Hvad kan en sparringspartner bidrage med af sparring?
Har du startet en virksomhed, er det altid sundt at få input udefra og sparre med andre, der har været det samme sted som dig. En sparringspartner kan bidrage med værdifuld rådgivning, og det er der mange iværksættere og erhvervsfolk, som gør brug af.
Kunsten er at finde den rigtige sparringspartner. En, som du har en god kemi med, og som du føler, at du kan vende dine udfordringer med. Det behøver ikke være en, der har erfaring inden for netop din branche. Blot vedkommende har stået over for nogle af de samme udfordringer, som du bliver mødt af.
En god sparringspartner er ofte en kollega eller chef – sådan bliver du en mester i sparring
Lad os starte med at slå fast, at en god sparringspartner kan være hvem som helst – så længe vedkommende giver relevante og værdifulde input og stiller gode spørgsmål, der kan hjælpe dig videre mod et godt resultat eller en løsning på et problem.
Forskellige sparringspartnere giver forskellig sparring i en virksomhed:
- En leder giver faglig sparring
- En kollega giver kollegial sparring
Der er ikke vandtætte skodder mellem de to. Forskellen skal primært ses i, at en leder giver faglig sparring og feedback, som hjælper medarbejderen i den rigtige retning, mens en kollega kan give både faglig og kollegial sparring, der er med til at øge medarbejderens faglighed, forbedre arbejdsmiljøet og binde afdelingen sammen.
Vi giver alle kollegial sparring i hverdagen – ofte uden at vi selv er klar over det. En leder giver også ofte sparring, men her er der som regel også et ledelsesmæssigt element.
Ved kollegial sparring er din sparringspartner en kollega
Kollegial sparring foregår ofte, uden at vi egentlig tænker over det. Det er alt fra at spørge sidemanden om en opgave til sparring på en større problemstilling. Din arbejdsplads er både et professionelt og personligt rum, hvor der er en god og konstruktiv dialog om stort og småt.
Fordele ved kollegial sparring i dagligdagen:
- Større grad af gensidig tillid og tillid mellem kollegerne
- Øget effektivitet
- Skaber et trygt og åbent arbejdsmiljø
- Fagligt fokus og styrket samarbejde mellem fagligheder
- Forebyggelse af ensomhed og stress
- Kvalitetssikring af processer og opgaver
- Der opfordres til positiv nysgerrighed
- Status quo udfordres på daglig basis
Der findes mange forskellige måder til at sætte kollegial sparring mere i system i en travl hverdag. Det kan fx være alt fra en dørkarmssparring på få minutter til en større snak med flere sparringspartnere over flere dage.
Der er fordele og ulemper ved alle metoderne, og du får mest gavn af at skifte mellem dem efter behov.
Ved faglig sparring er din sparringspartner ofte en chef eller leder
Det er ikke kun en leder eller chef, der kan give faglig sparring. Det bruges dog ofte, når det er en chef, der skal være sparringspartner for en medarbejder og hjælpe ham i den rigtige retning.
Hvis du er chef, og det er nyt for dig at være faglig sparringspartner, kan du starte med at vise dine medarbejdere, at din dør er åben, og de altid kan komme til dig med spørgsmål – det er vigtigt, at du lader dem komme til dig og ikke uopfordret kommer med gode råd, da det kan opfattes negativt.
Der er to overordnede tilgange, ledere kan vælge, når de skal være sparringspartner; filminstruktøren og rejseguiden:
- Filminstruktøren giver selv svaret
- Rejseguiden hjælper medarbejderen med selv at komme frem til svaret
Den største udvikling for medarbejderen kommer ved at have en rejseguide som sparringspartner. Her reflekterer medarbejderen selv over problemet og kommer frem til den rigtige løsning.
Det vil tit være den samme løsning, chefen selv ville vælge, men det giver et boost for medarbejderen, når personen selv kommer frem til svaret takket være den gode sparring.
Det er vigtigt, at du i forbindelse med den faglige sparring lytter aktivt og motiverende samt forsøger at spore dig ind på, hvad medarbejderen har brug for. Kort sagt skal du være mere “hvordan” og “motiverende” og mindre “sådan” og “instruerende”.
Hvem er den rette sparringspartner for dig?
Mentor, rådgiver eller sparringspartner – kært barn har mange navne. Det vigtigste er, at du finder en sparringspartner, som er god for dig og din forretning.
En sparringspartner kan være alt fra en privat rådgiver til en proceskonsulent, eller du kan også forsøge at finde en erhvervsdrivende, som du tænker kunne give dig gode råd og sparring med på vejen.
Hvad koster det at have en sparringspartner?
Vælger du at opsøge en privat rådgiver eller en proceskonsulent, skal du forvente at betale for rådgivningen. Prisen vil formentlig afhænge af, hvor mange timers rådgivning du har behov for.
Finder du derimod en interesseret erhvervsdrivende gennem dit netværk, kan du måske være heldig ikke at skulle betale for ydelsen. Kan du give noget værdi i retur, kan I måske lave en aftale om en byttehandel, hvor I begge hjælper hinanden med sparring omkring jeres udfordringer.
Få sparring i frivillig bestyrelse i ejerledet virksomhed
Der foreligger ingen krav om, at en ejerledet virksomhed skal oprette en bestyrelse. Det hindrer dog ikke en virksomhed i at oprette en bestyrelse. Der findes eksempler på massevis af virksomheder, som har valgt at oprette en bestyrelse – simpelthen for at få sparring og hjælp til idégenerering.
Opretter du en bestyrelse, kommer du sandsynligvis ikke udenom at skulle betale et honorar til medlemmerne, men nøjes I med nogle få møder om året, behøver det ikke koste kassen. En bestyrelse er et oplagt forum til at diskutere forskellige muligheder og udfordringer og få en række andre vinkler og synspunkter på det, der nu engang rører sig i din virksomhed.
Det kræver ingen vedtægtsændringer eller speciel tilladelse at oprette en bestyrelse i din virksomhed. Blot en række kompetente bestyrelsesmedlemmer, der er villige til at investere tid i din virksomhed og hjælpe dig godt på vej til at opnå gode resultater.
Var denne artikel nyttig?