Mikroøkonomi – fuldkommen konkurrence
En fuldkommen konkurrence, indenfor mikroøkonomi, betyder, at alle har mulighed for at ind- eller udtræde på et marked.
Det betyder også, at varerne er ensartede, og at der er mange forskellige små sælgere og købere uden nogen former for markedsmagt eller monopol. Det modsatte af en fuldkommen konkurrence er derfor monopol, hvor kun én sælger har en afgørende indflydelse og dermed selv kan diktere, hvilken pris vedkommende ønsker på en vare.
Når der inden for mikroøkonomi er tale om en fuldkommen konkurrence, er der med andre ord tale om, at den enkelte sælger ikke selv har mulighed for at diktere priserne på varerne. Når et marked er homogent som i dette tilfælde, er det umuligt at kræve højere priser på sine varer end selve markedsprisen.
Her har købere nemlig mulighed for at handle hos forskellige sælgere, som hver især ikke har pålidelige argumenter for at udbyde varerne til enten lavere eller højere priser.
Årsagen til det homogene og fuldkomne marked er i dette tilfælde, at sælgerne er små sammenlignet med det samlede marked. Derfor bliver de respektive sælgere nødt til at tilpasse deres udbud efter markedsprisen.
Maksimalpris – mikroøkonomi
En maksimalpris inden for mikroøkonomi er, at myndighederne søger at bevare prisen på et lavt niveau. Med andre ord er det altså ikke muligt for sælgerne at overstige markedsprisen, da det udelukkende er myndighederne, der fastsætter prisen.
En maksimalpris er placeret under ligevægtsprisen, hvormed efterspørgslen i dette tilfælde vil være større end udbuddet. Når prisen er under ligevægtsprisen, betyder det, at markedet ikke er i ligevægt.
Var der ligevægt, ville prisen være, at udbud og efterspørgsel var lige stor. Så længe prisen er under ligevægtsprisen, vil prisen derfor stige. Kommer prisen over ligevægtsprisen, vil efterspørgslen være mindre end udbuddet, hvorfor der i det tilfælde er tale om en minimalpris.
Prisdiskriminering – mikroøkonomi
En prisdiskrimination er en betegnelse for, at en vare har fået en prisfastsættelse ud fra flere forskellige grupperinger.
Et godt eksempel på en prisdiskriminering er et monopol, der gerne vil sælge en række varer til forskellige priser for derefter at påkræve specifikke købergrupper. Der findes overordnet tre forskellige grader af prisdiskriminering. Den første tager udgangspunkt i, at hver vare eller enhed sælges til en reservationspris – det vil sige den maksimale pris, en forbruger er villig til at betale.
Køberne bliver her vurderet ud fra deres reservationspriser, som resulterer i en efterspørgselskurve. Dog ser vi sjældent første grads prisdiskriminering, fordi de fleste monopoler allerede kender til potentielle køberes pågældende reservationspriser.
En anden grads prisdiskriminering handler om, at det nu er virksomheder, der tilbyder såkaldte pakker, som forbrugeren senere vælger, alt efter hvilken pakke denne foretrækker. Pakkerne kan indeholde specifikke varemængder til specifikke priser.
Dog kan det også være en kombination af en bestemt kvalitet og pris. Det kan for eksempel være pakker, der indeholder mængderabatter. Formålet er at finde forbrugere med høj betalingsvillighed – det vil sige høje reservationspriser.
En tredje grads prisdiskriminering er en virksomhed, der grupperer forbrugere for derefter at påkræve forskellige priser fra de forskellige grupper. Her kender virksomhederne dog ikke til forbrugernes reservationspriser ligesom ved de forrige eksempler.
Eksempler på tredje grads prisdiskriminering kan blandt andet være transport samt biografbilletter, hvor priserne er inddelt efter aldersgrupper.
Fordelingsvirkning – mikroøkonomi
Inden for mikroøkonomi skal der betales skatter og afgifter. Fordelingsvirkningen er inden for de danske skatter, der bliver fordelt ud fra husholdningers økonomi. Det vil sige, at nogle skatter rammer husholdninger – eller virksomheder – hårdere end andre alt afhængigt af indkomst.
Her er det for eksempel især topskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, der betales mest af højindkomstgrupper.
Karteldannelse – mikroøkonomi
Et kartel er nærmere bestemt en hændelse, hvor virksomhederne på markedet indgår bestemte aftaler om både pris og mængde. Formålet ved karteldannelse er derfor at skabe en profit sammenlignet med, hvis virksomhederne på det pågældende marked konkurrerede mod hinanden.
For at give et konkret eksempel kan en karteldannelse være, at to virksomheder indgår en aftale om at maksimere den samlede profit på markedet ved at fastsætte en bestemt pris. Når to eller flere virksomheder danner et kartel, opstår der et monopol.
Monopol – mikroøkonomi
Som vi allerede har været omkring, er et monopol det modsatte af en fuldkommen konkurrence. Når der opstår monopol inden for mikroøkonomi, betyder det nærmere bestemt, at der findes et marked med én sælger. Køberne har ingen nære substitutter.
Dog er det værd at nævne, at der generelt ikke er interesse for monopoler i det danske samfund. Det skyldes, at monopolisten har strukturelle adgangsbegrænsninger på markedet, som inddeles i blandt andet stordriftsfordele og absolut omkostningsfordel. Hvorvidt der er tale om det ene eller andet, afhænger af det pågældende monopol.
Mikroøkonomi – elasticitet
En elasticitet i mikroøkonomi er mere konkret den procentvise ændring i en variabel per procentvis ændring i en anden variabel. Årsagen til, at mange beregner elasticiteten i stedet for at tage afsæt i ændringer i absolutte størrelser, er, at man her slipper for at tage hensyn til måden, enhederne er opgjort på.
Inden for elasticitet i mikroøkonomi findes der flere forskellige beregninger, som beregnes ved hjælp af forskellige formler. Her findes der nemlig også priselasticitet, indkomstelasticitet og krydspriselasticitet.
Priselasticitet er defineret ved den procentvise ændring i den efterspurgte mængde af et bestemt gode per procentvis ændring i prisen på godet. Elasticiteten afhænger her af, hvilket gode vi arbejder med.
Indkomstelasticitet er defineret ved den procentvise ændring i den efterspurgte mængde af et gode per procentvis ændring i indkomsten. Krydspriselasticitet er ændring i den efterspurgte mængde per procentvis ændring i prisen på et andet gode.
Breakeven – mikroøkonomi
Breakeven kan anvendes af virksomheder, der ønsker at vide, hvor lønsom forretningen er. Formålet er at bruge breakeven som en beregning hertil, der hjælper dig med at regne frem til lønsomheden.
Når du i beregningen rammer et breakeven-punkt, betyder det, at indtægter og udgifter er af samme størrelse. For at være sikker på, du har en profitabel forretning, er det altså nødvendigt at beregne, hvor mange varer eller ydelser der skal sælges.
Beregningen ser således ud:
Breakeven-punkt: 0 = Faste udgifter – dækningsbidrag.
Dækningsbidrag er salgsprisen minus variable omkostninger.
Mikroøkonomi – produktion
Inden for mikroøkonomi findes der også det, der bliver kaldt en produktionsfunktion. Betegnelsen indikerer forholdet mellem henholdsvis mængden af input, der er blevet brugt til at producere et gode, samt godets mængde af outputtet.
Derudover bliver produktionsfunktionen inddelt i tre stadier, da de tager udgangspunkt i ’loven om aftagende marginalpunkt’.
Totalproduktion
Totalproduktion inden for økonomi er for eksempel estimeret som realt af BNP.
Totalproduktionskurve – mikroøkonomi
Totalproduktionskurve i mikroøkonomi viser, hvor meget output der bliver produceret med forskellige mængder af variable inputfaktorer.
Totalproduktionskurven bliver derfor også kaldt for en kortsigtsproduktionsfunktion i forskellige sammenhænge.
Mikroøkonomi – substitutionseffekt
En substitutionseffekt inden for mikroøkonomi omhandler ændringer af forbruget af et gode som følge af ændring af den relative pris. Mere konkret kigger vi altså på, hvordan prisændringen er med til at påvirke de relative priser.
Det er nemlig sådan, at hvis prisen på et gode falder og dermed er blevet forholdsvis billigt sammenlignet med et andet gode, vil forbrugeren automatisk være mere interesseret i det gode, der er forholdsvis billigt sammenlignet med det, der er forholdsvis dyrere.
Årsagen til, man kalder det substitutionseffekt, er netop, at forbrugeren automatisk substituerer over mod det billige gode, hvormed der er tale om en substitutionseffekt.
Nyttemaksimering – mikroøkonomi
Nytte er defineret ved et mål for en række behov eller ønsker. Således er det oftest nyttefunktionen, der bliver brugt til at måle en konkret nytteværdi af et godebundt.
Her ønsker de fleste forbrugere desuden at nyttemaksimere ved at handle goder hjem, der kan sikre en så høj nytteværdi som muligt.
Mikroøkonomi – subsidier
Subsidier inden for mikroøkonomi er et tilskud, der kan opnås ved offentlige reduktioner af salgspriser for en given vare. Når der anvendes subsidier, er det tit og ofte for at opnå bedst mulig fordeling i samfundet – for eksempel ved miljørigtige produktioner.
Signalering – mikroøkonomi
Signalering inden for mikroøkonomi handler om en bestemt situation, hvor informerede personer ved hjælp af et signal (garanti) fremstår forskellige fra øvrige personer, der også er informerede (ejerne af dårlige biler).
Formålet er, at signaleringen skal hjælpe de uniformerede personer med at skildre forskellen mellem de forskellige produkter. For at komme med et mere konkret eksempel kan det være, at en person med høj uddannelse gerne vil vise en række øvrige egenskaber ud over indlæring.
Her sender vedkommende for eksempel et signal om at være hårdtarbejdende, hvilket også er et signal om vedkommendes underliggende egenskaber.
Skalaafkast – mikroøkonomi
Et skalaafkast er et økonomisk begreb, som inddeles i forskellige typer – herunder et konstant skalaafkast, faldende skalaafkast og stigende skalaafkast.
Et skalaafkast fortæller mere bestemt, hvad der sker med outputtet, når et input stiger. Her er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at et skalaafkast kun opstår på lang sigt, hvis begge inputs er variable.
Indhylningskurve – mikroøkonomi
En indhylningskurve er en kurve, der anvendes i forbindelse med svingninger – nærmere bestemt oscillation.
Allokering – mikroøkonomi
Det er en specifik fordeling af goder mellem forbrugere eller inputfaktorer mellem firmaer.
Herunder findes der blandt andet initial allokering, som er den oprindelige allokering, hvori der bliver handlet.
Efficiens – mikroøkonomi
Efficiens betyder alle de potentielle gevinster, der er realiseret ved udveksling af goder.
Her vil vi altid betegne efficiens som ligevægten – det vil sige et begreb, der indrammer en situation, hvor ingen personer bliver stillet dårligere end andre.
Beregning af nyttefunktion
Nyttefunktionen er et matematisk udtryk, der bliver brugt til at beregne nytten af et givent godebundt.
Formålet er, at forbrugeren kan foretrække et godebundt X frem for et godebundt Y, hvis X i sidste ende har en højere nytte end Y. Således forsøger man at optimere ved at gøre brug af nyttefunktioner.
Dødvægtstab – mikroøkonomi
Et dødvægtstab inden for mikroøkonomi betyder mere konkret et nettotab i forbrugeroverskuddet (CS) og producentoverskuddet (PS) som et resultat af et indgreb på et marked.
Her mister man altså indgrebet på markedet, når en maksimalpris indføres, og en virksomheds velfærd efterfølgende falder. Det sker, hver gang myndighederne kommer med mindstepriser, maksimumpriser, støttekøb og meget mere på et fuldkomment konkurrencemarked.
Her vil der altid opstå et dødvægtstab, og gunstige handlere falder fra på markedet.
Forbrugerteori ved køb af varer
Forbrugerteorien handler dels om køb af varer og dels om systematisk forbrugeradfærd. Her skal forbrugeren blandt andet vælge et godebundt – det vil sige en liste over bestemte goder – for eksempel en specifik mængde benzin.
Forbrugerteorien dækker over alt lige fra forbrugerens præferencer til rationaleantagelser samt budgetmæssige begrænsninger.
Mikroøkonomi – udbud og efterspørgsel
Inden for mikroøkonomi er udbud og efterspørgsel en økonomisk model. Intentionen her er at forklare og ikke mindst forudsige de forskellige priser og mængder på de goder, der skal sælges på et specifikt marked.
Når vi snakker udbud og efterspørgsel, er der derfor tale om en fuldkommen konkurrence. Efterspørgslen indikerer mængden på en bestemt vare, der bliver efterspurgt over en periode, mens udbuddet er den mængde af varer, som virksomheden sælger i en bestemt periode.
Prisdannelse fra udbud og efterspørgsel
Prisdannelsen bliver altid affødt af udbud og efterspørgsel. Her skal forbrugere og udbydere derfor være enige om prisen, før der opstår prisdannelse.
Prisen på varen fastsættes derfor ud fra en efterspørgselskurve, hvor fokus er, hvorvidt prisen bevæger sig op eller ned eller efter forbrugernes interesse for den givne vare.
Marginal nytte – mikroøkonomi
Marginal nytte kan både være ekstern og social. Den eksterne marginale nytte er en ændring i den eksterne nytte, som opstår, når der bliver brugt en ekstra enhed.
Den sociale nytte er derimod sammenlægningen af forbrugers private nytte samt den eksterne nytte.
Stykafgift som afgift
En stykafgift handler om, at en producent er blevet pålagt en afgift – bedre kendt som moms. Således er det sælgers eget ansvar at sørge for at betale afgiften til staten og ikke opkræve afgiften af forbrugeren.
Dog vil du hurtigt opdage, at disse afgifter for det meste er inkluderet i varens pris og udgør for eksempel 25 % af prisen.
Mikroøkonomi – profitmaksimering
En profit er den totale omsætning minus de totale omkostninger. Du finder de totale omsætninger ved at gange pris med mængde. En profitmaksimering er en produktion af den varemængde, der maksimerer virksomhedens profit.
Her findes der forskellige metoder, som kan bruges til at finde en virksomheds profitmaksimering på kort sigt, der kræver større indsigt og research.
Mikro- og makroøkonomi
Mikroøkonomi drejer sig om studiet af de beslutninger og den adfærd, individer træffer enkeltvis. Det vil sige, at det kan være alle lige fra husholdninger til virksomheder og myndigheder.
Vi tager altid afsæt i et marked, hvor det er muligt at sammenligne forskellige købere og sælgere med udgangspunkt i et produkt eller en service.
Makroøkonomi handler derimod om studiet af større økonomi med fokus på økonomisk vækst, inflation, arbejdsløshed og meget mere.
Mikro- og makroanalyse
Der findes forskellige analyser inden for mikro- og makroøkonomi.
Tager vi udgangspunkt i mikroøkonomi, kan vi for eksempel lave en cost-benefit-analyse, hvis vi ønsker at undersøge, hvilke fordele – for det meste indtægter – der udspringer af handlingerne. Nærmere bestemt er fokus på, hvad ulemperne og omkostningerne er ved handlingerne.
Ved en makroanalyse kan vi med fordel lave en landeanalyse, der tager afsæt i en undersøgelse af en række forskellige spørgsmål.
Her undersøger vi således systemer og strukturer med det formål at forstå og forklare et specifikt objekt for derefter at fortolke resultaterne.
Oftest stillede spørgsmål