Hvad er en praktikaftale?
En praktikaftale er en aftale mellem virksomhed og praktikant, hvor de forskellige formaliteter bliver bliver nedskrevet i en kontrakt. Det bliver altså brugt som dokumentation for praktikforløbets krav, faglige- og personlige målsætning og andre praktiske forhold.
Man kan både være i praktik igennem et uddannelsesforløb, men også via. et aktiveringsforløb, som kaldes virksomhedspraktik. Dette aktiveringsforløb er en aftale med Jobcentret, hvor målsætningen er at opkvalificere praktikanten. Den praktiske erfaring skal efterfølgende give praktikanten en større mulighed for at få et job.
Hvad skal en praktikaftale indeholde?
En praktikaftale kan bl.a. indeholde praktikperiodens varighed, arbejdsopgaver, samt praktikantens og virksomhedens oplysninger. Denne aftale skal være med til at klarlægge og retfærdiggøre opholdets arbejdsopgaver over for uddannelsesinstitutionen eller Jobcentret.
Det er med gensidig interesse, at der er tydeliggjort, hvad praktikanten skal beskæftige sig med under opholdet. Dermed sikrer praktikanten ikke at blive udnyttet, mens virksomheden kan opsummere deres forventninger til praktikanten.
Aftalen bør også indeholde information om eventuel prøvetid. Det skal nemlig fremgå af kontrakten, hvis det skal være gyldigt.
Hvorfor skal man lave en praktikaftale?
Ved et praktikophold er det både et krav fra uddannelsesinstitutionen og Jobcentret, at der skal laves en praktikaftale. Samtidig med at de sikrer optimale arbejdsvilkår for praktikanten, så er det også med til at give et mere gennemsigtigt beskrivelse af forløbet, hvor både praktikanten og virksomheden ved, hvor de skal arbejde sig hen.
Hvorfor skal man i praktik?
Det er oftest et krav fra erhvervsuddannelserne, at man skal gennemføre et praktikforløb, hvor praktikanten skal tilegne sig en større praktisk viden. Praktikanten får oftest ikke løn under opholdet og strækker sig for det meste over 3-5 måneder.
Ligeledes er det muligt at komme i virksomhedspraktik igennem Jobcentret, som derimod også kan være et krav for at du kan få ret til dine dagpenge. Varigheden for virksomhedspraktik igennem Jobcentret ligger oftest mellem 4-6 uger.
Skabelon for virksomhedspraktik igennem Jobcentret
Den 1. januar 2018 blev den forhenværende blanket for virksomhedspraktik udfaset. Dette skyldes efter kapital 11 i loven om en aktiv beskæftigelsesindsats, og derfor er det på nuværende tidspunkt obligatorisk at benytte den digitale løsning på virk.dk.
Skabelon til praktik
Skabelonen for en praktikaftale vil ofte indeholde:
- Virksomhedens oplysninger.
- Praktikantens personlige oplysninger.
- Kontaktpersonens oplysninger fra uddannelsen.
- Praktikperiodens varighed og arbejdsopgaver.
Download praktikaftale skabelon
Skabelon til praktikaftale: Få en gratis skabelon. Du tilmelder dig samtidigt Dineros nyhedsbrev, som du altid kan afmelde med et enkelt klik.