Hvad er en registreret revisor?
En revisor er en person, der beskæftiger sig med regnskaber, rådgivning og revision. Inden for revisorfaget findes der forskellige titler, som du kan uddanne dig til. Du kan eksempelvis opkvalificere dig, så du kan kalde dig statsautoriseret revisor eller registreret revisor.
Titlen er beskyttet, men uddannelsen til registreret revisor findes ikke længere. Det var Erhvervsstyrelsen, der stod bag eksamen for registrerede revisorer.
Vi har gjort det nemt at finde en lokal revisor, som har styr på Dinero. Søg efter en revisor nær dig, hvis du har behov for professionel hjælp.
Hvem kan blive registreret?
Hvis du gerne ville kvalificere dig til titlen registreret revisor, krævede det som udgangspunkt, at du havde en relevant eksamen bag dig. Du kunne blive indstillet, hvis du havde taget en HA, en HD eller en kandidatuddannelse i økonomi.
De sidste kvalifikationseksamener blev afholdt i 2019. Herefter har du ikke længere kunne uddanne dig til registreret revisor, men statsautoriseret revisor i stedet for.
Hvad er forskellen på registreret revisor og statsautoriseret revisor?
Der findes to autorisationsordninger i Danmark – nemlig registreret revisor og autoriseret revisor. Det er begge to beskyttede titler, som du skal godkendes for at måtte bruge.
De to titler minder meget om hinanden, og du vil sandsynligvis komme til at udføre det samme arbejde, uanset hvilken af de to titler som du stiler efter.
Forskellen på en registreret og en statsautoriseret revisor ligger primært i, hvordan du har uddannet dig.
Uddannelse til statsautoriseret revisor
Vil du gerne have titlen statsautoriseret revisor, ser forløbet en anelse anderledes ud.
Du skal her gennem en fuld uddannelse på 5 år, der består af henholdsvis en bachelor inden for økonomi, som eksempelvis HA eller HD, med en cand. merc. aud. kandidatuddannelse ovenpå. Du skal på også have praktisk erfaring som revisor i tre år, men det kan ikke være i hvilket som helst revisionsfirma. Det skal være hos en statsautoriseret revisionsvirksomhed.
For at kunne kalde dig for statsautoriseret revisor skal du op til en revisoreksamen på Børsen i København. Denne eksamen er en forudsætning for, at du kan benytte dig af titlen som statsautoriseret revisor.
Var denne artikel nyttig?