrerende virksomheder.

Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der regulerer karteldannelse, og der findes flere former for ulovlige kartelaftaler: 

  • Prisaftaler (flere konkurrerende virksomheder aftaler indbyrdes en pris, som de vil tilbyde deres kunder – uden mulighed for at give rabat eller prisnedslag)
  • Begrænsning af salg eller produktion (der bliver lavet aftaler om, hvor meget hver virksomhed må sælge eller producere)
  • Aftaler om markedsdeling (virksomheder deler markedet op mellem sig. Enten via geografiske aspekter eller i forhold til kategorier af kunder)
  • Aftaler om koordinering af tilbud (det bliver aftalt på forhånd, hvem der skal afgive tilbud på en opgave, og det bliver også gerne aftalt på forhånd, hvem der skal vinde tilbudsrunden)

Hvad findes der af årsager til monopol?

Der kan være flere grunde til, hvorfor der opstår monopol på et marked.

Det kan være, at der er høje indgangsbarrierer for at gøre indtog på et marked, hvor der i forvejen er en større udbyder. Det kan også være, at størrelsen på et marked kun gør det muligt for en udbyder at operere på markedet med profit. 

Sidst, men ikke mindst, kan det også være, at der er lovgivning på området eller et patent, der gør, at en virksomhed har eneret til at operere på et monopolmarked. 

Profitmaksimering og monopol – sådan foregår det

Profitmaksimering handler om, hvordan en virksomhed fastsætter pris såvel som produktionsmængde for at opnå den største profit. 

Er der flere virksomheder, der konkurrerer med hinanden, vil både pris og produktionsmængde typisk blive fastsat ud fra udbud og efterspørgsel.

Sådan fungerer det ikke på et monopolistisk marked. Da der kun er én udbyder, kan virksomheden selv bestemme, hvad den skal tage for sine varer. Den behøver derfor ikke fokusere på parametre som udbud og efterspørgsel.   

Stykafgift og monopol – hænger de to sammen?

En stykafgift er en afgift, der kommer fra staten.

Stykafgiften bliver lagt oven i prisen på en række af produkter, som samfundet ønsker begrænset. Det være sig eksempelvis cigaretter, benzin eller andet i den dur. Afgiften gør, at varen bliver dyrere for forbrugerne, at virksomhederne tjener mindre ved at sælge varen, og at staten tjener penge i form af den pålagte afgift. 

På et monopolistisk marked, hvor der kun er én virksomhed, vil det samme gøre sig gældende. Her kan staten også godt vælge at pålægge stykafgift. 

Subsidier monopol – hvad dækker det over?

Subsidier er det modsatte af stykafgifter. 

Det er støtte til et marked, som samfundet gerne vil fremme. Det kan eksempelvis være grøn vindmølleenergi eller støtte til iværksættere. I stedet for at staten opkræver penge i forbindelse med salget af en pakke cigaretter eller andet, går staten ind og giver støtte til eksempelvis grøn energi, så den pris, en given forbruger skal betale, bliver lavere.

På samme måde som staten kan regulere et monopolmarked ved at indføre stykafgifter, kan den også indføre subsidier på et monopolistisk marked.

Hvordan foregår prisdannelse på et monopolmarked? 

Er der flere udbydere på et marked, vil det typisk være udbud og efterspørgsel, der afgør prisen på de produkter, de forhandler. Kan en virksomhed producere billigere, kan den sælge billigere, og den mekanisme holder prisen lav og ens for alle konkurrerende virksomheder.

Verden ser dog noget anderledes ud på et monopolmarked. Her er det ikke nødvendigt at holde prisen lav, da der ikke er nogen konkurrence. Virksomheden bestemmer selv, hvor stort et udbud der skal være afhængigt af produktionskapacitet og størrelsen på markedet.

Er monopol ulovligt i Danmark?

Nej, det er det ikke.

Det strider ikke imod loven at være dominerende på et marked eller at have monopol. Det er dog ikke okay at bruge sin dominerende position som monopolistisk virksomhed til eksempelvis at forhindre andre spillere i at træde ind på markedet.

I sådan en situation kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gribe ind

Udbud og efterspørgsel monopol – sådan fungerer det

Udbud og efterspørgsel er særdeles relevant for en monopolistisk virksomhed såvel som enhver anden type af virksomhed. 

Opererer en virksomhed på et marked med konkurrence fra konkurrerende virksomheder, skal prisen på dens produkter fastsættes ud fra udbud og efterspørgsel.

På et monopolmarked er det dog virksomheden selv, der bestemmer, hvor stort et udbud der skal være. Her er der nemlig ikke andre spillere, der tilbyder det samme produkt. 

De facto-monopol – hvad er det?

De facto er et udtryk, der bliver brugt i mange forskellige henseender. Og det bliver også brugt i forbindelse med monopol.

Når noget er de facto, er det ikke vedtaget ved lov – men det er en udbredt praksis. Udtrykket stammer fra latin, og oversætter vi det til dansk, vil det være noget i stil med ‘i virkeligheden’ eller ‘i praksis’. 

Som et eksempel på de facto-monopol kan vi fremhæve konkursboer. Advokater har ikke et juridisk monopol, når det kommer til at behandle konkursboer. Men det er en udbredt praksis, at det er dem, der tager sig af den slags, da det fx kræver specielle forsikringer.

Bilateralt monopol – en køber og en sælger

Et bilateralt monopol karakteriserer et marked, hvor der er en udbyder og en aftager.

Det forekommer typisk på meget specialiserede markeder. Det kan eksempelvis være en leverandør af krigsfly, der udelukkende sælger sine fly til en enkelt regering. Det kan også forekomme i forbindelse med en virksomhed, der har udviklet en satellit, som en enkelt forskningsorganisation vil erhverve. 

Konkurrencestyrelsen og regulering af monopol

Som vi allerede har været inde på, er det fuldt lovligt at have monopol på de danske markeder.  

Et monopol må dog aldrig spænde ben for den frie og effektive konkurrence, hvor andre aktører også har mulighed for at trænge ind på et marked.

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen kan gribe ind, hvis der forekommer konkurrenceforvridende aktivitet på et marked.

Monopol spilleregler og regulering

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen har til opgave at overvåge de brancher, hvor der slet ikke er nogen konkurrence til stede, eller hvor der er få virksomheder, der har opnået dominans på et eller flere markeder.

Ganske enkelt for at sikre at der er fri konkurrence, og at der ikke foregår nogen form for konkurrenceforvridende aktivitet.

Der er dog også nogle konkurrencesager, der går ind under EU’s ansvarsområde.

Fører vi anti-monopol politik i Danmark?

Nej, det gør vi ikke.

Det er lovligt med monopol i Danmark, og det er derfor ikke noget, der som sådan bliver bekæmpet. Dog bliver der holdt øje med de monopolistiske markeder, så der stadig er fri konkurrence, og de monopolistiske virksomheder ikke misbruger deres dominans.

Eksempler på virksomheder med monopol i Danmark 

Selvom det ikke vrimler med monopolistiske virksomheder i Danmark, findes der dog alligevel en del af dem.

Danske Lotteri Spil A/S er en af dem. De har monopol på det danske marked, når det kommer til at udbyde lotterier som eksempelvis Lotto og skrabespil.

PostNord, som vi også alle kender, havde indtil 2011 monopol på at dele breve med en vægt på under 50 gram ud i Danmark.

Oftest stillede spørgsmål

  1. Danske Lotteri Spil A/S har monopol, når det kommer til Lotto og skrabespil på det danske marked. Indtil 2011 havde PostNord monopol på at dele breve ud i Danmark.

  2. Det modvirker innovation og udvikling, at der ikke er konkurrence på et marked. Har forbrugerne ikke mulighed for at vælge et alternativ, er der ingen garanti for, at det produkt, der bliver tilbudt, er det bedste og mest innovative.

  3. Ja, det er det. Det er dog ikke lovligt at begrænse andres mulighed for at trænge ind på et marked og forstyrre den frie konkurrence. Forbruger- og Konkurrencestyrelsen kan gribe ind, hvis der forekommer konkurrenceforvridende aktivitet.

Var denne artikel nyttig?

Relaterede ord

Herunder finder du relaterede ord fra vores regnskabsordbog der relaterer sig til Monopol

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram